Det tager tre måneder for en kvinde at færdigdanne et æg, og cirka det samme tager det for en mand at danne nye friske sædceller. Forskning har vist, at man kan påvirke kvaliteten af ægget i den process, og både kvantiteten og kvaliteten af sædcellerne hos manden. Det vil sige, at de tre måneder inden man bliver gravid faktisk er ret vitale for graviditeten og barnet, fordi det jo i virkeligheden starter der.
Men hvad betyder det egentlig? Er det pesticiderne i maden, man skal være opmærksom på, eller er det sammensætningen af sund og mindre sund kost? Er økologi nok? Og hvor striks skal man egentlig være?
Det taler vært Tine Stampe i denne episode med ernæringsterapeut Nanna Ewald Stigel om, som er forfatteren til flere bøger om fertilitet, kost, balancer og kvindens cyklus, fordi cyklussen fortæller meget om hendes sundhed, og den er et vitalt tegn på graden af dine evner til at blive gravid – og mange kvinder ved ikke ret meget deres cyklus.
Du kan selvfølgelig ikke spise dig gravid, det siger sig selv, der er en lang række kropslige og mentale faktorer, som spiller ind, men kost kan spille en rolle, når I gerne vil være forældre. Læs mere i Sundhedsstyrelsens guide til sunde vaner her.