Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat: Vi skal til Qatar. Men er der noget at juble over?

DBU vil indgå i ”kritisk dialog” med ørkenlandet, men hvordan skal det egentlig foregå? Vil der blive demonstreret og fyret romerlys af i Qatars gader for de 15.000 døde migrantarbejdere, der var med til at bygge stadions? Denne klummeskribent er i tvivl.

I tirsdags besejrede det danske landshold deres ottende modstander i VM-kvalifikationen og sikrede sig deltagelse ved VM 2022. Ja, vi skal til Qatar for helvede! Der skal skrues op for patriotismen og stoltheden! Vi er røde, vi er hvide. Vi står sammen side om side – ja, altså på bekostning af tusindvis af menneskeliv … 

Vi ved, at mindst 15.000 migrantarbejdere har mistet livet under forberedelserne til VM. Og vi ved også, at det bliver migrantarbejdere, der skal sørge for spillere og fans, når fodboldfesten går i gang. Der er tale om mennesker, der arbejder under forhold, som minder om slaveri. Kan vi virkelig, under disse omstændigheder, føle den samme nationale stolthed, som vi gjorde under EM i sommer? 

”Kritisk dialog” som løsning 

DBU skriver på deres hjemmeside, at de vil benytte sig af ‘kritisk dialog’ som værktøj for at skabe forbedringer for migranterne. Og de vil ikke boykotte VM i Qatar. Den metode giver jo egentlig rigtig god mening. Lad os tage afsted, indgå i dialog og så bliver verden et bedre sted.

Jeg er med på, at vi skal afsted til Qatar. Men jeg er ikke med på, hvordan DBU’s ”kritiske dialog” kommer til at ændre noget som helst. Vil der blive demonstreret og fyret romerlys af i Qatars gader for de 15.000 mistede liv? Eller vil man blot nævne det henover en kop kaffe og håbe, at den form for hygge-dialog kan ændre på en hel samfundsstruktur?  

Drømmen om en bedre fremtid

Udnyttelse og bedrag beskriver nok meget godt migranternes situation. Amnesty International oplyser, at migrantarbejderne er millioner af mennesker fra Asien og Afrika, der rejser til Qatar for at forsørge familien derhjemme i et umenneskeligt arbejdsliv. Der er tale om virkelig lange arbejdsdage i en ekstrem varme uden nødvendigvis at blive betalt for det. En kenyansk mand fortæller Amnesty: ”I fem måneder måtte jeg leve med meget lidt mad og ingen løn. Min familie var hårdt ramt. Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på, hvordan vi ledte efter mad i skraldespandene”. 

Nogle vil nok påstå, at jeg bare ikke stor nok fodboldentusiast, eller at jeg ikke interesserer mig for fodbold overhovedet. Hvilket er fuldstændig korrekt. Men jeg er stor fan og tilhænger af menneskerettighederne og ønsker ikke, at vi skal rode os ud i så stor en skandale som det kommende VM.

Så nu spørger jeg igen: Skal vi virkelig juble over, at Danmark skal med til Qatar? 


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics