Der er en mildest talt anspændt stemning, da jeg når til spidsen af Absalonsgade, lige foran Vester Vov Vov biografen. To mænd, begge i halvfjerserne, diskuterer højlydt.
– Hør nu her, den hører sgu da til i byen, hvad faen’ skal den til Ringsted for, lyder det fra den Erling Ekegren, der peger over mod den gamle telefonkiosk.
I midten af scenen står skænderiets omdrejningspunkt: En historisk telefonkiosk.
Den kan dog knap nok ses for stilladset, der omgærder den. Lyden af en vinkelsliber skærer gennem luften, og kort efter bliver uret på toppen delt fra resten af kroppen.
Telefonkiosken er ifølge mediet KøbenhavnLIV den “sidste af sin slags” i byen. Den kom til byen i 1896 og er, ligesom de øvrige forgangne telefonkioske i København, tegnet af arkitekten Fritz Koch. Netop denne nu lettere forfaldne telefonkiosk stod på Sølvtorvet tæt ved Søerne. I 1970’erne blev den flyttet til Absalonsgade, da Københavns Museum opsatte gammelt gadeinventar på vejen.
Her har den stået lige siden og er henover årene gået i lettere forfald. Københavns Kommune har i årevis manglet penge til at redde den gamle telefonkiosk, og de lokale har da også kæmpet ihærdigt for at finde finansiering til at bevare den.
Til sidst besluttede politikerne at sende kiosken videre til Sporvejsmuseet, der ligger i Jystrup i Midtsjælland, som kunne overtage den gratis. Museet er privat finansieret og har brugt godt én million kroner på at overtage og istandsætte kiosken.
– Det er jo historie, siger Thomas Neesgaard, der er medlem af Sporvejsmuseet, begejstret om museets kommende udstillingsværk. Men flytningen vækker altså ikke begejstring denne mandag.
Lokalsamfundet sørger
Erling Ekegren bor i Absalonsgade og er stifter af foreningen ‘Museumsgades Venner’ og stærkt utilfreds med synet af den historiske telefonkiosk, der nu skæres i stykker og flyttes.
– Vi synes, det er dødssygt. Det nytter jo ikke noget, at man smider alt, som har en historie, ud af byen. Artefakter som denne betyder noget for oplevelsen af byens rum. Telefonkiosken er bygget til at stå her i gaden, den hører til her i København, siger han.
Han tager billeder af nedrivningen af telefonkiosken for at “holde politikerne ansvarlige”, siger han.
Ejeren af Vester Vov Vov biografen, et andet ikonisk varemærke på Absalonsgade, er heller ikke begejstret for, at telefonkiosken fjernes fra gadebilledet. Telefonkiosken kan ses tydeligt fra Vester Vov Vovs brede vinduer, der vender ud mod gaden.
– Vi, beboerne, er meget kede af det. Gaden betyder meget for os, siger han.
Men telefonkiosken har jo ikke nogen funktion som sådan. Hvorfor skal den stå og fylde lige netop her?
– Det er jo en del af Københavns historie, at man kan opleve de her gamle kiosker. Jeg tror, der er lavet en 12 styks i sin tid, og det har været et vartegn i gaden og på dette torv. Lokale har elsket den gamle museumsgade, siger han.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard oplyser i en mail til Heartbeats, at hun er forstående overfor lokalbeboernes ærgrelse.
– Det er forståeligt, at nogle beboere er kede af at sige farvel til telefonkiosken. Der har gennem flere budgetforhandlinger været forslag om at afsætte midler til en renovering, men der har ikke været politisk flertal for det. Foreningen Museumsgadens Venner fik efterfølgende et år til at forsøge at rejse pengene lokalt, men det lykkedes desværre heller ikke.
– Derfor har telefonkiosken stået og forfaldet. Så med aftalen med Sporvejsmuseet sikres det nu, at den bliver bevaret og fortsat kan fortælle sin historie som en del af telefonkioskernes kulturarv.
Ifølge de tilstedeværende fra Sporvejsmuseet går der “et par år”, før telefonkiosken er blevet restaureret og er klar til fremvisning igen. Kommunen har dog til ophave at genetablere fortovet, hvor kiosken står – eller nok nærmere, stod.
