Foto: Shutterstock

For kendt til det her sted: Når du tror, at Jay-Z og Kim Bildsøe er dine bedste venner

Ny bog om celebrity-kultur fortæller historien om kendte mennesker – fra Cæsar til Emma Watson.

I 1910 har filmproduceren Carl Laemmle hårdt brug for omtale af sin nye film, ‘The ‘Broken Oath’. På det tidspunkt er skuespillere underbetalte og anonyme, og det unge filmmedie lavkulturelt og dubiøst, og så længe filmstudierne fastholder skuespillernes anonymitet, kan de også slippe afsted med at underbetale dem. Samtidig med at de ofte teateruddannede skuespillere ikke behøver ødelægge deres gode image ved at medvirke i de underlødige produkter.

Men da Carl Laemmle lader det sive til pressen, at filmens kvindelige hovedrolle, Florence Lawrence, er omkommet i en trafikulykke, er avisernes forsider dagen efter plastret til med “nyheden”. Og da den driftige Laemmle udsender et dementi om, at historien er løgn, og Lawrence lever i bedste velgående, skaffer han på den måde gratis og uvurderlig reklame for sin film – og skaber samtidig en af historiens første filmstjerner – eller “picture personality”, som det blev kaldt dengang.

Anekdoten står i Helle Kannik Haastrups nye bog, ‘Celebrity-kultur’, som er en akademisk fremstilling af celebrity-begrebet i populærkulturen og historien generelt. Haastrup er oprindelig filmforsker, og det er fra det felt, hendes interesse for celebrity-kultur er udsprunget. Udgangspunktet indenfor film er nemlig Hollywoods såkaldte stjernesystem, som blev opfundet i 1920’erne og er den første systematisering af celebrity-kultur i det moderne samfund. For efter 1920’erne begyndte stjerner som Charlie Chaplin, Mary Pickford og Douglas Fairbanks at ændre publikums syn på filmskuespillere, som nu blev til højtbetalte stjerner.

Men faktisk starter det slet ikke med film, men med teatret, pointerer Helle Kannik Haastrup. Allerede H.C. Andersen var dybt fascineret og havde et større crush på den svenske skuespiller og operasangerinde Jenny Lind, og man kan gå endnu længere tilbage til førmoderne magtfulde personligheder som Alexander den Store, Cæsar eller Cleopatra, som alle på den tid vidste, hvem var og forholdt sig til.

Et centralt begreb i forskningen, forklarer Helle Kannik Haastrup, kaldes ‘abstrakt begær’, eller sagt simplere: At vi er interesserede i andre mennesker, som er synlige i det offentlige rum.

“Når en kendt går bort, er de sociale medier fyldt med sørgeord om alt det, den kendte betød for lige netop dem, og i min generation er det måske en som David Bowie, hvor det er kunsten og musikken, der har betydet mere end Bowie som person, for ham kender man jo ikke. På den måde bliver celebrities til symboler på nogle kulturelle tegn, som vi forholder os til. Vi sørger, fordi vi har mistet en del af vores egen historie,” forklarer Helle Kannik Haastrup.

Hun beskæftigheder sig med dem, som er celebrities på merit, det vil sige kunstnere, videnskabsfolk og politikere, som har præsteret noget for at komme dertil, hvor de er (selvom det naturligvis kan diskuteres, om det altid er tilfældet med politikere, red.) eller er blevet valgt til noget.

“Obama var en stor politisk superstjerne, men han kom også frem samtidig med de sociale medier. JFK var også dyrket som idol i ekstrem grad, men det var en anden form for mediesystem, han navigerede i. Og så døde han tidligt, så der er en anden mytologi, der knytter sig til ham. Macron er også et godt eksempel på en politisk superstjerne, fordi han skabte et nyt parti og kom til magten på relativt kort tid. Og så skrev han sin selvbiografi (‘Revolution’ fra 2016, red.), hvor han fortalte om sin baggrund. Selvom glansen måske er gået lidt af ham, var han i hvert fald i begyndelsen en superstjerne på en anderledes måde, fordi han insisterede på det akademiske og intellektuelle og kunstens betydning i samfundet i en verden, hvor man helst ikke skal skilte med sin høje uddannelse,” siger Helle Kannik Haastrup.

Og hvad med Mette Frederiksen som under den nuværende krise i manges øjne er trådt i karakter som en stålsat og dedikeret statskvinde?

“Da hun virkelig slog igennem var på det tidspunkt, hvor Danmark blev lukket ned under coronakrisen, og hun havde taletiden alene i en halv time på direkte tv. Det er en helt exceptionel situation, hvor hun blev vurderet på, hvor godt hun klarede den. Det var der så almindelig enighed om, at hun gjorde over alt forventning, og det vil vi jo gerne have. På Instagram har hun også forsøgt at vise, hvor almindelig hun også er, så hun bager nogle kager og spiser en leverpostejsmad. Men hun er måske bedre til at være handlekraftig statskvinde, og det er måske også det, vi er mest interesserede i under en pandemi.”

Hvordan har de sociale medier ændret celebrity-begrebet?

“Det har ændret mange ting, men en af de vigtige er, at man individuelt har mulighed for at tale til et massepublikum. Førhen skulle man igennem medier eller institutioner for at nå sit publikum, men nu kan man tale direkte til et meget stort publikum på en gang. Hvor de gamle medier er repræsentationelle, fordi de er et filter i form af redaktioner eller gate-keeping som selekterer nyhederne, så kalder man de sociale medier for ‘de præsentationelle medier’, fordi man kan tale direkte til sit publikum og komme med sine egne budskaber og vinkler på tingene,” siger Helle Kannik Haastrup. 

Et andet begreb er ‘Intimitet på afstand’, som sociologen John B. Thompson taler om. Pointen er her, at vi lærer medierende mennesker at kende på en så intim og fortrolig måde, at vi føler, vi kender dem. ‘Den parasociale situation’ kalder man det også, når man oplever en nærhed og et slægtskab, så man i nogle tilfælde kan føle, at man kender tv-værten, fordi man måske ser ham eller hende oftere ens sin egen familie. Det er den direkte forbindelse mellem dem og os, der gør, at vi føler os forbundne. Men det er ansvarsfrit, mener Thompson, at kende medierede personer eller celebrities, fordi de ikke kræver noget af os.

Allerede i 1950’erne taler forskerne Horton og Wohl om ‘den parasociale situation’, hvor der i radio og tv bliver gjort en dyd ud af at etablere et fælleskab med lytteren og seeren, så det opleves som et fælles projekt, hvor man simulerer interaktion med en, man godt kan lide at vende tilbage til. ‘intimitet på afstand’ kaldes det at man gerne vil være en ven af familien eller en fortrolig, som kommer indenfor i stuen. Indenfor fiktionen er det ofte i de serielle former som tv-serier eller nyhedsudsendelser, at man som seer får oplevelsen af at være sammen med en nær ven.

Men er det blevet sværere at være privat, hvis man gerne vil være aktiv på de sociale medier?

“Emma Watson er et eksempel på en celebrity, som er meget aktiv på mange sociale platforme, men men hendes profiler er stort set blottet for private opslag. Det er meget personligt, og hendes posts handler om de ting, hun er involveret i som feministisk aktivisme, bogklub og Time’s Up, mens man ikke ved, hvor hun bor, eller hvem hun er kæreste med. Hun insisterer på at være normal, hvilket nok er en illusion, men hun er alligevel et eksempel på en person, som against all odds prøver at kontrollere sin fortælling på Instagram ved ikke at invitere offentligheden indenfor.”

Hvad skal vi bruge vores viden om celebrities til?

At vi er i stand til at gennemskue det og forholde os kritisk til celebrity-kulturen, som eksisterer i mange sammenhænge og siver ind mange forskellige steder. Den har selvfølgelig været interessant længe, men er blevet accelereret og fået nye udfoldelsesmuligheder i blandt andet de sociale medier. Så jeg vil gerne have, at folk bliver i stand til at være mere kritiske over for den rolle som celebrities spiller i mange forskellige udgaver, og hvad den betyder for både politik, videnskab og kunst. Og at kunne se, at celebrities findes i både i fin- og populærkultur: Hvis man er fan af opera eller går i Det Kongelige Teater for at se balletstjerner, så er det også en del af celebrity-kultur, ligesom da Dickens var fan af Shakespeare. Den er alle steder i samfundet. De unge i dag er vokset op med stor viden om, hvordan man kan præsentere sig selv på de sociale medier og er fortrolige med de mekanismer, der er bygget ind i apps som TikTok eller Instagram. De kender strategierne på rygraden kan gennemskue de virkemidler, som celebrities bruger. Men hvilken betydning har det? Det er vigtigt også at have det kritiske perspektiv med, når vi skal forstå, hvad celebrity-kulturen kan.” 

Find mere om
Footer graphics