Voksenanimation når det er bedst
Hvad ville der ske, hvis vi fandt en måde at kurere alle sygdomme på?
Det handler HBOs helt geniale animationsserie ’Common Side Effects’ om, hvor den meget intelligente og lidt nørdede hippiefyr Marshall har fundet en blå svamp i Perus jungle, som kan kurere alt fra Alzheimers til skudsår. Men da regeringen, big pharma og forsikringsselskaberne finder ud af, at Blue Angel, som svampen hedder, eksisterer, må Marshall flygte, så han kan få svampen ud til folket og beskytte den mod de større magter, som vil udslette den.
Jeg kan slet, slet ikke forstå, at der ikke er blevet talt eller skrevet mere om ’Common Side Effects’, og jeg tror aldrig, jeg har set noget så godt, som samtidig er så ukendt.
Serien er et slags studie i det frie markeds systemer, og så berører den ting som kapitalismens grådighed, økospiritualitet og etiske spørgsmål, som hvad livet er uden døden. Det er alt sammen krydret med en vildt medrivende historie, et gakket og helt vidunderligt persongalleri, lækkert soundtrack og en meget smuk, næsten lidt Hayao Miyazaki-inspireret tegnestil.
’Common Side Effects’ er med sine små 10 afsnit á cirka 20 minutter en relativt kort fornøjelse, og derfor er der altså ingen undskyldning for ikke at give den en chance. Jeg lover, at det er godt!
Etiopisk mad i Nordvest
I Nordvest, lige der hvor Frederiksborgvej og Frederikssundvej krydser hinanden, ligger der en lille etiopisk restaurant, som hedder Injera. Restauranten har taget navn efter en traditionel, etiopisk surdejspandekage – et slags hullet og svampet fladbrød, som smager dejligt syrligt på grund af fermenteringsprocessen.
Injera serverer forskellige etiopiske gryderetter, der bliver serveret oven på den her surdejspandekage, som man så bruger som et redskab til at skrabe mest muligt af de forskellige sovser op.
Maden skal spises med fingrene, og sidst jeg var der, overhørte jeg en gæst spørge, om hun måtte få kniv og gaffel, hvorefter hun fik at vide, at det havde de ikke. Det skal man lige forberede sig på, for det bliver uundgåeligt en griset affære – men giver man sig selv hen til konceptet og snasker sine fingre lidt til, så er det både sanseligt og usædvanligt lækkert.
Og når man har spist færdigt og vasket hænder i deres lille håndvask foran køkkenet, kan man gå ind til naboen, Favori, og spise tyrkisk dessert.
Frederiksborgvej 8, 2400 København
Tegneserier fra biblioteket
Hvis du befinder dig i en tilstand af ikke at få læst helt så meget, som du gerne vil, så har jeg et meget simpelt råd til dig: læs en graphic novel. Det er totalt undervurderet underholdning, og en god måde at kickstarte sin læsning på.
Bibliotekerne bugner med dem, og der findes noget til enhver smag – for eksempel kan man læse Sofie Riise Nors ’Jeg var din muse’, som er en humoristisk og vred feministisk gennemgang af, hvad det vil sige at være en muse. Eller ’Dramaholdet’, lavet af amerikanske tegneseriekunstner Nick Dranso, der handler om ti voksne, som mødes på et dramahold en gang om ugen, hvor det eneste, de har tilfælles, er, at de hver især på en eller anden måde søger forandring i deres liv. Det er en virkelig interessant og uhyggelig fortælling, hvor det undervejs bliver svært at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi.
At genopdage graphic novels har været en både glædelig og nostalgisk oplevelse, og så har jeg været overrasket over at erfare: 1. Hvor helt igennem mange gennemarbejdede graphic novels der er der derude, og 2. Hvor let det er at forsvinde dybt ind i dem, helt ligesom da man var barn og læste ‘Sten & Stoffer’.
