Smart speakers er lige nu et af de helt varme emner indenfor tech.
Hvor smartphones længe er løbet med al opmærksomheden, vinder smart speakeren nu frem og spås af mange til at indvarsle den næste store tech-revolution: Voice recognition.
I første omgang gælder det musikbranchen, hvor den udgør næste stadie i den igangværende streaming-revolution. Men hvad er en smart speaker egentlig?
Smart speakers er højttalere, der benytter sig af kunstig intelligens, som gør brugeren i stand til at kommunikere med den ved hjælp af stemmekommandoer. De mest populære lige nu er Amazons Echo, Apples Homepod og Googles Google Home.
Hvor smartphones har apps, har smart speakers skills eller actions, som udføres af virtuelle assistenter som Apples ‘Siri’ eller Amazons ‘Alexa’.
Afhængigt af ens set-up, kan disse assistenter f.eks fortælle dig vejrudsigten, foreslå en madopskrift, justere belysningen i dit hjem og selvfølgelig spille musik.
Sidstnævnte udgør en udfordring for musikbranchen, for i modsætning til computere og mobiltelefoner, har smart speakeren hverken skærm eller tastatur, og derfor skal der tænkes nyt, når kunstnere og pladeselskaber fremover skal markedsføre deres musik.
Samtidig åbner det også muligheder for nye former for interaktion mellem kunstnere, brands og forbrugere.
Ingen ved endnu helt, hvad der kommer til at ske, men her er nogle bud på, hvordan smart speakeren kommer til at ændre fremtidens musikforbrug.
Musik som fælles lytteoplevelse
Siden Walkman’en i 1980erne for alvor gjorde musiklytning til en individuel aktivitet, er vores musikforbrug blevet stadig mere fragmenteret. Det ser smart speakeren dog, lidt overraskende, ud til at rette op på.
Et studie fra den amerikanske medieorganistation NPR fandt, at de fleste smart speaker-ejere primært bruger den i selskab med andre mennesker, da den som oftest er placeret i dagligstuen, køkkenet eller andre af hjemmets fællesrum.
Smart speakeren er da også fra starten blevet markedsført til helt almindelige mennesker, heriblandt familier, hvilket står i kontrast til de fleste tech-gadgets, der normalt først markedsføres til tech-nørderne og først senere opnår udbredelse i den bredere befolkning.
Eksperter taler ligefrem om en ny verden af shared listening, og den udvikling kan tage yderligere fart i takt med, at højttalerne indfinder sig i flere hjem og breder sig til nye områder som f.eks biler.
Musikopdagelsen tager nye former
Streamingtjenesternes playlister har allerede skabt en kultur, hvor enkelte sange i højere grad indgår som elementer i en større helhed baseret på genre, stemning eller aktivitet. Den udvikling ser ud til at få et yderligere boost.
Undersøgelser viser, at smart speakers får ejeren til at lytte til mere musik, men at de ofte bruger generiske ordrer som ‘Alexa, spil noget 80er-agtig musik’ eller ‘ spil noget afslappende’ fremfor at bede om specifikke kunstnere eller sange.
Det udgør en stor udfordring for musikbranchen, som pludselig skal levere mere kompliceret metadata, som skal identificere musikken ud fra søgekriterier som ‘glad’, ‘sørgelig’, ‘party’, eller hvad brugeren ellers kunne tænkes at bede om.
Nogle frygter, at musikken vil blive yderligere anonymiseret og efterlade lytteren uden noget dybere forhold til kunstneren eller værket. Eftersom streaming-algoritmerne tilpasser sig den enkelte lytters smag, kan det omvendt føre til, at mere overfladiske lyttere faktisk får et meningsfuldt forhold til musik og gør sig nye opdagelser.
Ny markedsføring
Ligesom smartphonen førte et utal af musik-apps med sig, er det oplagt for kunstnere og pladeselskaber at udvikle deres egne skills og actions til de forskellige smart speaker-systemer. Indtil videre har kun få benyttet sig af det, men smart speakeren åbner masser af nye muligheder for at engagere lytterne og få dem til interagere med musik på nye måder.
I januar lancerede den britiske sanger Paloma Faith f.eks en Alexa-skill ved navn ‘Paloma’s Bedtime’; en samling godnathistorier og acapella-sange – målrettet småbørnsfamilier.
Den engelske popgruppe Little Mix har ligeledes netop lanceret en skill, der tager fans med bagom udgivelsen af deres nye album, og den norske dj og producer Kygo er gået så langt som til at lancere sin helt egen smart speaker.
Traditionelle formater påvirkes
Trods fremkomsten af streamingtjenester som Spotify og Apple Music er radioen stadig det medie, som flest mennesker bruger til at lytte til og opdage ny musik.
Med deres playlister har streamingtjenester i bund og grund kopieret radioens passive lytteformat, og nu håber man, at smart speakeren kan lokke endnu flere over på deres tjenester. Meget tyder på, at det godt kan lykkes. Mange oplyser nemlig, at den tid, de nu bruger med smart speakeren, har erstattet tiden, som de tidligere brugte på at lytte til radio.
Da smart speakeren også kan bruges til at shoppe, kan det også få en positiv effekt på andre former for musikforbrug. F.eks kan den fortælle dig, når din favoritkunstner spiller koncert i nærheden og sælge dig en billet.
Tech-giganterne bliver endnu mere allestedsnærværende
Amazon, Google og Apple ejer i øjeblikket de tre mest populære smart speaker-brands i den vestlige verden. Alle tre har også deres egne streamingtjenester, hvilket nogle frygter kan blive konkurrenceforvridende.
Et andet issue er spørgsmålet om privatliv. Smart speakeren aktiveres ved hjælp af et såkaldt ‘wake word‘. For Amazons Echo er det f.eks ‘Alexa’, og for Google Home er det ‘Ok Google’. Det har dog ført til bekymringer for, at højtalerne lytter til, optager og opbevarer ting, der bliver sagt selv uden, at de bliver bedt om det.
Den bekymring fik yderligere næring, da Alexa tidligere på året uopfordret optog et amerikansk pars private samtale og efterfølgende sendte den til en person på deres kontaktliste. Amazon insisterede dog på, at der udelukkende var tale om en fejl.
