Synergier. Touch base. Game changer. Power lunch. Agile.
Lige når man troede, at corporate modeord havde sejret sig selv ihjel, dukker et nyt værktøj op, der tager det efterhånden karikerede arbejdssprog til et helt nyt niveau.
På oversættelsessiden Kagi, som minder en del om Google Translate, kan man nu forvandle ganske almindelige sætninger til overpolerede corporate versioner.
Skriver man eksempelvis ‘jeg har været min kæreste utro’, lyder oversættelsen:
– Jeg har ikke formået at opretholde alignment med min primære stakeholder og har pivoted mod unauthorized third-party engagements, hvilket har resulteret i et betydeligt brud på vores core partnership agreement.
Værktøjet har allerede fået stor opmærksomhed på sociale medier. Den populære meme-profil Cand.merc.memes, der er kendt for sine memes til LinkedIn-segmentet har allerede lavet flere memes, der udstiller absurditeten ved de længder, corporate sprog kan tage.
For er man kreativ nok, kan alt oversættes til kontorsprog. ‘Prutter’ bliver til “atmosfærisk output”, ‘spritkørsel’ bliver til “højfrekventeret execution’ og ‘anholdelse’ bliver til “feedback fra lokale myndigheder”.
– Den her oversætter er fuldstændig grotesk, siger Mikkel Toxvig, der er retoriker og forfatter til flere bøger om corporate sprog.
– ‘Jeg er blevet arresteret’ bliver til en ‘unik læremulighed’ og ‘en ny læringscyklus’. Et eller andet sted bekræfter det jo en form for enshitification af corporate sprog, når vi er nået hertil, griner han.
Duer ikke i praksis
Den såkaldte LinkedIn-oversætter lander ironisk nok samtidig med en undersøgelse fra Cornell University, der viser, at corporate sprog sjældent virker i praksis. Det skriver The Guardian.
Noget sigende refererer undersøgelsen til denne slags sprog som ‘corporate bullshit’. Altså: Kunsten at bruge forvirrende buzzwords og fagudtryk, der ofte ender med at være tomme for indhold og svære at forstå. Undersøgelsen viste, at de medarbejdere, som er mest imponerede af corporate bullshit, ofte er dem, der er dårligst til at træffe gode og praktiske beslutninger i arbejdet.
Forskerens metode var at udvikle en ‘corporate bullshit-generator’, der kunne producere sætninger fyldt med smarte formuleringer. Disse blev blandet med ægte citater fra ledere i store virksomheder, og derefter blev omkring 1.000 kontoransatte bedt om at vurdere, hvor forretningsmæssigt kloge udsagnene lød. Samtidig blev deltagerne stillet over for forskellige arbejdssituationer, hvor de skulle vælge løsninger.
Resultatet viste, at de personer, der fandt bullshit-sproget mest imponerende, klarede sig dårligere. De havde lavere analytisk tænkning, var mindre reflekterende og havde sværere ved at træffe gode beslutninger.
Mikkel Toxvig har skrevet om undersøgelsen for Copenhagen Review of Communication. Ifølge ham er undersøgelsen et godt eksempel på, hvorfor man bør skrue ned for brugen af corporate sprog.
– Det interessante er, at det bliver et stærkt argument for, hvorfor man skal lade være med at bruge det her sprog. Det er ikke overraskende, at dem der falder for corporate bullshit, også er dårligere til at skelne mellem reel kommunikation og tomt sprog, siger han.
Han forklarer, at mange bruger corporate sprog for at passe ind på deres arbejdsplads. Det er et problem, der kan lede til det, han kalder for “funktionel stupiditet”:
– Det betyder ganske enkelt, at man er funktionelt dum i ens arbejdsliv. Altså, at der eksisterer en dumhed, der har en funktion. At man lader være med at stille kritiske spørgsmål, selv om kan godt kan se, at det er indholdsløst. På den måde risikerer man at få en uheldig incitamentstruktur, hvor det faktisk kan betale sig at tale på den måde. Det er jo ret ødelæggende for en arbejdsplads, siger han.
Generelt advarer han overfor en stigende grad af meningsløshed i det indhold, der sendes ud i æteren, især i arbejdssammenhænge. Han påpeger, at over 50 procent af LinkedIn-opslag sandsynligvis skrevet med hjælp af kunstig intelligens, og at corporate sprog og kunstig intelligens begge kører på “samme bane af indholdsløst meningsløshed”.
Så der er altså god grund til at overveje, om ikke der findes nogle bedre og mere konkrete udtryk end ‘synergier’ og ‘game changer’, næste gang du vil forklare noget til kollegerne. Udover at det lyder en anelse irriterende, er det sandsynligvis også med til at gøre arbejdspladsen dummere.
