Lidt friskt siges det, at den danske højskoleelev er en ung blond pige. Tallene viser, at det især er unge kvinder, der vælger at tage på højskole, og fra øverste sted har man for år tilbage besluttet, at det skulle der gøres noget ved.
Tilbage i 2021 gjorde den daværende kulturminister Joy Mogensen det derfor muligt for de danske højskoler at reservere pladser til de unge mænd – en slags kvotering simpelthen for at sikre sig, at skolerne ikke kun fik kvindelige elever.
Når man taler om kvoter, er det ellers oftest med omvendt fortegn og med henblik på at få kvinder ind i mandsdominerede arbejdsmiljøer. Men ikke her. Og erfaringen er nu, at skolerne i stor stil benytter sig af deres beføjelser til at selektere lidt i kønsfordelingen.
Bare ikke på Kalø Højskole, der befinder sig godt ude på snuden på Djursland. Beliggende med Mols Bjerge lige udenfor hoveddøren tilbyder skolen, at deres elever kan dyrke friluftsliv og få jord under neglene: Dyrke grøntsager, tage på jagt, skyde med bue og pil og tage alene ud i vildmarken.
Og det korte af det lange er, at det især tiltrækker unge mænd.
– Vildmarken trækker, siger Morten Nielsen, der er lærer på Kalø Højskole og har haft faget Alene i vildmarken siden 2019.
– Der er flere mænd, der dyrker friluftsliv, end der er kvinder. Det kan jeg også se, når jeg kigger på vandreruten, der går lige igennem skolens område. Der kommer flere mænd med rygsæk i drengegrupper. Og det, der appellerer til dem, er fællesskabet, tror jeg.
Faget Alene i vildmarken er egentlig en studietur, som eleverne træner op til ved at lære at lave ild, skaffe brænde fra skoven, sætte en tarp op og binde knob. Kulminationen er fem dage i den norske vildmark, mutters alene, ligesom på tv (men altså med voksne indenfor hjælpeafstand).
Inden turen øver de sig også på lidt mere ekstreme scenarier, hvor de kommer til at mærke elementer af kulde, søvnmangel, sult og måske vand.
– På en anden studietur prøvede vi at hoppe ned i et hul i en frossen sø for at binde tre knob, inden man i ro og mag kravlede op og fik tørt tøj på.
Morten Nielsen beskriver deres tilgang som ”ret højfaglig” og vurderer, at fokusset på basale evner er en af årsagerne til, at de unge mænd finder det interessant. Det er egentlig meget simpelt.
– Jamen selvfølgelig kommer der flere mænd. Ligesom når vi laver en jagtlinje, hvor der også er en overvægt af mænd. Hvis du laver en motorcykellinje eller en motocross, ville du se det samme, siger han.
Han peger også på, at de unge mænd godt kan lide, at de stort set ikke behøver at lave andet, mens de går på Kalø Højskole. Det ligger til dem at dyrke vildmarksinteressen intenst, hvorimod hans oplevelse er, at de kvindelige elever også gerne vil krydre udendørslivet med fag om keramik og filosofi.
Hvorfor det egentlig forholder sig sådan, kalder han imidlertid et ”dybere spørgsmål.”
Kvinderne vil være med
Det hører med til historien, at vildmarkslivet ikke kun tiltrækker de unge mænd, for selvom faget på Kalø Højskole til at begynde med havde en overvægt af mænd, er det med tiden blevet stort set lige fordelt mellem mænd og kvinder.
Og det er faktisk en generel tendens, fortæller Lisbeth Trinskjær, formand for de danske Højskoler.
– En af de ting, vi konstaterer, er, at uanset hvilket fag, der bliver udviklet med henblik på mænd, så gider kvinderne dem godt.
Hun nævner blandt andet fag, hvor man arbejder med at genbruge materialer og bygge ting, samt tekniske og gastronomiske fag.
Til gengæld finder de unge mænd sjældnere vej til de fag, der typisk tiltrækker de unge kvinder.
– Det går ikke den anden vej. I disse tider, hvor vi ikke har lyst til at forklare særlig meget med køn, fordi mænd og kvinder jo er forskellige, må vi bare konstatere, at det er de altså på nogle præferencer på det her område, siger Lisbeth Trinskjær.
Fællestrækket er ifølge hende, at de unge mænd har stærkere præferencer for de tekniske og mere kompetitive, individualistiske fag.
Alle tænker ens
Siden 2021 har hun selv arbejdet aktivt på at skabe større mangfoldighed på de danske højskoler. Har man åbnet en avis de senere år, er man formentlig stødt på debatten om, at højskolerne er blevet for homogene; at de kun har elever, der er vokset op med klaver og økologi derhjemme.
Fra visionen om at være et frirum med åbenhed, hvor man kunne træde ud af sit ekkokammer, var der pludselig langt til det reelle billede af højskolerne i Danmark. Som en ung mand og tidligere højskoleelev med dansk-irakisk baggrund skrev i Politiken i et indlæg i 2025:
”Det viste sig hurtigt, at alle tænkte ens. Det begyndte at gå op for mig allerede under vores første fælles måltider. Samtalerne ved spisebordene endte altid det samme sted: Man nikkede i takt. Man var enig. Og hvis nogen sagde noget andet – så blev der ubehageligt stille.”
Samtidig har der altså været en bevægelse mod en mere kvindedomineret højskole, og grundlæggende mener Lisbeth Trinskjær, at det er et problem, hvis de mister evnen til at få mandlige elever.
– Det er svært at arbejde med demokratisk dannelse, hvis der ikke er diversitet. Hvis der er for meget uniformitet, fordi man mener de samme ting og erfarer de samme ting, bliver det et problem, siger hun.
Kønsfordelingen ligger på 69 procent kvinder og 31 procent mænd på de almene højskoler, ifølge tal fra 2020. Ser man kun på de lange kurser, er fordelingen dog mere lige, nemlig 60/40. Idrætshøjskolerne er dem med den største kønslighed med 57 procent kvinder og 43 procent mænd.
På Kalø Højskole er der også en generel overvægt af kvinder – bare ikke på vildmarksfagene og jagt.
Et konkret problem med kønsfordelingen er ifølge Lisbeth Trinskjær, at det bliver for nemt at undgå uenigheder, når man er sammen med mennesker, der stort set synes det samme som en selv.
Nyere forskning peger på, at unge mænd og unge kvinder bevæger sig i hver sin politiske retning – mændene er mere borgerlige end de unge kvinder, der generelt er mere venstreorienterede. Og det kan være med til at præge kulturen på højskolen, oplever Lisbeth Trinskjær.
– Vores skoler er meget forskellige, men vi ser en tendens til blandt elever, at man har lidt svært ved at rumme, at nogen har nogle synspunkter, der er meget divergerende fra ens egne. En del lærere og forstandere nikker genkendende til det, at flere er tilbageholdende overfor at bidrage til samtalerne, når der er uenighed, siger hun og lægger vægt på, at det tages meget alvorligt.
– Der er nu ikke noget, der tyder på, at det er kønnet, men det er en generationel ting.
Maskulin madkultur
Hvis man tager det for gode varer, at Kalø Højskole har fundet løsningen, og at den simpelthen er, at tilbyde fag, hvor unge mænd kan komme ud i naturen og hugge med økser og konkurrere med sig selv og hinanden, så er det vel bare vejen at gå? Lidt mere action, og lidt mindre keramik og kreativ skrivning.
Selvom Lisbeth Trinskjær ser på Kalø Højskole med stor inspiration, skal løsningen ifølge hende ikke kun findes på overfladen.
Det handler også om en mere grundlæggende kultur på de danske højskoler.
– Jeg tror, vi har fået en kultur, der er blevet lidt feminiseret – hvor der er nogle kvindelige værdier, siger hun.
Meget af det ligger nok i de små ting, vurderer hun.
– Jeg har været på mange højskoler, men på Kalø lagde jeg mærke til, at de har en sindssygt uformel kultur. For eksempel er deres køkken og arbejde med køkkenet nærmest inde i spisesalen, og maden sættes ikke æstetisk op. Stemningen er mere rå og ”her er noget mad”-agtig. Lidt mere maskulin og mindre pænt, hvis du forstår.
Mange har nok et billede af den danske højskole netop som et sted med bløde værdier, hjemmestrik og sang. Man kan ikke sige højskole uden at tænke på Højskolesangbogen. Og det er der ikke noget galt med, det trækker måske bare ikke så meget i de unge mænd.
Der er i hvert fald noget med højskolens brand, der godt kunne nytænkes, mener læreren Morten Nielsen.
– Hvis man gerne vil have fat i de unge håndværkere og ikke kun dem, der går på universitetet, så skal man måske ikke kun lave reklamer med folk, der render rundt i striktrøjer og holder i hænder for at løbe ned og vinterbade.
Her har han muligvis fat i noget vigtigt, for mænd fungerer ikke helt på samme måder som kvinder, når de skal overtales eller inspireres til at deltage i arrangementer og nye fællesskaber. Det fortæller Svend Aage Madsen, psykolog og formand for Forum for mænds sundhed.
– Mænd vil meget gerne vide helt præcist, hvad de går ind til. Hvornår er det, hvor lang tid tager det, og hvad skal vi lave. Den slags konkrete rammer er vigtige. Det, vi kan se på det her område er også, at mænd står af, når det fremstår for spirituelt og handler om at snakke sammen, fordi mange ikke føler, de kan identificere sig med det.
Det betyder ikke, at mænd ikke gerne vil snakke, påpeger han.
– De vil rigtig gerne snakke, når først, de er der, men for at fange mænds interesse er det vores erfaring, at man skal præsentere arrangementet rigtigt. Vi ser også, at mænd ofte er dårligere end kvinderne til at tage initiativet selv til at deltage i kulturtilbud, siger han.
Unge mænd har brug for fællesskabet
At der er færre mænd på højskoler end kvinder overrasker derfor ikke Svend Aage Madsen.
I dag har hver fjerde unge mand imidlertid sjældent eller aldrig nogen fortrolige at tale med, og netop derfor mener han, at det ville være godt for flere unge mænd at komme på højskole.
– Der er brug for fællesskaber og nære relationer, hvis vi skal gøre noget ved den mistrivsel og ensomhed, vi ser. Noget af det, der omvendt kan virke lidt afskrækkende for mænd ved et højskoleophold, er det her med, at man skal være der i ret lang tid. De vil helst ikke have en oplevelse af, at det går ud over deres frihedstrang, siger Svend Aage Madsen.
Til gengæld ser han en mulighed for højskolerne i at fremhæve, at man får mulighed for at dyrke sine interesser intensivt.
– Mænd kan godt have en tendens til at være lidt mere ensporede end kvinder. Det ser man også i deres forskellige medieforbrug, hvor kvinder er mere optagede af at læse om mange ting, og mænd søger mere mod indhold, der handler specifikt om motorer eller jagt, siger han.
På Kalø Højskole genkender man billedet af, at de unge mænd godt kan være lidt langsommere i optrækket, og at de har det med at søge ind i 11. time. Sidst i december med start i januar er set på Kalø. Omvendt er kvinderne ofte ude i meget bedre tid med deres ansøgninger.
Når først man er inde på højskolen, er læringen for den enkelte imidlertid den samme uanset køn. På Alene i vildmarken udvikler man selvstændighed og robusthed, mener Morten Nielsen.
– På selve turen ved de ikke hvad klokken er, de ved ikke, hvornår de får noget at spise, og de ved ikke, om de kommer til at sove. Vildmarken er uforudsigelig, måske regner det hele dagen, og så falder din tarp sammen.
– Det, der går igen, hos eleverne her, er, at 9 ud af 10 er nogle personer med noget ekstra overskud.
Lige nu står han dog og mangler 10 deltagere på sin hovedlinje Outdoor Ranger, før holdet er fyldt op. Pladserne er ikke reserveret til nogen.
– Men forhåbentlig kan vi få nogle flere mænd til at gå på højskole. Måske skal vi lave en reklame med en, der har mudder i hele ansigtet.
