Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ugens rapport: Frisk SF’er lægger op til tirsdagssex med socialdemokrat

Uddrag af den seneste uges hændelser. Hver fredag udgiver Heartbeats en rapport over vores ituslåede samfunds største forseelser.

Voldsomme kødannelser, tirsdag, hele landet

Mange borgere meldte tirsdag om ekstreme kødannelser over hele landet. Der er tale om spredte hændelser på områder som fx gamle skoler og forsamlingshuse, samt enkelte badmintonhaller, der normalt er nærmest mennesketomme, men pludselig fra kl. 8 om morgenen tiltrak almindelige borgere. Der var ikke optakt til ballade, men snarere tale om et anti-kriminelt fænomen, hvor borgere kollektivt fulgte samfundets ordensregler: stod på række og afleverede et stykke papir. Efter sigende er det et tilbagevendende fænomen, der finder sted cirka hvert 4. år. Ingen straffes i sagen.

Voldsom kø i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Forfatter dokumenterer diæt, tirsdag, Instagram

En 62-årig forfatter, der er velkendt i Københavns kultursaloner og har indgående kendskab til Casper Christensens kokainvaner, er gået på suppekur. Han deler daglige opdateringer af, hvilke supper han har indtaget samt kommentarer som “humør: halvskidt” og “jeg må også spise frugt, dog ikke banan”. Det er uanstændig adfærd, da vi hverken befinder os i år 2010 og eller på den sociale medieplatformen Facebook. Straffen herfor er: en introduktion til begrebet ‘spurgt’.

Kendt musiker er kommet på LinkedIn, tirsdag, LinkedIn

Musiker og ekskæreste til verdens rigeste mand, Claire Boucher, er kommet på LinkedIn. Kvinden, der er også er kendt under kunstnernavnet Grimes, har over en længere periode kæmpet for forældremyndigheden over sine tre børn, X Æ A-12, Dark Sideræl and Techno Mechanicus. Hun har udtalt, at retssagen har efterladt hende uden penge, og nu leder hun tilsyneladende efter et job. En advarsel er blevet udstedt til Elon Musk for ikke at give sin babymama et symbolsk hustrubidrag.

Det nuværende billede har ingen alt-tekst. Filnavnet er: screenshot-2026-03-25-at-12.57.13-1.jpg

VU synger Nazi-sange, tilbagevendende problem, mandag

En video af en flok unge mænd fra Venstres Ungdom, hvori de synger “Ausländer raus, Deutschland den Deutschen”, er blevet lækket. Venstres Ungdom har i to tidligere tilfælde sunget slagord knyttet til Nazityskland, og det er muligt, at der er tale om en form for afhængighed af tysk musik fra 1930’erne med antisemitiske tekster. Efter rådføring med en tidligere nazist, anbefales gruppen at høre Jacob Haugaards album ‘Så’n er livet’ for at kurere diverse nazi-sympatier.

Robot indtager stort hvidt hus, USA, onsdag

Under et politisk topmøde i USA brugte en tidligere topmodel, der er aktuel med historisk upopulær dokumentar om sit eget liv, en robot som ledsager. Robotter skulle efter sigende være en del af fremtiden i landets uddannelsessystem. Utallige film har dog allerede vist, hvor galt sådan noget kan gå. Derfor opfordrer vi på det kraftigste, at episoden ikke gentager sig. Robotten er i øvrigt personen til venstre i billedet.

SF’er lægger op til sex, København, tirsdag

Under et interview på direkte TV fik en tidligere halvblind SF’er direkte antydet, at han skulle i seng med en socialdemokrat på valgnatten. Tirsdagssex er normal adfærd i begge partier, men det er stik imod ordensreglerne på venstrefløjen at være så rap i replikken, ligesom at selve den seksuelle akt normalt foregår helt stille og under dynen i en mave-mod-mave-position. Manden mistænkes både at have planlagt fisseslik og blowjobs, og vi anser det for at være forfriskende adfærd. Belønning: En intimcheck på 1500 kr.

Footer graphics