To Sultne Piger om vilde retter: “Min største kulinariske oplevelse var, da jeg prøvede at spise søpindsvin”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

To Sultne Piger om vilde retter: “Min største kulinariske oplevelse var, da jeg prøvede at spise søpindsvin”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I dagens podcastepisode handler det om de vildeste spiseoplevelser. Det gælder både specielle ingredienser, imponerende restauranter og sammensætninger, der gør dig helt høj på livet.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

To Sultne Piger

Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Jacobsen.

Lyt med i To Sultne Pigers podcast, når de hver anden uge taler om mad, restaurantbesøg og alt derimellem. Følg også med på deres Instagram @tosultnepiger. Stay hungry, stay tuned!

Normalt handler det meget om hverdagsagtige spisesituationer både på To Sultne Pigers Instagram-profil og i podcasten. Men i dag disker Pige 1 op med nogle af hendes største kulinariske oplevelser gennem tiden. Anledningen? Vi har fået skat tilbage, og selvom det egentlig betyder, vi har været dårlige til at regne vores skat ud, så føles det også lidt som gratis penge (#girlmath – som er et fænomen, vi har forklaret i en tidligere episode). Og de penge skal naturligvis gå til den næste store spiseoplevelse. 

“Jeg vil egentlig bare gerne tale mig ind til, hvor jeg skal reservere bord til en vild middag,” lyder det fra Pige 1.

Når det gælder vilde retter og spiseoplevelser, har hun en del i bagagen. Især ingredienser er med til at bestemme, om hun synes, det har været en særlig spiseoplevelse. Frølår og snegle er Pige 1 ret vild med, men insekter har hun haft blandede oplevelser med. Da hun smagte chokolade lavet på insekter, var hun positivt overrasket. Men på en nylig rejse til Mexico, kom hun til at bestille tacos med græshopper i, og det var ikke en succes. 

“Det smagte egentlig fint nok. Og det er jo sådan, at hvis du vil redde verden og være en god klimabevidst restaurantforbruger, så skal du gå insektvejen. Men jeg må indrømme, ærligt. Der var lidt en teksturbarriere for mig. Jeg skulle kæmpe mig igennem,” siger Pige 1.

Gennem tiden er det også blevet til flere særlige oplevelser på både Michelin-restauranter som Noma og Ark, og så den oplevelse som tager første pladsen, nemlig en helt speciel ret på en Michelin-restaurant på Sicilien. 

“Min største kulinariske oplevelse nogensinde i mit liv, var da jeg prøvede at spise søpindsvin. Og rygtet siger, at den første gang, du får det, får du en fysisk reaktion på det. (…) Og det var, hands down, det sygeste jeg nogensinde har oplevet. Altså, jeg følte, at der med det samme kom en bølge af velvære skyllende ind over mig.”

Insta-omeletter og Michelin pop-up

Pige 1 ringer også til sin veninde Alona for at invitere hende med på den nye café Amator på Østerbro. Her er der nemlig garanti for Insta-venlige omeletter, da bagmanden er den polske kok Mati Pichci, som tidligere har været på bl.a. Noma, Atelier September og Psyche Cafe. Amator åbner umiddelbart til maj, og Alona og Pige 1 glæder sig til at smage, og ikke mindst tage billeder derinde. 

“Nu fortæller jeg lige en truth, men jeg kan huske lige da Instagram’en åbnede, var vi to ude at spise på Deppaneur, hvor jeg fik dig til at tage billederne af det. Og der var så mange mennesker, der skrev i DM’s og var sådan, “ej, oh my god, har I fået nyt kamera, fordi billederne er så gode?” Og jeg var sådan, nej, nej, det er bare Alona. Så jeg glæder mig til at komme ud og spise med en ægte æstetiker. Det kan være, du kan få lov til at tage billederne igen,” siger Pige 1.

Afslutningsvist fortæller Pige 1 også om sin begejstring for programmet for Tivolis Michelin-restaurant pop-ups i det Japanske Tårn. Den spanske kok Alejandro Serrano skyder sæsonen i gang den 24. april.

Lyt til hele episoden øverst på siden eller der hvor du finder dine podcasts.


Producer: Emilie Westh Wold

Redaktør: Emil Norsker

Musik: Frej Levin

Find mere om
Footer graphics