Vi ser i dag et stigende forbrug af alternativ behandling blandt den danske befolkning, og det gælder også ufrivilligt barnløse par, som søger svar på, hvorfor deres drøm om at blive forældre ikke kommer så let.
Til trods for at evidensen bag akupunktur synes uafklaret, så anvender sundhedsvæsenet det som et behandlingstilbud til konkrete graviditets-lidelser, alt fra kvalme, halsbrand og igangsætning af fødslen – men kan det også hjælpe vores fertilitet på vej?
Akupunktør Vickie Budden har 19 års erfaring som akupunktør med speciale i fertilitet og kvindeproblematikker. Hun har behandlet over 15.000 kvinder og brugt mange tusinde timer på at tale med kvinder om deres udfordringer, glæder og sorger.
Akupunktur kan medvirke til, at blodcirkulationen i området omkring æggestokkene forbedres, og derved forbedres næringen til de kommende æg. I England er akupunktur et standardtilbud til alle kvinder i fertilitetsbehandling. Burde vi også have det i Danmark? Hvordan føles det egentlig at få stikket sylespidse nåle ind i kroppen? Og hvordan kan det gøre en forskel for ufrivilligt barnløse?