Afsnit 5 af ’Venskabt’ om søskende: ”Mine søstre mente, jeg fik for meget taletid”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Rita Kuhlmann

Afsnit 5 af ’Venskabt’ om søskende: ”Mine søstre mente, jeg fik for meget taletid”

Eller vælg, hvor du vil lytte

De kan være tætte livsvidner, men de kan også udvikle sig til arvefjender. I det nye afsnit af ’Venskabt’ ser vi på søskende, og hvordan de kan være et spejl, der viser en ubekvem sandhed.

Livsstil En del af serien:

Venskabt

Sebastian har gennem opvæksten haft flest pigevenner, mens Annika har flest drengevenner. Og de har begge altid undret sig over deres eget køns fællesskaber og ikke altid følt de passede helt ind.
I denne podcast undersøger de forskellene, og hvordan det kan være, at omverdenen altid kigger en ekstra gang, når en mand og kvinde ”bare er venner”.
Det kommer til at handle om gruppedynamiker, utroskab, humor og meget mere mere, når sangerinde Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard (Herlige Svend) mødes i ’Venskabt’. Og måske kommer de (og vi) nærmere en forståelse af hinanden.

Det er fra hver sin side af bredden, når de to værter forsøger at spore sig ind på, hvad det vil sige at vokse op blandt søskende. For modsat Sebastian Lynggaards opvækst som storebror, er Annika Aakjær vokset op som enebarn, og hun har som betragter på sidelinjen altid mødt søskendeforhold med en vis skepsis.

”Jeg kan godt savne, når jeg ser søskende, som har det godt sammen, men jeg synes, jeg mest ser folk, der ikke har det godt sammen.”

Det fortæller hun i dette afsnit af podcasten ’Venskabt’, hvor hun med medvært Sebastian Lynggaard taler om et af de mest afgørende forhold, vi har i livet.

”Når man er enebarn, er man jo ligesom tvunget til at gå ud i verden og finde en plads og høre til. For man hører jo ikke nødvendigvis naturligt til i en flok. Man skal virkelig sørge for at blive valgt til.”

Enebarnet synes til gengæld bedre til at være konsekvent med egne behov, hvor man som del af søskendeflokken ofte skal tilsidesætte sig selv – på godt og på ondt. Et forhold, der vækker nær genklang hos Sebastian Lynggaard, der en jul blev konfronteret af sine søstre med netop at være en, der fylder for meget. 

”Der var nogle pointer fra deres side, de havde brug for at komme frem med, som handlede meget om, at jeg havde fået mere plads end dem. Jeg havde helt lavpraktisk fået mere taletid omkring middagsbordet. Og vi fik ros for forskellige ting. Forventningerne til mig var generelt set ikke lige så høje, så jeg blev rost mere bare for at tage min opvask ud.”

Selvom Sebastian i sin tid oplevede det som en ubekvem meddelelse, har det i retrospektiv ledt til en vigtig introspektion som menneske i et fællesskab. På den måde har søskende en vigtig funktion som et ærligt og socialt spejl.

Dog er de begge enige om, at gnidninger mellem søskendepar ofte opstår på grund af mere grundlæggende kønnede forskelle i opvæksten. Her ses der en stor tendens til, at det er søstre, der står for det praktiske familiearbejde som for eksempel planlægning og gaveindkøb. Det erfarer Sebastian Lynggaard særligt som storebror til to søstre.

”Jeg har hjulpet mindre til på med gaver, fordi det ikke har været forventet af mig. Der er jeg på en eller anden måde blevet tvunget af sådan en klistret magelighed til at lave og gøre mindre.”

Du kan høre hele episoden her, hvor de også vender indbakken med lytternes forhold til søskende.

Find mere om
Footer graphics