nybyggeri
Illustration: Lynetteholmen, en kunstigt anlagt ø som skal stå færdig i 2070 og vil skabe boliger til 35.000 københavnere. Tegning: Urban Powers

Analyse: Cirkulær økonomi i byggebranchen er en undskyldning for at symbolisere fremgang og vækst på en grøn måde

I København varsler udvidelser af Ørestaden og kunstige øer endnu et byggeboom, og ifølge Dansk Industri bygges der nu på landsplan mere nyt, end der repareres på eksisterende bygninger. Samtidig går cirkulær økonomi sin sejrsgang i byggebranchen med løfter om bedre ressourceudnyttelser og lavere CO2-udledning. Men er det i virkeligheden bare en undskyldning for at bygge mere?

Ligesom øget bilsalg forbinder vi ofte byggeri med fremgang og optimisme i samfundet. Når vi bygger nyt, betyder det, at vi bliver flere, at folk rykker økonomisk op i samfundet og at vi har en generel tro på fremtiden. Byggeri er ligeledes et klassisk samfundsøkonomisk redskab til at ‘sætte gang i hjulene’. Da den økonomiske vækst er et kernepunkt i stort set alle politiske beslutninger i disse år, er der stort fokus på byggeriet i Danmark.

Det er dog blevet tydeligt, at byggeriet står for en meget stor del af den menneskeskabte klimapåvirkning. En ting er produktionen af byggematerialer, noget andet er energien, der bruges i byggefasen. Heldigvis arbejder mange på at skabe en mere bæredygtig byggebranche, og cirkulær økonomi er en af de løsninger, der får stor opmærksomhed i disse år. Cirkulær økonomi går kort fortalt ud på at samtænke produktion, forbrug og affaldsstrømme. Ved at holde materialer og produkter i brug så længe som muligt og recirkulere materialerne, spares ressourcer, og udnyttelsesgraden øges.

Og det er ikke kun arkitekt- og byggefirmaer, der har set mulighederne i cirkulær økonomi. Regeringen har også præsenteret en regulær strategi for cirkulær økonomi i et samarbejde mellem erhvervsministeriet og miljø- og fødevareministeriet. Her præsenteres en række tiltag, der skal fremme de cirkulære løsninger, blandt andet i byggeriet, til gavn for både virksomheder og miljø.

Kernen i den cirkulære økonomi er at bevare den højest mulige værdi i produkter og materialer i så lang tid som muligt. Dermed begrænser man brugen af råmaterialer og ressourcer til fremstilling af nye produkter, hvilket er til gavn for miljøet. Undersøgelser viser, at den bedste måde at gøre det på, er ved at bruge produkterne, som de er, altså ved at genbruge dem i stedet for at smide dem ud eller at nedbryde dem til genanvendelige materialer. Alligevel handler regeringens strategi primært om genanvendelse af materialer, også i byggeriet.

Hvorfor den næstebedste løsning?

Så det er altså ikke den bedste udnyttelse, man går efter, men den næstbedste løsning, hvor man stadig kan bygge nyt, men gøre det med et lavere ressourceforbrug ved at recirkulere en del af materialerne. Er det ikke også godt? Jo, i princippet, bortset fra at det stadig overordnet set skaber et større ressourceforbrug, og som forskning påpeger skaber vækst i brug af materialer, der ikke er recirkulerede. Så det kan ende med at blive en dårlig løsning, for klimaet og miljøet i hvert fald.

Men hvorfor satser man ikke på at bruge de bygninger, der allerede er byggede, når nu det skaber den største ressourcebesparelse og øger udnyttelsesgraden mest muligt?

Et kvalificeret gæt er, at det ikke tilfredsstiller behovet for at symbolisere fremgang. En symbolik, som synes at være den primære årsag til byggeboomet. Når mere, større og flere er det primære succesparameter, skal der bygges for enhver pris. Og ved hjælp af den cirkulære økonomi kan man få det til at se ud, som om man trods alt tager hensyn til klimaet og miljøet.

Men selvom cirkulær økonomi på papiret er en fremragende løsning på verdens klima- og miljøproblemer, skal man tage de cirkulære løsninger alvorligt, for ellers bliver den bare en undskyldning for business-as -usual.

Footer graphics