Nyt afsnit af ‘Join the Pudding Club’: Vil du, som donorbarn, møde din “rigtige far”?

Eller vælg, hvor du vil lytte

Nyt afsnit af ‘Join the Pudding Club’: Vil du, som donorbarn, møde din “rigtige far”?

Eller vælg, hvor du vil lytte

Vi møder i dette afsnit en sæddonor og et donorbarn og finder ud af, hvilke tanker, der kan ligge bag at blive sæddonor, men også hvad det betyder for ens opvækst, at man er et donorbarn.

Familie & hverdag En del af serien:

Join the Pudding Club

I podcasten ‘Join the Pudding Club’ følger vært Tine Stampe tre unge kvinder, som står midt i deres livs største krise med gentagne mislykkede forsøg på at blive forældre. 'Pudding Club' er et australsk slang for at være gravid, lidt ligesom vi på dansk siger 'at have brød i ovnen'. Undervejs taler Tine med eksperter, som hver giver deres bud på, hvad du selv kan gøre for at hjælpe fertiliteten på vej, og hvem der egentlig har ansvaret for Danmarks evner til at blive gravide.

Med knap 40.000 fertilitetsbehandlinger alene sidste år holder Danmark en kedelig verdensrekord i fertilitetsbehandlinger. Mange par og singler oplever, hvor smerteligt og ensomt det kan være, når den store drøm ikke kommer så let – men hvordan kan det være, at så mange danskere har svært ved at blive gravide? Hvordan påvirker det os? Og hvilken rolle har staten, når det kommer til borgernes fertilitet?

Hvad vil det vil sige at være sæddonor? Og hvordan er det egentlig at være barn af en sæddonor?

Vi stiller alle de spørgsmål, du måske ikke selv tør stille til dem begge. Til sæddonor “Nikolaj” (redaktionen kender hans rigtige navn) spørger vi, om han er sæddonor for pengenes skyld, og hvad han vil gøre, hvis et barn kommer til ham efter mange år og vil vide, om han er barnets far.

Vi vender også mikrofonen om og spørger donorbarnet Emma Grønbæk, hvad det har betydet for hendes opvækst, at hun er donorbarn, og hvorvidt hun vil opsøge sit biologiske ophav.

Emma Grønbæk er desuden forfatter til bogen ‘Donorbarn – et Ønskebarn’ og har fulgt meget med i forskningen omkring sæddonation. Hun fortæller, hvordan de fædre i familier, der har gjort brug af sæddonation til at få børn, ofte bliver glemt i processen. Der kan nemlig være store psykiske og mentale udfordringer forbundet med den “tabte” maskulinitet, som nogle af fædrene ifølge videnskaben i høj grad føler efterfølgende – og hvordan tager man så lige hånd om dem?

Snakken i studiet bliver også meget konkret, for er det for eksempel på date nummer 2, 3 eller 4, at man skal fortælle, man er sæddonor? Eller føler man sig distanceret fra sine tvillinge-søskende, hvis de har “rigtige” forældre, og man selv har en donorfar?

Hør det nye afsnit her.

Footer graphics