Foto: Melissa/Unsplash
Kina, der er verdens største udleder af CO2, har nået sine klimamål fra Parisaftalen. Det konkluderer et nyt studie, der har undersøgt og beregnet landets formodede udledning af drivhusgasser i årene 2007-2016.
I Parisaftalen satte Kina sig som mål at toppe udledningen af CO2 inden 2030, og det er det mål, som Kina ifølge forskerne nu har nået. Det var i 2013, at Kina udledte allermest, nemlig 9,5 milliarder ton. Det tal faldt til 9,2 milliarder i 2016, som var det sidste år, forskerne undersøgte.
Studiet er i tråd med tilsvarende undersøgelser, men møder alligevel kritik for at netop ikke at inkludere 2017, som er året, hvor andre forskere peger på, at Kinas CO2-udledning igen stiger. Et mønster, der efter sigende også skulle gentage sig i 2018 og frem, og dermed er der altså en teoretisk chance for, at de overgår 2013-udledningen inden 2030.
Andre hævder, at Kinas mål for Parisaftalen er uambitiøse og sagtens kan indfries uden at landet gør sig umage. Omvendt stod det til med Obamas forpligtelse for USA, der var langt mere aggressive og kostelige. Det var denne aggressivitet, der fik Trump til at trække USA ud af aftalen igen.
Kina er stadig langt efter Vesten
Dog er der bred enighed om, at Kina har skåret ned på sit kulforbrug og i højere grad bruger vedvarende energi, trods landet stadig har lang vej endnu i forhold til f.eks. Sverige, der i 2018 når sit eget 2030-mål om at skifte flere fossile brændstoffer ud med vedvarende energi.
Samlet går det den rigtige vej for verdens mest folkerige land. Og det er noget, vi alle kan glæde os over.
Kina halter nemlig stadig meget langt efter USA og resten af Vesten på en meget vigtig parameter: årlig udledning per indbygger og samlet set. Her er vi stadig i førertrøjen, og den kommer vi til at beholde i mange år endnu.
Herunder kan du se graferne fra studiet, der viser (a) forskellige studiers beregning af Kinas CO2-udledning, (b) landets BNP-udvikling sammenlignet med CO2 og (c) samlede energiforbrug. Ved (d) ses, at hvis punkterne krydser “confidence bounds”, indikerer det et betydeligt strukturelt skifte i denne periode (som det ses i årene 2007-2008 og fra 2013-nu).
