Førende ginelskere guider til din sommer-G&T
Radio & podcast
menu-close

Alt om alletiders favoritdrink: Førende ginelskere guider til din sommer-G&T

8. august 2019 |

Ginbarer, ginsmagninger og ginfestivaler. Mikro- og feinschmecker-produktionen af gin er i vækst, og det kan virke uoverskueligt at finde rundt i de mange nye tilbud og smage. Vi har derfor fået to store ginelskere til at guide os.

Social media hos heartbeats.dk Kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- & Journalisthøjskole.

For bare et par år siden var udvalget af enebær-alkoholen stærkt begrænset, og flaskerne kom næsten altid fra England. Sådan er det ikke længere. Indenfor de senere år er antallet af danske ginproducenter eksploderet og rummer nu alt fra de helt store eksportvirksomheder til små mikrobryggerier. Vi har allieret os med nogle af de førende ginelskere i landet, så her kommer en lille guide til at blande din G&T i sensommersolen.

Første stop er hos Copenhagen Distillery. Bryggeriet er placeret midt i Kløvermarken på Amager. Her produceres der whisky, akvavit, snaps og ikke mindst gin. Sune Urth er produktudvikler hos Copenhagen Distillery og hjælper os med at opridse de vigtigste fakta om gin.

Sune Urth er produktudvikler hos Copenhagen Distillery.

Navnet gin stammer fra det hollandske ord for enebær ’genever’. Og enebærret er det vigtigste element, når man skal producere gin. Hos Copenhagen Distillery er enebærrene nøje udvalgt for deres sødme. De økologiske bær kommer fra Makedonien og trykkes let, inden de hældes i destillationstanken. Udover at enebær skal fremgå tydeligt af smagen, så skal alkoholen traditionelt set produceres af 96 procent landbrugssprit.

Landbrugssprit er en smagsneutral alkohol, der er lavet på korn, og er det, som vi bedre kender som vodka. I dag er denne regel dog ikke håndhævet af mange. I stedet eksperimenteres der med smagsgivende alkohol lavet på majs, malt, vindruer og honning i fremstillingen af gin.

Ved Kløvermarken blev den første gin heller ikke lavet efter traditionen. I stedet fandt Copenhagen Distillery inspiration i den nordiske historie. Landbrugssprit blev skiftet ud med honningbaseret alkohol – med andre ord dobbeltdestilleret mjød – som var det, vikingerne drak. Resultatet blev deres ’single botanical dry gin’.

For at få begreberne helt på plads, så ’botanicals’ de urter, bær og frugter, som man tilsætter alkoholen for at give gin sin unikke smag. Single botanical’ betyder, at den kun er tilsat enebær.

I dag eksperimenteres der med alverdens slags botanicals, men af de mere klassiske finder du den søde lakridsrod, det citrustonede korianderfrø, den tørre, jordagtige kvanrod eller den frugtintense appelsinskal.

’Dry’ betyder i gin-sammenhæng, at sukkerindholdet i ginen er lavt, og at der max er tilsat 0,1 sukker pr. færdig liter gin. De fleste klassiske gin-mærker, som Tanqueray og Gordon’s, er i denne kategori.

I den forbindelse er du måske stødt på begrebet ’London Dry’. Det betyder ikke, at ginen er produceret i London, men at ginen skal være tør og fremstillet i traditionelle kedler.

Så er det på plads. Hos Copenhagen Distillery producerer de i dag en Orange Gin, med sød og bitter appelsin sat sammen med kardemomme, peber og svesker. De laver en Oak Gin, der ligesom whisky har trukket på gamle sherryfade, og sidste skud på stammen er deres 100 procent økologiske Bay Leaf Gin, lavet med laurbærblade som vi kender dem fra klassiske simreretter.

Smagene hos Copenhagen Distillery er markante, udfordrende og anderledes.

Når Sune Urth skal finde frem til nye smage, starter han med en prototype. I lagerhallen finder du derfor et væld af små flasker med alt fra anis til havtorn.

Når opskriften er klar, kan ginen produceres på 14 dage. I en stor destillationstank anbringes kurve med de udvalgte botanicals over destilleringstanken. Tanken varmes op, så alkoholen damper gennem urterne og lander som væske i en ny tom tank. Og så har man gin!

Efter besøget Copenhagen Distillery ved Kløvermarken kan vi lige opsummere at:

  • Det tager cirka 14 dage at producere en flaske gin.
  • Det kræver en smagsneutral alkohol som vodka til base.
  • Enebær skal være den fremherskende smag. Herefter er der fri leg.

 Læs mere om Copenhagen Distillery her.

And så tonic …

Lige med undtagelse af Snoop Doggs fortrukne ”gin & juice” så hører du sjældent ordet ‘gin’ uden det følges med ‘tonic’. For de fleste opfattes tonic’en, som den sodavand man blander gin op med. Men i sin tid blev ginen faktisk brugt til at blande tonic op med. Tonic er traditionelt set lavet på kinabark, som indeholder store mængder af stoffet kinin, der bremser malariamyg. Kininen har en bitter smag fra barken, og derfor brugte man gin, som har sødme fra enebærret til at blande sin tonic op.

I dag bruges kinin langt fra i alle slags tonic, og de mængder, der bruges, kan desværre ikke holde dig malariafri. Ligesom med gin, så har produktionen af tonic udviklet sig en del. Indtil for få år siden stod den bare på en klassisk ’Indian tonic’ fra supermarkedet. Men i takt med at markedet for gin er vokset, så er forskellige typer af tonic også at finde på hylderne. Selv for en ginkender kan det virke uoverskueligt at vælge imellem de mange slags. Så vi har bedt en kompetent bartender om hjælp.

Sådan en fandt vi i Aarhus, i en baggård i Fredensgade. Her ligger baren Gedulgt, som Bastian Leander er medejer og stifter af.

Bastian Leander er medejer og stifter af Gedulgt. Foto: Asbjørn Christensen.

På Gedulgt får man ikke bare et drinksglas med et sugerør og en skive lime. Gedulgt er kendt for deres badekar med rosenblade, inspireret af filmen ’American Beauty’, og deres popcornsdrink serveres i et klassisk rød-hvidt bæger. Inspirationen henter de fra hele verden, når de rejser rundt til messer, barer og alkoholproducenter.

Selvom du kan få alverdens cocktails i baren, så har gin en ganske særlig plads hos ejerne. Bastian Leander er nemlig medstifter af Gin Tonic Festival, der siden 2017 har samlet et stort udvalg af de danske bryggerier til en årlig messe i Ridehuset. Her kan de nye bryggerier vise deres produkter frem, og forbrugerne kan udvide deres kendskab.

Bastian Leander må derfor være den rigtige at spørge. Så hvordan kombinerer man bedst gin og tonic?

”Bøf og tyk bearnaise passer sammen, og fisk med lettere sauce går godt. På samme måde handler det om at vælge en tonic, der kan mase skuldre med smagen i ginen”, svarer han.

Leander mener, at man skal gå til sin gin og tonic, som man går til madlavningen i køkkenet. For ham er det vigtigt ikke at sætte skrappe regler for, hvordan man kan kombinere smage. Alle smagsløg er forskellige, så det handler om at turde smage sig frem. Dog er der tre typer dominerende tonic, som man kan navigere ud fra:

Indian Tonic – den mest klassiske ’all-round’ tonic med kinin, sukker og oftest citron. Indian tonic går godt med de fleste typer gin, særligt de klassiske dry gin og er et sikkert valg. Servér den iskold med citron eller grape.

Mediterranean tonic – som navnet antyder er denne tonic tilsat urter og bær fra middelhavsområdet. Mediterranean tonic går særlig godt med gintyper, som også indeholder middelhavsurter som Gin Mare, der er lavet med rosmarin og timian. En gin der med fordel kan serveres med basilikum og oliven. Mediterranean tonic er også god til en citrus-baseret gin.

Aromatic tonic water – en tonic lavet med mere markante smagsgivere som kardemomme, peber, bær og somme tider med bitter. En tonic der er oplagt til en kraftig gin, hvor enebærret er særligt dominerende. I den kategori ligger Plymouth og Aviation.

Ligesom med gin så kan du også lave tonic selv. Som de vigtigste ingredienser finder du kinabark (den kan købes i helsekostbutikker), citronsyre, citronsaft, allehånde og sukker.

Om du laver den selv eller køber den i supermarkedet, så må du have en rigtig god G&T-sensommer!

Foto: Lin Bak

Lin Bak

Social media hos heartbeats.dk Kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- & Journalisthøjskole.