Harald Toksværd: “Flere og flere genkender mig på gaden, og heldigvis er det ikke længere, fordi jeg er et fyret svin fra DR”

Det har været et vildt år for Harald Toksværd. Den 29-årige vært og forfatter blev fyret fra DR’s Talenthold i efteråret, efter en håndfuld af hans gamle tweets begyndte at spøge i kulissen. Og mens en offentlig fyring fra et public service-medie nok ville have været dødsstødet for de fleste, var det ikke tilfældet for Harald Toksværd.

Han kontaktede i stedet satirikeren Rasmus Bruun og spurgte kækt, om han ikke skulle på “genopdragelsesrejse” hos R8dio, den relativt unge radiostation, der er skabt af blandt andet Mikael Bertelsen, Frederik Cililius og Rasmus Bruun.

Harald Toksværd gjorde sig ingen forhåbninger, men kunne kort efter læse i avisen, at radiostationen havde ansat ham.

– Jeg åbnede Politiken en morgen og kunne læse, at Mikael Bertelsen havde fortalt, at jeg var blevet ansat på R8dio. Det var sådan, jeg opdagede det, ved at læse avis. Jeg blev shanghajet, siger han.

Skiftet endte da også med at blive en succes for begge parter. I foråret udkom podcasten ‘Hanrej i Ribe’, en radiodokumentar, der fortæller historien om tre mænd, der var kærester med den samme kvinde, uden de kendte til hinanden. Podcasten blev hurtigt en succes og har ledt til et kæmpe medlemsboost hos R8dio.

Det er da også en noget tilfreds Harald Toksværd, der tager telefonen denne formiddag i august.

– Flere og flere genkender mig på gaden, og heldigvis er det ikke længere, fordi jeg er et fyret svin fra DR, men for en podcast, jeg har lavet, siger han.

Inden Harald Toksværd katapulteres til A-liste kendis, har Heartbeats dog lige nået at fange ham til en omgang ‘Status’.

Hvad er det første du læser hver dag?

Jeg vil virkelig gerne lyve og sige, at jeg står tidligt op for at læse Dostojevskij i to-tre timer. Men lad os være ærlige, er der virkelig nogen, der gør det? Det første, jeg læser, er min mail, fordi jeg er afhængig af at arbejde.

Hvad er din favoritavis?

Jeg har kæmpet på det sidste med at finde en dansk avis, som jeg virkelig synes er værd at læse. Jeg tror, at det, jeg nyder mest at læse, er Føljeton. Men den avis, jeg faktisk læser, er Politiken, og det er fordi, det var det eneste login, jeg nåede at stjæle ud fra en DR-redaktion. Man må tage sine avisapparater, hvor man kan få dem.

Hvad læser du for tiden?

Jeg har lige færdiggjort Simone de Beauvoirs ‘De skønne billeder’ i går aftes, som jeg var enormt glad for. Hun er den dygtigste romanforfatter blandt eksistentialisterne. Og så er hun altså fantastisk til at stille de her meget store, meget tunge etiske og moralske spørgsmål i konteksten af småborgerlige, franske middelklassefamilier i efterkrigstiden. Der er eksempelvis en historie om en kvinde, som kører galt på grund af en cyklist. Så bliver hendes mand meget vred på hende, fordi hun bare skulle have kørt den der skide cyklist ned, for så havde deres kaskoforsikring dækket. Og så begynder kvinden at stille spørgsmål om, hvem i hendes omgangskreds, der faktisk ville have kørt cyklisten ned. Og hun indser, at det ville de alle sammen.

Hvad har du senest ændret holdning til?

Partybusser. Jeg har gået hele mit liv som en snobbet idiot og set ned på den ydmyge partybus og tænkt, at det er noget for provinstabere fra Randers – lige ind til jeg for første gang trådte ind i en partybus for nylig og opdagede, at det er mig, der er idioten. Fordi det er fucking fedt.

Hvad gør du for at finde ro?

Jeg holder enormt meget af at sætte mig ned på et lokalt værtshus og læse en bog. Det er et stort problem for mig, fordi kombinationen af bog, værtshus og overskæg gør, at folk går ud fra, at det er en performativ handling, og at jeg derfor ønsker, at de skal komme op og tale til mig. Men jeg gider ikke tale med nogen. Det er af ren nød, at jeg sidder der.

Hvad irriterer dig i din hverdag?

Folks pli i metroen er simpelthen fuldstændig forrykt. Jeg ved ikke, om det er dem, der bliver dummere, eller mig, der bliver ældre. Men jeg er virkelig nået til et punkt, hvor jeg er villig til at råbe ad folk i metroen, hvis de begynder at gå ind, før alle er kommet ud, gå ind foran en barnevogn, eller sidder og dækker to sæder med deres stænger i en fyldt metro. Jeg bliver rasende.

Hvad spiser du, når ingen kigger?

Jeg har en livslang afhængighed af babybites uden ketchup fra 7-Eleven. Det stammer tilbage fra, da jeg var en tyk syvårig på Nørrebro, der stjal en 20’er fra mine forældre og sneg mig ned i 7-Eleven for at spise dem alene.

Hvad spiser du rigtig tit?

Jeg har i 10 år startet alle mine morgener med en mango lassi. Jeg spiser ikke rigtig morgenmad ellers, så hvis den ikke er flydende, så får jeg ikke noget ned.

Hvilken podcast lytter du til lige nu?

Jeg har de sidste tre måneder af grunde, som jeg ikke kan afsløre, lyttet til sådan tre til seks timer af ‘Den Korte Radioavis’ hver eneste dag. Det skal man i øvrigt lade være med, for det har fuldstændig trykkogt min hjerne i Kirsten Birkets univers. Så nu er jeg færdig med det.

Hvad streamer du for tiden?

Ingenting.

Hvad gør du for at holde dig sund?

Jeg siger nej til den seksogtyvende cigaret.

Hvem snakker I om i din branche lige for tiden?

Mig, selvfølgelig.

Hvor får man det bedste måltid i København?

Det er jeg alt for fattig til at svare på. Men jeg sværger til min barndoms pita falafel hos Efess Pizzabar på Rantzausgade.

Hvilket stykke tøj bruger du intenst lige nu?

Jeg køber grotesk meget genbrugstøj, så der er intet af det, der bliver brugt nok.

Hvad gør du for lidt?

Jeg holder aldrig rigtigt fri. Ferie er bare en undskyldning for at lave noget federe arbejde et federe sted.

Hvad er dit hot take lige nu?

At modebranchen har svigtet mænd de seneste 25 år, i en grad så de fleste mænd simpelthen ikke kan finde ud af at klæde sig selv ordentligt på. Lavtaljede bukser til mænd er en uhellig opfindelse, medmindre dit navn er Keith Richards, og nogen bliver nødt til at gøre noget.

Hvad er svært for dig, men nemt for andre?

At være i mit eget selskab. Jeg udtørrer af at være alene, og det er et stort problem, når man har nået den alder, hvor alle ens venner er begyndt at lave babyer.

Hvad er det bedste karriereråd, du har fået?

Det fik jeg af Jakob Stegelmann. Da jeg første gang var på TV for mange, mange år siden, var jeg i Go’ Aften Danmark for at snakke om en zombiefilm, der lige var blevet lavet, og der var jeg ligesom hevet ind som sådan en teenage zombie-ekspert. Og jeg synes, det der interview gik af helvedes til. Da jeg kom ud backstage, stod Jacob Stegelman der, fordi han skulle på lige bagefter. Han sagde, nå, det gik da meget godt, og jeg svarede, at jeg slet ikke fik sagt det, jeg ville. Og så kiggede han mig i øjnene og sagde: Husk på til næste gang: Det er live. De kan ikke stoppe dig

Hvor er dit happy place på internettet?

Det er at se timelange litterære analyser af videospil, jeg aldrig nogensinde kommer til at spille. Hbomberguy har blandt andet lavet en tre timer lang analyse af det russiske indiespil ‘Pathologic’. Den video har jeg nok set fire eller fem gange. Algoritmen ved åbenbart, hvad jeg vil have, og jeg har givet op for længst.

Hvad er din skærmtid?

Det har jeg ingen idé om. Sikkert alt for høj. Alt, hvad jeg laver, laver jeg på skærmen.

Hvad er det sidste, du gør hver dag?

Ryge en smøg. Eller to.