Reportage fra Erotic World i Valby: “Måske tænker du, at analsex er et tabu, men det er jo faktisk normalt”

’Vrrrr, vrrrr’ vrisser tre mænd iført hundemaske, da jeg træder ind i deres gård. Pludselig springer den ene op og bider mig i skulderen. Det kan betyde to ting: Bliv eller bliv væk. Jeg valgte at blive.

Som en opdagelsesrejsende, der skal betræde nyt land, begiver jeg mig fredag eftermiddag afsted langs Ellebjergvej i Valby, forbi den lokale Bauhaus, indtil jeg står ude foran den store grå hal, som igen i år danner rammen for sexmessen, Erotic World. Danmarks førende sex- og erotikmesse. Tre dage med strip, erotiske filmvisninger, swinger lounges og boder med voksenlegetøj, så langt øjet rækker.

Det støvregner, og der er mennesketomt. Jeg er ikke rigtig opstemt. 

Normalt ville jeg nok have spenderet min fredag sammen med mine venner på en bar. Det er ikke, fordi vi ikke diskuterer seksualitet, lyster og kroppen rundt om bordet i min vennegruppe, men jeg er mere en del af generation Peech, end jeg er en del af den generation, der bruger en weekend i en hal fuld af dildoer og en intens kavalkade af stripshows. Jeg kender heller ingen, der skal til Erotic World.

Men som med mad, man ikke kan lide, bør man i det mindste smage på sagerne. Så mens mine venner drak øl på Lygtens kro, tog jeg sammen med 25.000 andre danskere til sexmesse i Valbyhallen for at finde ud af, hvem de er, disse mennesker, som tager herud helt frivilligt – og hvad de er optaget af.

Mine forventninger er masser af lummer stemning, ’høhø’-humor og måske en polterabend.

I køen til garderoben står en gruppe døve og kommunikerer på tegnsprog, da en vagt pludselig kommer hen til mig.

”Jeg skulle bare lige tjekke” siger han, mens han giver mig elevatorblikket. 

Han fortæller, at de tidligere har haft problemer med rockere, og at man derfor ikke må bære rygmærker eller have synlige tatoveringer. Det her sted er for kærligheden, forsikrer han.

”Vi havde problemer med, at strippernes kærester typisk var involveret i bandemiljøet, og da de så, at folk kiggede på deres dame, blev de sure,” griner han og fortsætter:

”Du ligner sgu heller ikke en rocker.” Han griner igen og rækker mig et pressekort med dertil hørende pressevest.

”God fornøjelse.”

Det er første gang, jeg prøver at have en pressevest på. Den er sort med store reflekser. Alligevel mærker jeg en lettelse i kroppen, da jeg trækker vesten over hovedet, fordi den indikerer, at jeg da i hvert fald ikke er her som gæst. Mest af alt føler jeg mig som en soldat på vej til slagmarken.

En følelse, der dog viser sig at blive mindre og mindre i løbet af aftenen.

Hr. og fru Danmark og det sorte miljø

Med flakkende øjne og et pumpende hjerte nærmest snubler jeg ind i, hvad der viser sig at være en hundegård. Tre fuldvoksne mænd er iført hundemasker og knurrer af mig. “Vrrr, vrrr!”

Jeg rækker mit kamera til en forbipasserende, så han kan tage et billede af os, men så springer den ene af mændene op og sætter tænderne i min skulder. Jeg rejser mig halvt chokeret og halvt smigret. Jeg tror måske, han kunne lide mig.

Sidst jeg var i Valby Hallen, var i 2013 til et bordtennisstævne. Lige nu er det dog svært at fremkalde minderne i hallen, fordi den karakteristiske lyd af bordtennisbolde er skiftet ud med lyden af høje piskeslag fra det ene hjørne af hallen. Som en mand med en mission søger jeg mod lyden. 

På en scene hænger en kvinde med hovedet nedad og kroppen spændt op i benene. En fuldvoksen mand pisker hende i numsen og afslører, hvor den konstante lyd af piskeslag mod bar hud kommer fra. Ved siden af scenen er der en stand med navnet ‘Sadistens toolbox’, som sælger sexlegetøj til BDSM-miljøet. Bag kassen står Rikke, en nydelig kvinde, der ikke umiddelbart afspejler remedierne på hylderne ved siden af.

”Vi vil gerne formidle, at SM ikke er så farligt. De fleste tror, det er en farlig verden, og at vi er skøre i hovedet. Men det er vi ikke. Vi er helt almindelige hr. og fru Danmark. Og det er alle aldre, alle køn, alle samfundslag, som køber hos os,” fortæller hun og forklarer, at det egentlig hedder BDSM, som står for bondage, dominans, sadisme og underkastelse.

Bondage går ud på, at man binder hinanden på forskellige måder. Der er den dominerende og den underkastede – og det er faktisk det, der foregår på scenen lige nu. Rundt om sidder folk på metalstole og betragter showet. En ældre herre, et ungt par og en udefinerbar person gemt bag en sort lædermaske kun med øjen- og mundåbning. Stemningen er lummer, og den unge fyr klasker sporadisk sin partner på låret til lyden af piskeslag.

På behørig afstand sidder Christoffer, han er 38 år og i kørestol. Han skal holde foredrag på messen om, hvordan det er at sidde i kørestol i det ’Sorte miljø’, og så skal han vise forskellige slagredskaber frem.

“Vise, hvad de kan,” siger han.

”Der er ikke andre steder som her. Der er selvfølgelig diverse sexshops rundt omkring i landet. Men min erfaring er, at kvaliteten ikke er lige så god. Dem, der står i butikkerne, alt ære og respekt til dem, men de ved ikke særlig meget om det, når man først begynder at bore lidt i det,” fortæller Christoffer. 

Pludselig lyder en engageret stemme i højtaleren: “Så er der kun fem minutter til, der er show på den store scene”, efterfulgt af kort pause: ”Kom, og oplev den skønne Iris Eve”.

Tjekkiske Gloryholes, stripshow og tantra

Folk trækker stille og roligt mod ‘Store scene’. Det er her, de erotiske shows foregår; mænd med organer af stål og kvinder med drømmefigurer, der elsker at vise deres kroppe frem, skriver de på hjemmesiden, så jeg følger trop.

På ruten passerer jeg boden ’Erotic master’. Dildoer med navne som ’Happy rabbit’, ’Diamond Affairs’ og ’Sweet smile’ pryder bordet. Bag disken står Søren med sin kone, eller som han selv siger, Masteren. Det er femtende gang, de er her, fortæller han, mens han hiver noget, der ligner en form for høreapparat op fra bordet. 

”Den her er rigtig populær. Det hedder en tantra beam,” siger han og presser den mod min håndryg, så det giver en summende fornemmelse ud i fingrene.

”Det er et parlegetøj,” siger han.  

Det er ikke kun ‘tantra beam’, som er populær. Anitta, som har Copenhagen Tantra og har været på messen i otte år, fortæller, at interessen for tantra kun er vokset.

”Alle kommer her på messen, egenligt fordi de længes efter noget. De vil gerne noget mere,” siger hun og kigger mig intenst ind i øjnene. Her bliver jeg faktisk lidt usikker på, om jeg netop befinder mig i en af hendes sessions.

Efter en kunstpause fortsætter hun.

”Tantra har bare været det, der har hjulpet mig rigtigt meget til at mærke mig selv og finde ud af, hvad jeg vil og ikke vil. Og vove i livet. Både i kærlighedslivet og seksualiteten. Også med at gøre det her og komme ud med det, jeg brænder for i livet,” fortæller hun, mens et par folk i boheme-tøj vimser omkring i butikken.

”Det handler om livsforståelse, andre måder at tænke på og så rigtigt meget noget med berøring, og som vi sidder her og kigger hinanden i øjnene og lytter til hinanden. Finde en måde at skabe mere kontakt på,” siger Anitta, der også guider par i tantra.

”Mange mænd for eksempel har en hurtighed i sig og er slet ikke klar over, hvad der sker, hvis de sætter tempoet ned. Der sker virkelig noget. Det ofte ret enkelte ting, der kan gøre kæmpe forskel”

Tjekkisk gloryhole

I år er tjekkiske gloryholes og små krammebokse blandt nyhederne på sexmessen. Hvad er det tjekkiske twist? Og foregår der mere end kram i boksene? Jeg har læst, at en person fra messen har udtalt, at de ikke har tænkt sig at bestemme over, hvad folk foretager sig inde i mørket. På skiltet indtil gloryhole-området står der: “Kom indenfor og leg igennem vores gloryhuller”. Og nok skal jeg smage på tingene i aften, men der sætter jeg alligevel grænsen.

Dagens konferencier har bevæget sig op på scenen og afbryder min tankestrøm.

“Så er det nu, der er show,” udbryder han, mens folk stille og roligt stimler til. 

“Er vi ved at være klar til et strip show?,” gentager han.

Der er tyve til tredive mennesker samlet ved scenen.

“Vi prøver lige igen.” 

“Er vi klar til et strip shooow?”

Pludselig træder Iris Eve ind på scenen. Hun er klædt i stramt sort tøj fra top til tå. Lidt som catwoman, hvis man fandt hende på Wish.com. Piskeslagene blander sig med en lummer trompet og en crooner-stemme på anlægget. Det er rigtig lækkert nu.

Helt oppe foran står en flok unge mænd med fadøl og lange øjne. Ved siden af mig står et nydeligt ældre ægtepar. De kunne have været mine bedsteforældre, tænker jeg, men slår hurtigt tanken ud af hovedet. De står og holder om hinanden, mens Iris Eve vrider sig på scenen. Efter 15 minutter er hun splitteravende nøgen og færdig, og så klapper folk.  

På min anden side står Jeppe på 50 år sammen med sin partner Sorka på 24 år. De er taget herud for at blive inspireret.

”Der er ikke noget bestemt, vi kigger efter, vi er åbne over for det hele,” fortæller Sorka og bliver afbrudt af Jeppe: ”Vi elsker sex.”

”Folk er bange for at være sig selv og ser det som noget skamfuldt at se en pornofilm for eksempel, jeg forstår det ikke. Det er vigtigt, at vi har det her sted for at åbne op for snakken om, at folk har forskellige fantasier og forskellige lyster. Og det er et godt sted at få noget viden på områder som swinger og bondage, om man er til det eller ej,” siger han.

På Sexmessen i Valbyhallen deltager ikke kun ældre, men også unge, der er kommet for at udforske, lære og nyde den åbenhed og mangfoldighed, som messen repræsenterer. Deres tilstedeværelse er et tydeligt tegn på, at emnet seksualitet ikke længere er et tabu, men en del af en åben og inkluderende samtale.

For Sofie og Sille, to unge kvinder på henholdsvis 19 og 20 år, repræsenterer sexmessen ikke kun et sted for underholdning, men også en platform for normalisering og udforskning af seksualitetens mangfoldighed. Dette er Sofies fjerde besøg og Silles første.

“Vi kommer for at se stripshows på den store scene, fordi jeg synes det, de kan med kroppen, er megasmukt,” siger Sofie. “Men også for at være med til at bidrage til at normalisere, at folk har hver deres sexlyster. Og så føle sig lidt mere sexet i noget sexet undertøj.”

Sille tilslutter sig den tankegang og uddyber: “Det der med at normalisere. Måske tænker du, at analsex er et tabu, men det er jo faktisk normalt. Der er jo mange, der har det. Jeg tror, der er nogle, der er bange for andres meninger omkring ens sexlyster. Men herinde er det normalt.”

“Vi er kommet for at se og opleve og måske prøve nogle grænser af, man ikke troede, man havde,” tilføjer Sofie, mens Sille nikker bekræftende.

Solen er ved at gå ned over Valbyhallen, og dagen lakker mod enden. Menneskene til årets sexmesse var lige så forskellige som dildoerne på stativet ved indgangen. Store, små, tykke og tynde. Alle typer er at finde på Sexmessen i Valbyhallen.

Jeg forlader slagmarken, tager pressevesten af, uden så meget som en skramme. For her er kun plads til kærlighed. 

Footer graphics