Udover at ‘Gift ved første blik’-ekspert efter fire sæsoners bramfri dækning på Heartbeats er Thomas Balslev selv akkurat blevet gift. Bryllupsrejsen har de stadig til gode, men når skal afsted, skal den gå med at spise østers og drikke champagne i byernes by, Paris.
Det er dog langt fra romantisk glamour, som det brænder inde med i ugens indbakke, når de to værter løber gennem lytternes egne erfaringer med parferier.
”En af de beskeder, jeg har fået sindssygt mange af i forbindelse med parrejser er, at man bør erstatte vores forståelse af at sætte parholdet ”to the test”, altså IKEA-testen, med rejsetesten. Det er der, man kan se, om et forhold er levedygtigt eller ej.”
Der er generelt få succes-historier at hente fra indbakken. Her træder en tydelig dynamik i forgrunden, hvor det typisk er kvinden, der ufrivilligt ender med den sure planlægningspost, og manden, der hægter sig passivt på. Thomas Balslev mener, at problemet ligger i, at kvinder og mænd forventer forskelligt af deres relationer.
”Jeg synes generelt, mænd er dårligere til at gøre sig umage med deres relationer. Også i deres parforhold. Faren ved det er så, at man i kvindelige fællesskaber kan blive mere skuffet, hvor jeg tror, at mænd er bedre til at acceptere, at de begge er lade. Men når de to ting så clasher, så er det jo super nedern.”
De samme personligheds-clashes kommer i spil, når parrene i denne uges afsnit af ’Gift ved første blik’ skal på bryllupsrejse. Her spænder karakterskalaen meget bredt, hvor de to værter begynder solidt med at give bundkarakter til det umage par, Nicklas og Sara.
”Man kunne se livet bare forsvandt ud af hans krop, da han skulle til Budapest. (…) Sarah er god til at gejle en stemning op. Han reagerer bare ikke og er mere stenet end granit. Man fornemmer, at de går hinanden for sygt på nerverne,” siger Thomas Balslev.
Heldigvis kommer flere af parrene udenom de tørre feriestemninger. Det gælder særligt Sara og Rasmus, som man ellers ikke ser så meget til i ugens afsnit. Thomas tror, det kører for dem.
”Man må konstatere, at de ligger ret meget ned i sengen.”