Forestil dig højrefløjen, der gør grin med venstrefløjen.
Unge, smukke mennesker, der køber økologisk palmekål og kan lide ord som ‘arbitrær’ og ‘omsorgsarbejde’. Man kan ikke se skoven for bare overskæg, svenskerhår og treehuggers.
Dét er det syn, der møder en, når man tænder for den igangværende sæson af TV 2-datingprogrammet ‘Bachelorette’.
Niveauet af venstrefløjs-virtuesignaling er slående højt. Der er de ydre markører – mullets, tatoveringer, øreringe, broderede net, neglelak og bare tæer. Så er der sproget, der også er iklædt røde strømper – der bliver talt om ‘energier’, ‘manifestere’, ‘natur’, ‘planter’, og kærligheden til velfærdsjob som pædagog, lærer, skraldemand og socialrådgiver bliver tydeligt italesat.
Til tider bliver de også over-intellektualiseret i en sådan grad, at det bliver ren satire. Da én af de mandlige deltagere skal forklare, hvad han laver, svarer han:
– Jeg læser til socialrådgiver på en linje, der er mere fokuseret på NGO-arbejde og et intersektionelt syn på dynamikken mellem sociale problemer og socialt arbejde.
Meget sigende fatter værten Petra ikke en brik af, hvad der bliver sagt. Man kan næsten se for sig, hvordan Morten Messerschmidt får spontan diarré af en sådan sætning. Det er det rene ragebait for manden, der for et par år siden tordnede mod “kvinde-ligestillings-hvad-føler- jeg-her-til morgen-agtige studier”. Eller Liberal Alliances Mads Strange, der for nylig rasede mod venstrefløjens stereotype udseende, der består af “skrigende blåt hår, ring i næsen og sweater” og et generelt uhygiejnisk look.
Bevares, jeg aner ikke, hvilken politisk fløj mændene tilhører. Men de mange smykker og den generelle kumbaya-stemning placerer dem rent visuelt på venstrefløjen. Denne mandetype er ikke kommet ud af det blå, men har været årevis undervejs. Allerede fra første sæson af ‘Bachelorette’ var der offentlig debat om den såkaldte “bløde mand”, der lavede perlekæder og – gisp! – græd.
Det er let at forveksle den bløde mand – eller ‘soft boy’, som de også kaldes – med den performative mand, et relativt nyt begreb, der har vundet indpas i kulturen inden for det seneste år. Begge er progressive mænd, der abonnerer på en mere ‘blød’ maskulinitet, men mens den performative mand pynter sig med progressive og feministiske fjer for at score damer, så er soft boys typisk mere oprigtige. I ‘Bachelorette’ har vi med sidstnævnte at gøre – er der nogle performative mænd iblandt, så skjuler de sig godt.
Det giver god mening, at soft boys har vundet frem i ‘Bachelorette’. De mandlige deltagere, der har haft en mere mandemand’sk fremtoning, har ofte været omgærdet af skepsis.
Hvem husker ikke Peter Vesterager fra anden sæson med sine skarpe jakkesæt og den nu famøse ‘Art of Seduction’-bog, en scoreguide, som han svor åbenlyst til og tog i brug undervejs – noget, der ikke just begejstrede den store skare af kvindelige seere. Der blev kastet med ord som ‘pick-up artist’, ‘incel’ og lignende.
Så var der Victor Emil, den lunefulde deltager fra tredje sæson af programmet, der i internetkredse blev kaldt for ‘Prins Charming’, en åbenlys reference til den arrogante skurk fra Shrek 2. På trods af at være en konstant favorit hos en af de to bachelorettes, fik han kritik for at drive gæk med kvindernes følelser, og på internettet var der også nogle, der spekulerede i, om han havde lånt en taktik eller to fra ‘The Game’.
Lad mig straks understrege, at hverken Peter Vesterager eller Victor Emil repræsenterer nogen politisk fløj, og der ikke er nogen sammenhæng mellem et borgerligt politisk ståsted og udskældte flirte-taktikker.
Tværtimod, så viser kritikken af dem, hvor politisk betændt dating-arenaen er blevet, når en bestemt adfærd straks kobles op til en politisk yderfløj og betragtes som kvindefjendsk.
Det blev kun yderligere understreget med den shitstorm, der kom, da de to tidligere ‘Bachelor’-deltagere, Nicklas Mikaelsen og Christian Ulrik Hansen, i et interview sagde, at det var et ‘ick’ at være feminist. Noget, som de måtte skynde sig ud og undskylde for i kølvandet på de voldsomme reaktioner fra især kvinder.
Selv om ‘Bachelor’ og ‘Bachelorette’ er apolitiske programmer, der handler om dating og kærlighed, så er det tydeligt, at det ikke er ligegyldigt, hvilke kulturelle og politiske markører, man sminker sig med. Jeg vil eksempelvis slikke alle hjul på min kontorstol, hvis ikke samtlige mandlige deltagere svarede ‘ja’ til, at de er feminister. Jeg tror heller ikke, jeg tager fejl, hvis jeg spekulerer i, at kvinderne ville tage det som en fornærmelse, hvis de sagde nej.
Havde vi været en ti-femten år tilbage i tiden, ville selvsamme spørgsmål nok være blevet betragtet som unødvendigt eller overdrevent politiseret i en datingsammenhæng.
Det ved mændene godt. Man kan i hvert fald konstatere, at ind til videre er mændene i denne sæson totalt uproblematiske. De er søde, respektfulde overfor kvinderne, og de er gode til at tale om deres følelser.
Castingen spiller naturligvis også en rolle. I januar fortalte programmets chefcaster, Ingebeth Drost, i podcasten ‘Drømmemænd’, der undersøger moderne maskulinitet, at følelsesmæssig modenhed er en vigtig komponent hos de mandlige deltagere. I interviewet bliver den adfærd, som mændene viser, kaldt for et opgør med bro-kulturen, og programmet får ros for både at producere og afspejle en tidsånd på én og samme tid.
I ‘Bachelorette’ er det ikke et flex at have en fed bil eller et velbetalt arbejde. Det er vigtigere, at du kender dit “kærlighedssprog”, kan læse håndflader, stille spørgsmål og tør danse foran fremmede mennesker på en offentlig plads på Sicilien. I stedet for at forsøge at imponere hinanden, virker mændene og kvinderne i stigende grad til at ville afklæde hinanden følelsesmæssigt og udveksler usikkerheder og intime tanker om familieliv, tro og mental trivsel.
Det er let at forestille sig en ældre, konservativ mand (hej far!) kimse af soft boys anno 2026, men denne sæson af ‘Bachelorette’ viser, at man sagtens kan score lækre damer og navngive sine planter og dyrke broderi. Det betragtes ikke som ekstremt, men mainstream, og det har været længe undervejs.
Der er ingen tvivl: Det er den (i hvert fald ud ad til) venstreorienterede mand, der vinder i ‘Bachelorette’.
