Afsnit 4 af ’Venskabt’ om humor: ”Blandt kvinder blev selvironi ikke brugt imod mig”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Afsnit 4 af ’Venskabt’ om humor: ”Blandt kvinder blev selvironi ikke brugt imod mig”

Eller vælg, hvor du vil lytte

De har begge skabt en karriere, hvor humoren er et afgørende element. Men der er stadig store forskelle på, hvordan mænd og kvinder bruger det, og hvad der giver belønning. For det at sige noget sjovt kræver en kæmpe risikovillighed. Det handler afsnit fire af podcasten ’Venskabt’ om.

Livsstil En del af serien:

Venskabt

Sebastian har gennem opvæksten haft flest pigevenner, mens Annika har flest drengevenner. Og de har begge altid undret sig over deres eget køns fællesskaber og ikke altid følt de passede helt ind.
I denne podcast undersøger de forskellene, og hvordan det kan være, at omverdenen altid kigger en ekstra gang, når en mand og kvinde ”bare er venner”.
Det kommer til at handle om gruppedynamiker, utroskab, humor og meget mere, når sangerinde Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard (Herlige Svend) mødes i ’Venskabt’. Og måske kommer de (og vi) nærmere en forståelse af hinanden.

Det har altid været godt for mænd at kunne spille guitar eller sige noget sjovt. Det giver masser af sociale point, og for mange lykkedes det at score langt over deres vægtklasse med netop det. Men sådan er det ikke altid for kvinder, mener Annika Aakjær.

”Det, at turde sige noget sjovt, kræver jo en stor risikovillighed. Men det belønner vi ikke hos kvinder, så hvis nogen spørger, hvorfor vi ikke har så mange sjove kvinder som mænd, så er det derfor. Punktum. Der er hele tiden en gevinst for mænd ved at være sjove og spille musik. Mænd får sociale point, de kan score, for kvinder er det modsat. Jeg vil gerne have, at verden anerkender den kønsforskel.”

Det siger hun i dette fjerde afsnit af podcasten ’Venskabt’, hvor hun hver uge sammen med Sebastian Lynggaard vender en række af tilværelsens grundelementer set igennem kønnede briller.

De har begge skabt en karriere med masser af humor. Men for Sebastian Lynggaards vedkommende var det svært som ung at finde det fælles grin i drengefællesskaberne.

”Den måde humor blev brugt på blandt drenge har været ret ødelæggende for dybere relationer. Den måde, vi brugte humor på, var meget med at distancere os fra det oprigtige. Vi var meget sarkastiske, og hvis nogen kunne smides under en bus, gjorde vi det og grinte af det.”

Han havde et pleaser-gen, der gjorde, at han ofte smed sig selv under den bus, hvis den humoristiske samtale gik i stå.

”Men det kunne blive brugt imod dig, og derfor fandt jeg mere tryghed blandt kvindefællesskaber, for der blev min selvironi ikke brugt imod mig.”

For mange af de sjoveste mennesker er humor ofte opstået som en forsvarsmekanisme, mener Annika Aakjær.

”Man kan blive drillet, upopulær, men hvis man er hurtig og kvik, kan man forsvare sig med ord. Og det tog jeg hurtigt til mig.”

Hør hele det nye afsnit her, eller hvor du hører dine podcasts, hvor de som sædvanligt også åbner indbakken og kommer med en kulturanbefaling.  

Find mere om
Footer graphics