Pressekoordinator Kåre Møller Madsen, hvorfor åbner man først en metrolinje, som folk har ventet på hele deres liv, for dernæst at lukke den igen to måneder senere?
“Det gør vi fordi, der også skal åbne en anden linje, Nordhavnslinjen M4, lige om lidt, så vi har hele tiden vidst, at vi på et tidspunkt skulle have koblet de to linjer sammen. Konstruktionen af M4 gik som bekendt i gang langt senere end Cityringen M3, og derfor har vi nu lukket M3, så vi kan få testkørt.”
Hm. Det lyder mærkeligt. Hvor lang tid nåede Cityringen at være åben, inden I tog den fra os igen?
“Den åbnede 29. september, og vi lukkede den igen 12. januar.”
Jeg forstår bare ikke, hvorfor I har behov for at skuffe folk på den måde?
“Det er som sagt for at vi kan åbne M4. Vi skal jo have koblet en ekstra linje på, som åbner omkring 1. april…”
Men hvorfor ikke bare vente med hele processen og udskyde hele åbningen? Nu er vi en masse mennesker, der lige har nået at vænne sig til et nyt og bedre liv, og så river I det væk under os igen?
“Ja, så skal man med bus i to uger. Altså, grunden til at vi åbnede Cityringen 29. september er, at det jo handler om at få åbnet så hurtigt som muligt, til glæde for rigtigt mange mennesker. Den har haft en million passagerer om ugen, så det ville jo være synd, hvis de skulle vente så lang tid, inden de kunne tage den i brug. M3 nåede at transportere omkring 12 millioner passagerer, inden den korte pause, hvor man i stedet skulle køre med bus. Det giver rigtig god mening, både for passagererne og vores fælles samfundskasse, at man åbner sådan et metrosystem, når man kan.”
12 millioner mennesker, der har fået en tidlig julegave, som de altid har drømt om, som de pakker ud og tager i brug og er enormt glade for, og så kommer I og tager den tilbage, fordi den liiiiige skal fikses.
“Sådan har du følt det?”
Sådan føler jeg det, ja! Så står man der og kan ikke få sin hverdag til at fungere.
“Men du havde vel også en hverdag inden den 29 september, da den åbnede?”
Måske. Men det var ikke en særlig god hverdag. Den var frygtelig, faktisk.
“Ha-Ha.”
Ja, du griner, men det var en hverdag, hvor jeg i årevis havde ventet på, at i efteråret 2019 ville mit liv blive bedre. Min hverdag er et helvede nu, og det er jeres skyld. Flere dage om ugen må jeg arbejde hjemme, fordi jeg ikke kan komme på arbejde…
“For ellers skal du med bus…”
Nej! Jeg skal ikke bare med bus. Jeg skal med bus, S-tog, og metro M1 og dernæst gå, og det tager mig en time at komme på arbejde. Tit må jeg ringe til min chef og sige, at jeg ikke kan komme og må sidde derhjemme, fordi Cityringen ikke fungerer. Og min chef er sur, skulle jeg hilse og sige.
“Men jeg er da glad for, at den har været så stor en gevinst for at få din hverdag til at hænge sammen. Den gode nyhed er, at du ikke skal vente længe, inden den åbner. Du kan komme på arbejde igen på mandag.”
Hvad så hvis jeg når at blive fyret inden, fordi jeg har så meget fravær?
“Ha-ha, det håber jeg ikke for dig. Jeg håber, du kan finde en alternativ måde at komme på arbejde, som du kunne inden. I forhold til din situation må det da være utroligt glædeligt, at du trods alt har kunnet tage Cityringen i de måneder, hvor den har været åben, i stedet for at vi havde udsat hele åbningen.”
Men jeg er sådan en, hvor det tager tid at vænne mig til nye ting, og jeg vil egentlig helst have, at alting er som det plejer at være, så inden jeg opdagede den, gik der tid, og da jeg lige havde lært at elske den, tager I den fra mig.
“Men jeg kan jo forstå, at den har vakt glæde hos dig, og det er vi meget glade for. Og så har vi jo så indsat busser i perioden, indtil den åbner igen.”
Men busserne fungerer jo heller ikke. De er endnu værre. Det tager en time for mig at komme med bussen til en metrostation. Det er helt forfærdeligt.
“Er det det?”
Ja, HELT forfærdeligt. Jeg skal med 1A, S-tog til Nørreport, med M1 mod lufthavnen, stå af på Lergravsparken og gå derfra. Det er en forfærdelig tur. Kan man søge nogen form for kompensation hos jer for svie og smerte?
“Det kan man desværre ikke. Jeg beklager. Man har måttet bide i det sure æble, om jeg så må sige og finde andre transportmuligheder. Vi har bl.a. stillet busser til rådighed. Det er der nogen, der er glade for.”
Men I ændrede også buslinjerne, så man skal vænne sig til nye ruter, hvorefter I så lukker metroen, så jeg nu har stået og gloet på Trianglen uden at kunne komme videre.
“Du tænker på Nyt Bynet. Ja, det er rigtigt. Men nu har vi så indsat nogle midlertidige buslinjer i stedet.”
Men jeg kan ikke komme videre.
“Du kan tage en metrobus.”
Metrobus? Er det overhovedet et godkendt ord? Jeg er altså ikke glad for det, kan du nok høre.
“Ja, det kan jeg høre. Men er der noget, du vil have i forhold til at kunne skrive noget om det eller lave en podcast?”
Jeg vil have kompensation, vil jeg!
“Det bliver altså svært. Beklager.”
