Foto: RM Sothesby's

Den bedste Ferrari, der nogensinde er bygget, kommer på auktion

Ferraris 410 Sport Spider fra 1955 kommer nu på auktion i Californien. Ifølge Enzo Ferrari er der tale om den bedste Ferrari nogensinde.

Hvis man skal have fingrene i bare én gammel benzinbil mere, inden det bliver for sent med den slags miljøfrådseri; og hvis man har så mange penge, at de simpelthen bare brænder i lommen på én – ja, så er det nu.

Ferraris ikoniske Sport Spider fra 1955 er sat til salg hos auktionshuset RM Sothesby’s og kommer under hammeren 18.-20. august.

Her er tale om en bil, der er blev kørt af legender. Juan Manuel Fangio, den argentinske Formel 1-stjerne for eksempel, men også amerikanske Carroll Shelby, der sidenhen blev en kendt bildesigner for Ford, vandt flere racerløb end nogensinde før i Ferraris Sport Spider.

Selveste Ernest Hemingway har set den her racerbil suse forbi med 380 hestekræfter i en tid, hvor brutaliteten og dramaet i Formel 1 var ekstremt.

Bilen var den hurtigste og mest kraftulde for sin tid, og den er i øvrigt en af de få, som er designet og bygget af den berømte designer Sergio Scaglietti. På den originale benzintank er der en indskrift fra Carroll Shelby, hvor der står: “Mr. Ferrari told me that this was the best Ferrari he ever built.”

Siden er der selvfølgelig kommet en del Ferrarier på banen, men hvis salig Enzo Ferrari selv har sagt det, må der jo være noget om det.

Der er ingen grænse for startbuddene, og man kan allerede afgive et bud, hvis man vil. Det estimeres dog, at den løber for mellem 25 og 30 millioner dollars. Men så følger der altså også to trofæer med fra Shelbys første og sidste sejr i 1956 og 1958.

Find mere om
Footer graphics