Det lugter af prut, men unge mænd elsker det. Falske krøller er eksploderet, siger frisør

30-årige Simon Nygaard Løfmann har altid haft virkelig glat hår. Han savnede lidt struktur. Lidt “waves”, som han kalder det. Han havde tænkt over at gøre noget ved sit hår i noget tid – og da hans bror en dag dukkede op med luftige bølger i håret, var han ikke længere i tvivl. 

I januar bookede han tid hos en frisør på Elmegade og fik permanentet sit hår. Han viste et billede af en K-pop-sanger med tykt, bølget hår som reference. Behandlingen kostede 1200 kroner, og selv om det lugtede “helt vildt meget af prut” at få det lavet, og hans hovedbund skællede en del de følgende to uger, så var det det hele værd.

– Man kan meget tydeligt se, at jeg har fået det, for jeg har altid haft virkelig glat hår. Men jeg er mega glad for det. Jeg skal permanentes i næste måned igen og kommer klart til at fortsætte med det, siger han.

Han er netop blevet uddannet som lærer og bor i København – og her ser han også, at flere og flere unge mænd pludselig bærer rundt på de eftertragtede surferkrøller. 

Og der er da også noget om snakken, siger Morten Andreasen, der har over 30 års erfaring som frisør og har været med til at starte en håndfuld frisørsaloner. Han har tidligere været driftchef for frisørkæden Rodeo og er i dag brand-ambassadør for kæden. 

– De seneste to år er permanente krøller til mænd eksploderet. Det er TikTok, Youtube og sociale medier, der har fået det til at gå amok. Jeg kan se, at det virkelig er blevet cool. Der er damer i at få bølger i håret, siger han.

Det er i hvert fald kommet på mode at have krøller. Flere af de mandlige deltagere i dette års udgave af TV 2-datingprogrammet ‘Bachelorette’ bærer de eftertragtede krøller, og flere danske musikere lader også krøllerne gro – herunder Emil Goll, Saveus og Christopher.

Og netop sidstnævnte er et populært referencepunkt for kunder, siger Morten Andreasen. Kunderne viser typisk billeder af Christopher eller – ligesom Simon Nygaard Løfmann – billeder af K-Pop-idoler som inspiration for den type bølgede hår, de gerne vil have. Det kaldes også for en ‘soft perm’.

– Det var egentlig efter coronapandemien, at interessen for permanente krøller begyndte. Der var mange, der ikke var blevet klippet længe og var trætte af deres lange, flade, skandinaviske hår. Og så er interessen kun steget sidenhen, siger han.

Man kan ikke få lavet permanente krøller hos Rodeo, men frisørkæden “har det på tegnebrættet” på grund af den store interesse, forklarer Morten Andreasen. På Rodeos hjemmeside kan man alligevel finde en infoside, der fortæller om permanente krøller til mænd.

– Det er simpelthen lettere at have det stående der, så vi ikke bliver ringet op og bliver spurgt om det hele tiden. Jeg har 45-50 kunder på en uge, og jeg bliver spurgt, om jeg laver permanent 10 procent af tiden, hvilket er meget, siger han.

Fra kikset til hypet

At permanente krøller pludselig er på mode, morer Morten Andreasen, der selv havde permanente krøller i 90’erne. Han kom dog til at ligne “Porno-Lasse”, hvilket i hans tilfælde ikke var en god ting, fortæller han grinende. 

Permanente krøller har da også længe haft et blakket ry for at være et levn fra 80’erne, der ikke er ældet med ynde. Men sådan er det bestemt ikke længere. I dag kan frisuren laves på en måde, hvor det ser meget naturligt ud.

– Det skal se naturligt ud. De fleste starter med en mildere krøl, før de går til den helt tunge krøl, da de er bange for at ligne en toiletbørste, siger Morten Andreasen.

Frisør og barber, Jonas Shiran Larsen, der er indehaver af Barberen i Vognmagergade, er enig.

– Jeg ser også langt flere mænd med permanente krøller i bybilledet. Lige nu er det på mode at have et lidt normcore, ‘Seinfeld’- eller Christopher-agtigt look, hvor man har stort, uperfekt hår, der fylder lidt. Mænd vil gerne lege lidt mere med håret end tidligere, siger han. 

Ligesom Rodeo udbyder hans barbersalon dog heller ikke behandlingen.

– Det ville være lidt som at gå ind på Noma og bestille en rød pølse, siger han.

At mænd er blevet mere villige til at lege med håret, er Morten Andreasen enig i. Engang var det noget mere skamfuldt at gå for meget op i sit hår, særligt som mand.

– Dengang jeg var ung, var det meget skamfuldt at tale om at få lavet permanente krøller. Der er virkelig sket noget på den front, og her har sociale medier spillet en central rolle. Unge ser, hvordan deres idoler ser ud og bliver inspireret. Det er jo bare en måde at udtrykke sig selv på.

Børn vil også

Mens der er en overvægt af unge mænd i 20’erne, der får det lavet, så er der også mange teenagere og børn, der har fået øjnene op for behandlingen. Morten Andreasen har en søn, der for nylig blev konfirmeret, og da han så sig om i kirken, var der flere af sønnens jævnaldrende, der havde fået permanentet hår. Han har også set flere børn i 8-12 årsalderen med permanentet hår.

– Der er sket et markant skifte i, hvad forældrene vil gå med til. De siger ikke længere: Glem det Viggo, det må du få, når du bliver 18. I dag er de mere nysgerrige, og i stedet for bare at sige nej, spørger de: Er det usundt? Er det farligt? De er også villige til at betale flere penge for at få ordnet børns hår end tidligere. De kan godt se, at det ser godt ud at få lavet ordentligt.

Han opfordrer dog til, at man altid får permanentet håret hos en frisør og er opmærksom på at behandle hovedbunden, da den kemi, der bruges i permanentbehandlinger, kan have en voldsom virkning på nogle. 

Han advarer desuden mod, at det lugter fælt, når det laves – det skyldes de svovlholdige kemikalier, der bruges i permanentvæsken. Heartbeats har været i kontakt med frisørkæden ZENZ, der forklarer, at de ikke tilbyder permanente behandlinger i deres saloner på grund af uønskede kemikalier i produkterne.

Én af de forældre, hvis barn har få permanentet sit hår, er Morten W. Han bor i København og arbejder til daglig som direktør for en designvirksomhed, og så har han to sønner, der er “ret forfængelige”. Især hans 9-årige søn, Magnus, er “meget bestemt”, og sådan en, der har “hul i øret”, siger han.

Magnus fik permanentet sit hår første gang, da han var otte år, efter at han havde tigget om det i et stykke tid, forklarer han. 

– Først grinte vi lidt af det. Men vi må indrømme, at det ser sgu meget sødt ud. Lige da han fik det lavet, var det meget små krøller, og nu er de lidt mere Christopher-agtige. Nu er det en del af hans image, siger han.

Der er ingen andre i sønnens omgangskreds, der har fået permanentet håret. Derfor synes Morten W. også, at det er sejt, at sønnen tør. Det er en måde for ham at udtrykke sig selv og sin identitet på, forklarer han.

Magnus synes selv, det var “dårligt” med fladt hår og fortæller, at han havde set nogen få det lavet på Youtube. 

Det kræver dog også vedligeholdelse, da håret skal permanentes cirka hver tredje måned. Morten W. forklarer, at sønnen selv løber ned til den lokale frisør og får det lavet, og så betaler han eller hustruen regningen hos frisøren et par dage senere. 

Det kan være lidt voldsomt for håret og hovedbunden, når man får en permanent. Er det noget, I har overvejet?

– Ærlig talt, ikke så meget. Hvis man kan gå ind og få det lavet mange steder, så kan det ikke være helt slemt. Så må de jo bandlyse det. Vi har en dygtig lokal frisør, der har klippet siden Ruder Konge var knægt. Hun synes, det er sjovt, siger han. 

Der er nok nogle, der synes, at det er for tidligt at give sit barn den slags behandlinger. Hvad ville du sige til dem?

– Det skal der nok være nogle, der synes. Men når jeg tænker tilbage på, da jeg selv var barn, så var der jo en hel masse ting, jeg godt gad, at man kunne dengang. Men der var jo nogle rammer og noget økonomi, der gjorde, at man ikke kunne. Så når de unge går op i deres udseende, så er det også for at udvikle noget social kapital de steder, hvor de kommer, siger han og fortsætter:

– Det betyder noget at ‘komme først’, at være anderledes, at være den, der har de fedeste sneakers. Hvis man har en drøm om at se ud på en bestemt måde, og det kan gøres hos den lokale frisørsalon, så synes jeg da bare, at det er om at bifalde det.

Han indrømmer grinende, at det nok betyder noget, at det ville være noget, han ikke selv ville have fået lov til. 

– Mine børn får nok lov til lidt mere, end jeg selv gjorde.