Det var nok tilbage i 2012 eller 2013, at jeg fik et fødselsdagskort med et billede af Pussy Riot fra en veninde. Hendes hilsen lød: ”Hej søster og stort tillykke! Og stort tillykke til Pussy-pigerne!”.
Dengang var den russiske aktivistgruppe feministiske ikoner, og tre af medlemmerne var netop blevet løsladt fra fængslet efter deres verdensberømte ”punk prayer”.
Pussy Riots vildt omtalte optræden var en slags guerilla flash mob-koncert i en katedral i Moskva i februar 2012, hvor en flok kvinder iklædt raidhuer, farverige kjoler og strømpebukser spillede en slags punkkoncert. Aktionen gik verden rundt, og den efterfølgende fængsling og benhårde straf af de unge kvinder forargede Vesten.
Pussy Riot protesterede imod Vladimir Putin og blev verdensberømte for deres mod, deres humor og deres subtile brug af sex som virkemiddel til at vække opmærksomhed omkring ytringsfrihed, ligestilling, LGBT+-rettigheder og generel undertrykkelse i Putins Rusland.
Om kort tid er det 10 år siden, at Pussy Riot trådte ind på den internationale scene som kunstneriske rebeller i kamp mod et undertrykkende regime, og dermed skrev sig ind i familie med folk som kinesiske Ai Weiwei og burmesiske Zarganar.
Sådan så det ud, da Pussy Riot optrådte med deres punk prayer i en katedral i Moskva i 2012. Foto: Sergey Ponomarev/AP/Ritzau Scanpix
De tre Pussy Riot-medlemmer, Nadya Tolokonnikova, Marija Alojkhina og Jekatarina Samutsevitj, fik hver to års fængsel i en russisk arbejdslejr, og dommen blev voldsomt kritiseret af det internationale samfund og Amnesty International. Undervejs blev Pussy Riot en slags feministiske kæledægger for Vesten og modtog kunst- og menneskerettighedspriser og har lige siden rejst verden rundt som kunstnere og aktivister.
Erotisk kapital
Som feministisk skribent har jeg fulgt deres arbejde tæt gennem årene. Jeg vil faktisk kalde mig en slags fan. Det er også derfor lidt mærkeligt, at jeg i disse dage sidder og dukker mig, fordi jeg har pisset dem af. Men mere om det senere.
For i de forløbne 10 år er ”Pussy-pigerne” blevet verdensberømte og har optrådt (som sig selv) i ’House of Cards’. De har udgivet bøger som ’Sådan starter man en revolution’, været på forsiden af Time Magazine og skabt undergrundsagtige musikvideoer med sangtitler som ’Make America Great Again’ og ’Straight Outta Vagina’. Man får dog ofte en lost in translation-følelse, når man ser Pussy Riots musikvideoer, og noget decideret musikalsk gennembrud kan man ikke tale om, selvom Nadya Tolokonnikova for nylig optrådte på nummeret ’Stop Making Stupid People Famous’ med det canadiske rockband Our Lady Peace.
Pussy Riot er et symbol på oprør. Og så er de meget aktive på internettet. Men deres Twitter og Instagram handler lige så meget om frihedsrettigheder og politik som web3, NFT’s, kryptovaluta, blockchain-teknologi og anti-overvågning. Jeg har ofte undret mig over strømmen af tweets om behovet for mere ligestilling i NFT-miljøet, altså det digitale kunstmiljø og kryptoindustrien. Det er en ny retning for Pussy Riot, og det er det, jeg har sat mig for at prøve at forstå i denne artikel.
For i sommeren 2021 oprettede Pussy Riots mest fremtrædende medlem, Nadya Tolokonnikova, en OnlyFans-konto. En OnlyFans-konto bruges som regel til softporn og nøgenbilleder for influencere og berømtheder, hvor betalingsvillige fans kan abonnere på unikt (frækt) indhold. På den måde tjener kontoens ejer penge uden at lægge sine nudes frit tilgængelige for alle.
Det har siden starten af Pussy Riots karriere stået klart, at de er et aktivistisk fællesskab uden leder, men det er dog 32-årige Nadya Tolokonnikova, der oftest er talsperson og virker mest aktiv. Og det er især Nadya Tolokonnikova, der er grebet af den digitale revolution i form af kryptovaluta og NFT’s, altså unik, digital kunst, som hun er begyndt at sælge i Pussy Riots navn. Værkerne står til 3,12 ETH (digital valuta) svarende til 10.454 dollars. Pussy Riot har også en online-Patreon-medlemsklub, og Tolokonnikovas næste skridt ind på OnlyFans-platformen går måske meget godt i spænd med hendes voksende engagement i den frihedskamp, der foregår online, når det kommer til overvågning og penge – et miljø, som oftest er befolket af mænd.
Alligevel undrer det mig, at en af verdens mest berømte, mest rebelske og mest feterede feminister “sælger” sin krop. Måske lever hun af sin OnlyFans-side, måske er den skabt til hendes mandlige internetfans? Måske tænder hun på at være nøgen for fremmede på nettet, for hun er også rimeligt afklædt på sin Instagram? Jeg har mange spørgsmål, så jeg har købt et abonnement for 9,5 dollars om måneden. For jeg er fan, men jeg er også nysgerrig efter, hvad der egentlig foregår på en verdensberømt feministisk frihedskæmpers softporn-kanal.
Der er helt klart en generationskløft på spil, som forekommer mig dyb. Jeg er fra en anden feministgeneration, hvor det at være sexarbejder ikke er lig med frigørelse, som jeg vil mene er kernen i et feministisk virke. Feminisme er frihed og lighed, og jeg er klar over, at folk som mig aldrig har oplevet undertrykkelse og fattigdom som Pussy Riots medlemmer.
Men det er alligevel forvirrende for mig, hvorfor man som feministisk kunstgruppe vil finansiere sig via softporn. Med mindre man tænder på det, så er min umiddelbare tanke, at man danser dollardans for patriarkatet. Jeg er simpelthen opdraget og kodet til at være på vagt, når seksualitet og krop bliver koblet til økonomi, og det gør det i den grad på OnlyFans.
På Nadya T’s OnlyFans-side er der næsten daglige fotoposts af hende i undertøj eller ingenting og ofte i følgeskab med tiggeri om penge (tips) eller gaver. Der linkes ofte til en gaveliste på Amazon med de underligste ting, som hun ønsker sig. Lampeskærme, japanske køkkenknive og bestiksæt i rustfrit stål. Nadya Tolokonnikova opfordrer også sine fans til at sende dickpics til hende, så hun kan rate deres diller (cock ratings). Og hun sælger sine brugte trusser for 200 dollars.
Stilen er lidt japansk manga-skolepige møder Tessa møder emo-pige med blåt hår. Jeg har svært ved at afkode, om det handler mest om lyst eller om nemme penge fra liderlige mænd. Det er ikke, fordi sexarbejde står som modsætning til feminisme, og kunst er mange ting, men for mig mudrer det alligevel udtrykket lidt, når et medlem af Pussy Riot den ene dag bliver anholdt for sit politiske arbejde, og den næste dag sælger trusser med duft.
”Erotik handler for mig om aldrig at afsløre det hele på en gang. Jeg elsker og respekterer dog kunstnere, der arbejder med fuld nøgenhed. For mig handler det om skygger, halvtoner, endeløs gemmelegs-poesi. Og ja, jeg sætter pris på, hvor respektfulde I er overfor mig her. Det føles virkelig suverænt,” skrev Nadya Tolokonnikova selv den 25. juli 2021 på sin OnlyFans. Teksten var ledsaget af nogle billeder af Pussy Riot-medlemmet med blåt hår, blonder og pelsører. Og det er rigtigt, hendes betalende fans taler meget respektfuldt, næsten underdanigt til hende.
Kort tid efter at jeg har betalt for mit abonnement på hendes konto, modtager jeg en velkomstbesked:
”Hey! So cute to see you here. Thanks for joining! What would u like to see here? And how would you like to please me and my movement? XX Nd,” ledsaget af et flot foto af hende i lingeri, høje, røde fetishstøvler og med et kranie i hånden.
Jeg svarer hende, at jeg godt kunne tænke mig lidt feminisme.
”Hahahah that’s what I dooo,” svarer hun så.
Jeg skriver tilbage, at for mig at se er hendes indhold egentlig ret standard male gaze, altså med mandens lyst for øje. Hun spørger, hvad jeg mener. Jeg svarer, at frækt lingerie og vis-mig-din-pik-delen virker som ret traditionelle, erotiske greb. At jeg har fulgt hendes riot-arbejde i 10 år, og at det overrasker mig, at hendes OnlyFans lader til at være klassisk sexarbejde målrettet heteroseksuelle mænd. At jeg troede, at indholdet ville være mere politisk, mere feministisk, mere rebelsk, mere female gaze.
Og så er den gode stemning ligesom slut.
“It is whatever the fuck I want it to be, I am into that, fuck off if you against it,” lyder svaret. Og så:
“If I wanna show my body in my lingerie it means I am gonna do it, kiss my ass ok?”
Og så den lidt faretruende besked: ”Unlock to be humiliated” sammen med nogle krypterede billeder, som jeg kan åbne for ekstra 10 dollars.
Men har jeg egentlig lyst til at blive mere ydmyget nu? Der er noget på spil her, som jeg ikke kan afkode og i hvert fald slet ikke tænder på. Det gør hendes andre fans måske, tænder på den dominerende tone?
Fjerdebølgefeminisme
Det er en velkendt feministisk debat i disse år, at fjerdebølgefeminister som Louise “Twerk Queen” Kjølsen, Sofie Riise Nors og Maja Malou Lyse arbejder i et andet visuelt og mere seksuelt sprog end de ældre generationer af feminister. Jeg kontakter derfor danser, psykolog og debattør Louise “Twerk Queen” Kjølsen for at få hende til at forklare mig samspillet mellem feminisme og OnlyFans.
”Jeg tænker, at Nadya T arbejder i slipstrømmen af fjerdebølgefeminisme og sexpositivisme. Vi lever i samfund, hvor kvindekroppen er blevet gennemseksualiseret og kapitaliseret, så i stedet for at sige ”du skal fandeme ikke glo på mig!”, så tager den yngre generation af feminister selv magten og tjener selv pengene. Det er en form for empowerment,” siger hun og påpeger, at det desuden er typisk for Pussy Riot at bruge deres seksualitet aggressivt i deres aktivisme.
Jeg spørger, hvad hun tænker om samspillet mellem sexarbejde og OnlyFans.
”OnlyFans er en god måde at reclaime sin seksualitet på. At sige: Jeg skal fucking betales for det, hvis du skal onanere til mig. Det giver magten til afsenderen. Man behøver som sexarbejder ikke længere stå på et klamt porno-set og blive instrueret af en gammel nar, men kan gøre det fra sin egen trygge stue, samtidig med at du fjerner nogle mellemled, der ellers skulle betales. Det kræver dog, at man er bevidst om, hvad man vil og ikke vil, da man let kan få overskredet sine grænser eller bliver lokket af pengene.”
Kønssociolog Cecilie Nørgaard følger Pussy Riots arbejde på Instagram og har også observeret de mange afklædte billeder.
”Jeg forstår din undren, og jeg oplever selv, at min intuitive forståelsesramme, som født i 70’erne, bliver udfordret, når det kommer til brug af seksualitet. Det kræver ekstra analyse af mig at forstå samspillet mellem feminisme og sex, men den indsats føler jeg et ansvar for at gøre,” siger hun.
For Nørgaard handler det om at forstå rationelt, at det er samme patriarkalske diskurs og mindset, der stigmatiserer de kvinder, der benytter deres seksualitet som et redskab til at formidle deres feminisme, som de netop forsøger at kritisere og gøre op med – ved at påkalde sig retten til selv at bestemme over egen krop, seksualitet og udtryksform.
“Og stigma og skam er jo i den grad en del af den patriarkalske struktur,” siger hun.
Med andre ord så har feminister fra min (og Cecilie Nørgaards) generation ikke lyst til, at nogen skal skamme sig over deres seksualitet, undertrykke den eller lade være med at bruge den. Jeg anerkender på alle måder, at kvinder gennem hele historien er blevet påduttet skam og dermed undertrykkelse i deres seksualitet. Har en kvinde lyst til at udbytte sin erotiske kapital, så skal hun endelig gøre det. Hej søster og alt det der. Der findes ikke en rigtig og en forkert måde at være feminist på. Alligevel skal nogen af os lige vende det en ekstra gang mentalt, når vi oplever afklædt feminisme og forklare os selv, hvad der er på spil.
Og det er sådan, jeg selv har det med en fremtrædende Pussy Riot-aktivist på OnlyFans. Først tænker jeg: Nej, hvor er det synd for hende, at hun er så fattig, at hun er nødt til det! Når jeg så tænker videre over det, elsker jeg energien i, at en kvinde som Nadya Tolokonnikova har opbygget sin egen forretning med noget, hun (måske) selv tænder på og kan arbejde med over hele verden, mens hun ændrer den. Jeg tror, det er hendes private legeverden, vi får et indblik i.
Modstandskampen lever
For nylig har Tolokonnikova fortalt Vice, at hun stiller op som modkandidat til Putin om præsidentembedet i 2036. Det er vist mest tænkt som en kunstaktion, da dømte kriminelle ikke kan blive præsidenter i Rusland, men alligevel et frisk spark i Putins mellemgulv. Pussy Riot er også tæt knyttet til den russiske politiske aktivist Aleksei Navalny, der er en fremtrædende kritiker af Vladimir Putin, og de deltager i den globale kamp for kvinders reproduktive rettigheder. Desuden har flere Pussy Riot-medlemmer været arresteret, i sultestrejke eller eksil det forgangne år. Så modstandskampen lever.
Da Pussy Riot i 2021 begyndte at bruge NFT’s og sælge en video til nummeret ’Panic Attack’ opdelt i en NFT-serie og tjente 178 ETH (over en halv million dollars), gik de fleste af pengene efter sigende til russiske kvinder, som er ofre for vold i hjemmet.
Og Nadya Tolokonnikova har udtalt, at hun kæmper aktivt for at åbne krypto-fællesskabet for kvinder og LGBT+-personer, da det indtil videre mest appellerer til hvide, heteroseksuelle mænd. I et helt nyt interview med kryptovaluta-sitet, Cointelegraph, har Tolokonnikova fortalt, at for politiske aktivister fra Rusland er kryptovaluta simpelthen en måde at styre sin økonomi på, da styret strammer grebet om deres kritikere og også benytter sig af finansiel afpresning. Regeringen indefryser simpelthen kritikernes penge i de traditionelle banker og intimiderer folk, der ønsker at donere penge til Pussy Riot og umuliggør dermed deres politiske arbejde.
”Vi er nødt til at bygge vores egne redskaber. Og krypto er et godt værktøj til at flytte penge rundt,” siger hun i interviewet.
Og så hænger det hele måske alligevel meget godt sammen? NFT’s, OnlyFans-abonnementer, online-feminisme og betaling i bitcoins og ETH på tværs af platforme, der sikrer anonymitet. Her på Pussy Riots 10 års-jubilæum har protestsproget tydeligt ændret sig fra rystede videooptagelser af oprørsk punkmusik til digital kunst og et lille stykke med bart til de gavmilde husarer for at finansiere kampen.
Jeg er alligevel for nysgerrig til ikke at lade mig ydmyge af den russiske onewomanhær, Nadya Tolokonnikova, på hendes OnlyFans. Jeg indtaster derfor cifrene fra redaktionens Mastercard og håber, at vores revisor kan finde en kreativ måde at forklare mine indkøb af pornografisk materiale overfor SKAT.
På min skærm modtager straks et ganske æstetisk smukt billede af Nadya T i bar røv, der rækker mig en trutmund og en fuckfinger.
Så kan jeg lære det.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
