Afsnit 1 af ’Venskabt’: ”Jeg fatter ikke vennegrupper – særligt ikke dem af mit eget køn”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Rita Kuhlmann

Afsnit 1 af ’Venskabt’: ”Jeg fatter ikke vennegrupper – særligt ikke dem af mit eget køn”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Hvordan kan det være, at ellers søde drenge bliver nogle helt andre, når de ruller med deres gruppe, og hvorfor forsøger nogle piger at ensrette hinanden, når de er flere sammen. I dette afsnit af ’Venskab’ ser Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard på grupper og de særlige dynamikker, der gør dem dragende og skræmmende.

Livsstil En del af serien:

Venskabt

Sebastian har gennem opvæksten haft flest pigevenner, mens Annika har flest drengevenner. Og de har begge altid undret sig over deres eget køns fællesskaber og ikke altid følt de passede helt ind.
I denne podcast undersøger de forskellene, og hvordan det kan være, at omverdenen altid kigger en ekstra gang, når en mand og kvinde ”bare er venner”.
Det kommer til at handle om gruppedynamiker, utroskab, humor og meget mere, når sangerinde Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard (Herlige Svend) mødes i ’Venskabt’. Og måske kommer de (og vi) nærmere en forståelse af hinanden.

Da Sebastian Lynggaard gik i gymnasiet, havde han ikke en drenge-, men en pigegruppe. Det syntes flere omkring ham var underligt, og de kaldte det hans harem. Selv havde han svært ved at forstå sit eget køn og de særlige koder, der lå i det fællesskab.

”Jeg har ikke fattet vennegrupper. Særligt ikke af mit eget køn. Der er en masse koder, som jeg ikke kan afkode, og som jeg brugte rigtig meget af min skoletid på at forstå. Jeg oplevede, at drenge blev meget anderledes efter, hvorvidt de var i en gruppe eller ej,” fortæller Sebastian Lynggaard i dette første rigtige afsnit af podcasten ’Venskabt’ med Annika Aakjær.

De har udgivet både dette og et prolog-afsnit, og den er allerede kommet godt fra start med en fjerdeplads på Apples liste over de mest populære podcasts herhjemme lige nu.

Koderne og de uskrevne regler er særligt stærke i teenageårene, hvor der er meget, der skal læres, mener Annika Aakjær.

”Grupper fylder meget i de formative år, og der er både et klart og et uklart hierarki, som man skal prøve at gennemskue. Det er hårdt at være teenager. Du skal både lære matematik og de mest ugennemskuelige hierarkiske strukturer – samtidigt med at hormoner vælter rundt.”

I hendes gymnasietid oplevede hun en usund gruppedynamik i hendes pigegruppe, hvor de hele tiden prøvede at ensrette hinanden.

”I pigegrupper er der nogle regler for, hvordan vi er. Noget af det, jeg er mest fascineret af, er veninder, der går ens klædt. Det sker på en underlig automatisk måde. I gymnasiet havde jeg en pigegruppe, og hvis jeg sneg mig over i afdelingen med lidt farver, når vi var ude at se på tøj, blev jeg slæbt tilbage og fik at vide, at man kunne få den i grå, hvid og sort. Det var voldsomt for mig at lægge det fra mig.”

For Sebastian var det særligt svært, at han synes, at mange drenge ændrede personlighed, når de ude med kliken. Der var pigerne mere sig selv. 

”Jeg synes også, der er en form for nærighed i grupper med mænd. Altså nærighed med sig selv. Meget af det her har at gøre med, at jeg er fucking weird, det kan jeg godt høre. Men når man sætter sig i en gruppe med fx to mænd og tre kvinder, så er det sjældent, at der kommer noget fra den mandlige del. Jeg synes, at kvinder har sig selv mere med i en gruppe.”

Du kan høre hele afsnit 1. Du kan også gå tilbage og høre prologen her, hvor de støber fundamentet til podcasten.  

Find mere om
Footer graphics