Hvinende skrig blandet med høje grin skærer gennem luften i et festligt miks med lyden af forlystelsesmaskinernes maskinelle summen i hele området mellem Rådhuspladsen og Københavns hovedbanegård. Popcorn kan man også få færten af. Mange af os københavnere har dagligt den oplevelse, når vi bevæger os forbi Tivoli og tænker derfor ikke over, hvor både skørt og fantastisk det er, at vi har en forlystelseshave i hjertet af København. Men det er ret skørt og fantastisk.
Nu fejrer vores allesammens Tivoli 180-års fødselsdag, men hvordan er det lige historien med det magiske sted er? Jeg er taget en tur i Tivoli for at genopleve haven, som er noget af det mest københavnske vi har.
For som en talsmand fra Wonderful Copenhagen siger, da jeg ringer til dem:
”Det er helt klart en af Københavns absolutte topattraktioner, som der er rigtig mange, der kommer for. Folk holder meget af, at det både er en forlystelsespark, men at det samtidig er et kultursted.”
Tivoli blev grundlagt af en mand ved navn Georg Carstensen og åbnede i august 1843. På det tidspunkt havde Danmark stadig enevælde, og kongen var bange for, at folk skulle blande sig for meget og kræve flere rettigheder, som det var sket i flere andre europæiske lande.
Det forklarer Martin Zerlang, professor i Litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet.
”Det er det, der er det pudsige ved Georg Carstensen, synes jeg. På den ene side siger han, at når folket morer sig, så politiserer det ikke. På den anden side er Tivoli simpelthen en modernisering. Det er det første, der åbner voldene omkring København,” fortæller han og fortsætter:
”Tivoli bliver sådan en lille utopi. De laver Tivoli-avisen, hvor de taler om sig selv som sådan et lille forbilledligt samfund, der har det hele. Og det bliver faktisk et lille forbilledligt samfund, hvor man som det første sted møder massen. Altså den moderne masse. Det er noget med, at tre gange Københavns befolkning møder op i Tivoli det første år.”
På den måde var Georg Carstensen snu og med til at etablere en moderne revolution i midten af København, uden at kongen opdagede det. Men det er underligt at tænke på, at det sted, der i dag er så centralt, for kun 180 år siden lå uden for voldene af det centrale København.
Martin Zerlang fortæller, at Tivoli bliver et af de første steder, hvor folk fra de forskellige klasser mødes på lige fod og er med til at demokratisere samfundet. En englænder ved navn Edmund Gosse var fascineret af Tivoli og beskrev i sin bog ’Two visits to Denmark’, hvordan Tivoli er så overdemokratisk, at en arbejder kan spørge en ambassadør, om han kan få noget ild til sin cigar.
Tivoli var en kæmpe succes lige fra starten. Tivoli-avisen bragte oplysende artikler til det nye publikum, der kunne orientere sig i artikler ved navn ”Kunsten at more sig.” Tivoli blev et sted, hvor københavnere kunne øve sig i den slags færdigheder i offentligheden, som på dette tidspunkt var nye.
Arkitekturen og forlystelserne
Jeg tænker over kunsten at more sig, mens jeg står i køen foran det imponerende indgangsparti på Vesterbrogade. Det er længe siden, jeg har været i Tivoli, og jeg kan mærke en barnlig forventningsglæde vokse i min mave. Tør jeg prøve Himmelskibet, som jeg så ofte har kigget på i min forbifart?
Jeg forestiller mig, at det må have været mere end lidt barnlig glæde, gæsterne havde, da de for 180 år siden besøgte haven for første gang. Det må have føltes som at besøge et andet land med så mange nye og fremmede indtryk.
Forlystelserne er selvfølgelig ikke de samme, som da Tivoli åbnede i 1843, men stemningen og stilen i haven er bevaret og videreført til de nyere tilføjelser. Tivolis arkitektur er og var fascinerende. Dengang måske endnu mere end nu, da de færreste havde oplevet noget lignende. Det kinesiske tårn, som vist nok faktisk er japansk, Påfugleteatret, Glassalen og koncertsalen samt de mange farvestrålende lamper overalt emmede af varmere himmelstrøg og eventyr.
Selv navnene på restauranter og forlystelser som Divan og Bazar fik dengang gæsternes tanker i retning af eventyret ’Tusind og én nat’ og Aladdin, som på dette tidspunkt var en hovedfigur i den vestlige orientalisme.
Tivolis første arkitekt H.C. Stilling var fire år i Egypten, hvor han fik inspiration, men da han blev stadsarkitekt i København, tog arkitekt Vilhelm Dahlerup, som blandt andet har tegnet Statens Museum for Kunst og en del af Glyptoteket, over. Han stod for det kinesiske pantomimeteater også kaldet Påfugleteatret fra 1874, der stadig ligger på en iøjnefaldende plads lige efter indgangen, og som er blandt de mest bemærkelsesværdige byggerier i Tivoli.
Orientalisme og nationalromantik
Da jeg er kommet ind i Tivoli, går jeg rundt og observerer den noget fyldte have. Ligesom, når man passerer haven udenfor, så er det høje glædesskrig, hvin og latter, der fylder mine øregange. Det slår mig, hvor meget folk griner og smiler. Alle virker til at være glade og have en festdag, og det smitter.
Min ledsager og jeg beslutter os for at prøve Bjergrutsjebanen, der med sine 109 år er den ældste i Europa, som har en såkaldt bremsemand. Vores bremsemand minder mig om Magnus Millang i rollen som Jeppe K, bare med langt hår. Han har store sorte solbriller på og et kæmpe smil afslører, at han synes, han har verdens fedeste job. Han kører selvfølgelig også med et begejstret publikum tur efter tur. Hver gang han kommer øverst op på Bjergrutsjebanen kigger han ud over Tivoli og vinker overlegent fuldstændig upåvirket af, at han samtidig suser rundt i en rutsjebane, hvor de fleste har svært ved bare at holde øjnene åbne.
Martin Zerlang beskriver i sin bog, ’Bylivets Kunst’, hvordan Tivoli er indrettet som en lille orientalsk drømmeby, men med en nærmest klassicistisk planlægning i form af symmetri og orden.
Tivoli er indsvøbt i eksotiske og dengang fremmede udenlandske mønstre fra Asien og Orienten. Der er, i mine øjne, overraskende mange, der har været på dannelsesrejser i Sydeuropa, Nordafrika og datidens Persien dengang i 1800-tallet. Og den inspiration ses tydeligt.
Et af de orientalske mønstre, kendt fra især islamisk arkitektur, er arabesken, som man for eksempel ser i orientalske tæpper og på facader. I Tivoli er Nimb eksemplarisk. Arabesken slynger sig, modsat den lige linje, og var i den romantiske verden et tegn på fantasi. De slyngede mønstre indbyder til at standse op og dvæle. Arabesken kan ses som en form for eskapisme, som på alle måder var i overensstemmelse med Tivolis funktion, som noget fremmed og nyt væk fra hverdagen.
”Arabesken bliver associeret med skønhed og frihed og den arkitektur, som var knyttet til, der, hvor man var fri. Det vil sige, hjemmelivet, og underholdningslivet. Når man tænker på interiørnavne i første halvdel af 1800-tallet, var der ottoman, divan, marokkopude, persertæppe og så videre,” forklarer Martin Zerlang.
Michelin-restauranter og Fredagsrock
Tivoli byggede bro mellem det moderne og ukendte og traditionelle velkendte. Og det gør Tivoli på sin vis stadigvæk gennem konstant fornyelse.
Jeg har dog forsat mit mål om at prøve forlystelsen Himmelskibet, som jeg kommer op i efter 40 minutters ventetid plus flere års tilløb. Det var slet ikke skræmmende viste det sig, og jeg vil vove at påstå, at det er den bedste udsigt over København, man kan finde.
De lange køer til forlystelserne skyldtes nok, at det var fredag. For hver fredag siden 1997 har der været fredagsrock på plænen i Tivoli. Det var et tilbud, man fandt på for at have noget til det yngre publikum og lige umiddelbart er min vurdering, at det er lykkedes ret godt. På denne fredag skulle Rick Astley spille (måske ikke for den helt yngre målgruppe denne fredag).
Vi drog sammen med tusindvis af andre op mod plænen til slut i koncerten for at høre 1980’er hittet ’Never gonna give you up’. Vi oplevede et hav fyldt med lysende telefoner og mennesker, der sang med.
Efter koncerten fik jeg min candyfloss, mens vi gik i kø for at forlade eventyrparken, og jeg vil afslutningsvis tilslutte mig Rick Astleys sidste ord på scenen og dele dem med jer:
”I hope you know how lucky you are to have a place like Tivoli in Copenhagen.”
Tivoli fejrer 180-års fødselsdag hele ugen fra d. 13. – 19. august med særpriser og -arrangementer.
