I internettets spæde dage var der en ung entreprenør, der fandt på, hvad der skulle vise sig at være en af verdenshistoriens mest profitable genistreger.
Året var 1994, og den dengang 30-årige Jeff Bezos faldt over den forbløffende statistik, at internetforbrug i denne tid voksede med 23.000 procent årligt, så naturligvis besluttede han sig for at finde en businessmodel der kunne give ham en fod indenfor dette absurd lovende nye marked.
Nu skulle den dengang 30-årige Bezos blot beslutte, hvilket produkt han ville sælge. Efter igen at have regnet grundigt på statistikerne, stod det klart for ham, at bøger var den uden sammenligning mest oversete kilde til rigdom i hele internet-kongeriget. Bøger er det produkt i verden, der findes i allerflest forskellige udgaver, millioner sådan set, hvad der selvfølgelig er umuligt at udstille i en fysisk butik, men snildt kan opbevares i spredte varehuse. Amazon var således boghandlen, der kun kunne eksistere på internettet.
LÆS OGSÅ:
24 år senere og Bezos er en af verdens rigeste mænd med en nettoværdi på 125.8 billioner dollars. Amazon er intet mindre end et internet-imperium, der nu, udover bøger, sælger alle, (som i alle) produkter, hjertet kan begære. Inklusive støvsugere, gryder, hårbørster, telefoncover, kuglepen, fladskærme, nisse-kostumer, en pakke chokolader der ligner små anuser og en dj-pult designet til katte – med andre ord den moderne forbrugers mest fundamentale nødvendigheder.
Amazon-brandet indkapsler foruden det store onlinekartotek også et forlag og et produktionsselvskab. Med den samme statistiske præcision med hvilken Bezos først gennemførte sin drøm om at skabe verdens første online-boghandel, har han nøje spredt Amazon til størstedelen af den vestlige og østlige verden. Efter at have sat sig urokkeligt på det amerikanske marked ved at udkonkurrere de forhenværende retail-kejsere, Walmart og Cosco, gjorde han adræt sin entré i Europa.
Amazon opererer nu i blandt andet Spanien, Canada, Holland og Indien. Rygterne har i flere måneder svirret om, at Amazon vil gøre sin skandinaviske entré, især siden virksomheden i år diskret opkøbte tre varehuse spredt ud over Sverige på tilsammen 600.000 m2, foruden lokal internet-adressen ‘Amazon.se’.
Mandag 10. december udkom Amazons streamingtjeneste, ‘Amazon Prime Video’ på dansk, og i dag onsdag 12. december, blev det annonceret, at Amazons svenske datacentre var driftsklar. Med andre ord: Det er et spørgsmål om tid, før giganten stilfærdigt vikler vores del af verden ind i sit internet-shoppe-spindelvæv.
Amazon har uden undtagelse vendt op og ned på alle markeder, som virksomheden har infiltreret. For når Amazon etablerer en IP-adresse og et tilhørende varehus på ens hjemstavn, kan man ikke alene købe alt ved bare et simpelt klik. Man har med et Prime-abonnement også garanti for, at varerne leveres indenfor 24 timer.
Bare se på juleshopping – hvordan hamler en tur ned af det turistbefængte Strøget i slud og regn, desperat søgende efter en butik med den specifikke julekugle, som pap-mormor har ønsket sig, op med en nærmest uendeligt stor, viral shoppeplatform, hvor alle priser automatisk sammenlignes, så du finder det bedste tilbud nemt, og det du køber leveres direkte til dig inden klokken 12 næste dag? Hvis man bruger vores nabolande som eksemplarer, er svaret “ikke særligt godt”.
Det går ikke stille for sig, når Amazon melder sin ankomst. I Tyskland har Amazon på sine små 20 år gjort internethandel til normen: 35 procent af tyskere er Amazon Prime-medlemmer, og 38 procent af alle tyske produkter købes nu på nettet. I Storbritanien har Amazon buldret hen over high-street butikkerne, så gågaderne knækker under presset. Inden 2030 vil halvdelen af alle Storbritanniens butikker lukke. “Kundekonktakt” bliver i stigende grad overflødig og butiksarbejde et usikkert erhverv. Storcentre bliver til spøgelsescentre, især i de mindre provinsbyer.
“The Death of the High Street” er det melodramatiske navn givet til dette fænomen, der bølger gennem Europa. Da Fona i 2016 blev besejret af konkurrenter med bedre styr på deres onlinehandel, var det et dystert forvarsel til alle de andre genkendelige danske kæder, der en for en kommer til at blive udkonkurreret af Amazons produkt-udbud.
Hvis og når Amazon kommer til Danmark, bliver det billigere at være forbruger. Ting, der ikke før var tilgængelige for normale mennesker, kan blive allemandseje – og de fleste forbrugere ofrer gerne den vage aspiration om en “hyggelig shoppingoplevelse” for at kunne bade i et uendeligt udvalg af produkter, der er skræddersyede til lige præcis dig gennem altvidende algoritmer.
LÆS OGSÅ:
Naturligvis kommer de lave priser ikke af sig selv. Bezos arbejdsmodel er mildest talt omkostningseffektiv, og der går sjældent en måned uden en ny anklage rejses mod Amazon om forholdene i de store lagervarehuse, hvor en myretue af underbetalte arbejdere med løse ansættelseskontrakter pakker produkter i umenneskelig hastighed.
Strejker og protester har fulgt Amazon, uanset hvor de slår sig ned, senest i Spanien og Tyskland hvor de ansatte demonstrerer mod “drakoniske tilstande” i varehusene, især i forbindelse med Black Friday-udsalget. Dertil kommer det umiskendelige faktum, at der går langt mere til spilde, når Amazon skruer op for vores fælles forbrugsvaner. Klimabekymrede grupperinger har af forståelige grunde et horn i siden på internet-monstrummet.
Så skal vi glædes eller græmmes over Amazons uundgåelige ankomst i Skandinavien? Der er bestemt noget om snakken, når den Svenske CEO for Pricerunner, Nicklas Storåkers, frygter, at “alle internetforhandlere bliver slaver under Amazon”. Han har ret i sin påstand om, at et stockholmsk retail-blodbad med garanti vil give genklang over hele norden.
Men for normale forbrugere er der bestemt også fordele, og det er nok de færreste, hvis etiske standhaftighed er klar til at modstå et helt spisebords-sæt til 200 kroner (!!) med levering imorgen. Én ting er sikkert: Amazons tilstedeværelse vil ændre vores shoppingvaner permanent og uden undtagelse.