Den svenske mini-tv-serie, ’Elsk mig’, er den mest skandinaviske kærlighedshistorie i lang tid. En rolig fortælling om kærligheden, kulden, en familie, et dødsfald, en Tinder-date og en senior-forelskelse.
Vi følger en lille families bøvl med kærligheden: Den ældre far, Sten, der passer sin syge, meget dominerende kone. Datter Clara, der er læge, single, i sluttrediverne og har travlt med at finde en at lave børn med. Og så yngstesøn Aron, der har svært ved at blive voksen, er kæreste med en utro dj-dulle, stadig bor hjemme og ikke kan finde ud af at komme til tiden til sine jobsamtaler.
Far Sten (spillet af Johan Ulveson) er en interessant karakter. Han lever i et benhårdt, hårdt prøvet parforhold med ubehagelige Kerstin, som er kronisk syg og bundet til en kørestol. Han springer selvudslettende rundt og opvarter den krævende kvinde, som ydmyger og håner ham til gengæld.
Som en mulig lysning i de to’s kærlighedsefterår køber Sten en dyr luksusrejse til de to, et ’senior love romantica’-ophold på Gran Canaria. Man fornemmer, at han er typen, der aldrig har gjort noget så vildt i sit liv, og han springer da også afbestillingsforsikringen over for at spare lidt. Det bliver fatalt, da hans kone Kersti dør inden afgang, og han må tage alene afsted. Rejsen skal jo ikke gå til spilde…
På turen møder han den livsglade, impulsive og smukke Anita, og de to kaster sig ud i en livsforandrende, hot senior-forelskelse, få uger efter hans kones død. Det er selvsagt lidt problematisk i forhold til Stens børn ved hjemkomsten til det grå og kolde vinter-Stockholm. Modspillet mellem Stens tilbageholdenhed, følelsesforskrækkelse og behov for kontrol og systematik overfor denne nye, varme kvinde, der overøser ham med sex, glæde, fremtid og eventyr er rørende og lunt fortalt.
Der løber en særlig kølig skandinavisk vintertone gennem de seks afsnit, som står i stærk kontrast til alle de involveredes følelser, der står i brand. De er i sorg, og de er forelskede. Alle går rundt i store, varme vinterjakker, kæmpe tørklæder og huer og prøver at beskytte sig selv mod blottelsen, der ligger i kærligheden. Især Clara (spillet af Josephine Bornebusch, der også har skrevet serien) kæmper med at give sig hen. Hun vil gerne kærligheden – siger hun – men da den endelig står der, den sjældne kærlighed, gør hun alt, hvad hun kan for at mase den væk og holde på sit og ikke give for meget slip.
Der er ikke den fejl, hun ikke kan finde ved sin lækre nabo Peter, der er vild med hende og vil hende. Men han er både for ung og for pæn, arbejder som model, har et barn fra et tidligere forhold og træner for meget og spiser for sundt. Hun kan simpelthen ikke have en mand, der kommer mellem hende og hendes lös godis, og man tænker, så ta’ ham dog, dit tossede kvindemenneske! Lav en smuk unge og bliv glad.
Men Clara er et jävla kompliceret menneske og nærmest en karikatur på den moderne, selvstændige, skandinaviske kvinde, der kan alt selv og derfor ikke rigtig har brug for en mand til andet end sex og børn. Hun forsøger sig med kiksede Tinder-dates, selfier med fake højt humør og samtaler med en veninde, der lever det liv, som Clara så gerne vil have selv: Helt træt og helt små (syge) børn – ”et jævnt svenskerliv”, som Clara poetisk formulerer det.
Bedre står det ikke til hos unge Aron, der lader sig kue og trampe på af sin smarte kæreste Elsa, som han klart synes er en overscoring. Han er nu ikke selv så værst (danske seere vil genkende skuespilleren Gustav Lindh fra hans fænomenale rolle i ’Dronningen’ overfor Trine Dyrholm). Aron ved ikke, hvad der er bedst for ham selv og gør i stedet alt for at behage og tilfredsstille den krævende Elsa på bekostning af egne ambitioner og drømme.
Aron tror fejlagtigt, som mange unge mænd, at ’piger’ er sådan nogle helt vildt besværlige og komplicerede, utilregnelige prinsesser, man skal forsøge at please og regne ud, men lærer langsomt gennem serien, at han bare var sammen med et røvhul. Den oplevelse skal vi alle igennem, og ude på den anden side venter så, måske og forhåbentligt, den rigtige kærlighed, som hverken behøver være dramatisk eller besværlig, men bare er der og omslutter en som et varmt og blødt halstørklæde på en kold dag.
Der er varme og humor, kulde og tårer i denne ret realistiske, skandinaviske kærligheds-noir, som er at finde på Viaplay i øjeblikket. Anbefalet til Tinder-folket, såvel som karrierekraner med tikkende æggestokke.