København emmer af liv og kontraster.
På Gothersgade pulserer nattelivet, hvor barer og natklubber fyldes med lokale og turister ud på de tidlige morgentimer. På Nørrebro skaber naturvinbarer en afslappet og trendy atmosfære. Ved havnefronten er Reffen et kulinarisk mekka med streetfood fra hele verden, og nye bydele som Carlsberg Byen og Kaktustårnene skyder op som moderne vartegn, der forener historie og innovation.
København er uden tvivl en by i forandring. Men skyggerne af tomme luksusbyggerier, tårnhøje boligpriser og en skyline, der ændrer karakter, præger også byen i dag.
”København er blevet en luksusby, hvor kun meget velhavende mennesker har råd til at bo. Der bor næsten ingen mennesker i Indre By længere. I stedet er det blevet et sted for underholdning – caféer, barer og shopping,” siger Holger Dahl, der er uddannet arkitekt og Kunst- og Arkitekturredaktør på Berlingske. Han har blandt andet skrevet ‘Drømmens København’ (2022) og ’75 tanker om at sanse arkitektur’ (2023).
Holger Dahl både elsker og er bekymret for hovedstadens byudvikling. Og så er han bogaktuel med ‘København før og nu – Byen fra skyen’, der sammenligner gamle og nye billeder af København, i samarbejde med fotograf Nicolas Cosedis.
Da Holger Dahl selv stiftede bekendtskab med København i 1980’erne, mødte han en by, der var præget af råhed og fattigdom.
”Det var en meget fattig by på det tidspunkt. Det tænker man ikke over, men byen var meget skræmmende og rodet. Som tilflytter fik man at vide, at der var steder, man skulle passe på. Vesterbro var farligt. Istedgade var utrolig farligt. Fascinerende også, men det var jo narkomaner, forbrydere og prostituerede i stor stil,” siger han.
I 1980’erne var København først og fremmest en industriby. Der var skibsværftet på Refshaleøen, og det spartanske Islands Brygge stod endnu i kontrast til nutidens polerede havnefront med huse hele vejen langs promenaden. Men med byfornyelsen i 1990’erne ændrede byens karakter sig og spredte sig hurtigt til alle afkroge.
Mens Nørrebro var det fattigste kvarter, hvor man byggede boliger til det arbejdende folk, blev Vesterbro derimod bygget til et lidt andet og mere velhavende klientel. Og det er derfor, mener Holger Dahl, at der findes flottere ejendomme mange steder på Vesterbro – for ikke at tale om Østerbro.
”Østerbro er det sidste kvarter, der blev udbygget. Østerbro har sin helt egen aura af at være det her luksuspensionistkvarter. Og sådan har det alle dage været,” siger Holger Dahl.
Med byfornyelsen blev det allerværste Vesterbro-slum brudt op, og byen begyndte at bære præg af noget helt andet end den fattige industriby, det indtil da havde været kendt som.
I dag er det svært at forestille sig, at København nogensinde har været en anden slags by. The Economy Intelligence Unit’s årlige ‘Global Liveability Index 2024’ kårer da også København som den næstmest beboelige by i verden.
Hvad er det, der gør byen så god?
“København har diversitet, den har meget variation i bydelene. Den har alle cykelstierne. Den er relativt lav, og så er den ikke særlig stor. Det vil sige, at den er nem at komme rundt i. Alligevel er den stor nok til, at man kan blive fascineret af de mange forskellige områder. Og så ligger den ved vandet,” siger Holger Dahl.
Fra boligby til underholdningsby
Det københavnske byliv, der engang var fyldt med små specialforretninger og en personlig atmosfære, er ifølge Dahl i dag blevet mere upersonlig. Og han mindes en tid, hvor Indre By havde butikker som eksempelvis Jordbærkælderen på Strøget – en lille biks, der solgte tykmælk og jordbær.
”For udlejere kan det bedre betale sig at lade bygninger stå tomme i to år, indtil et eller andet internationalt brand kommer og vil betale flere millioner om måneden for at ligge her end at leje det ud til en billig butik og få noget liv i gaden. Det savner jeg,” siger Holger Dahl.
Han uddyber:
”Diversiteten var større, hvad gjaldt butikker. I dag bliver det i stigende grad internationaliseret med butikker, som man kan se i enhver metropol i Europa eller hele verden sågar.”
Det er ikke kun København, der er gået fra at være en boligby til en underholdningsby, fremhæver Dahl. Mange storbyer gennemgår samme udvikling, hvor boligområder med overskuelige priser erstattes af caféer, butikker og andre underholdningselementer. Det betyder også, at flere folk simpelthen fraflytter byen.
Byen rummer stor variation, hvad gælder bydelene. Det er en af de mest liveable byer i verden. Alligevel beskriver du København som en by for de rige. Hvordan hænger det sammen?
”Det er det, man må gøre noget ved, men jeg ved simpelthen ikke hvordan. På en eller anden mærkelig måde lykkes det stadig folk at finde steder at bo,” siger han og peger på Nørrebro som eksempel.
”Nørrebro er voldsomt dyrt, men alligevel bor der overvejende unge mennesker, som er på SU. Og selvom de bor dér, har de råd til at spise ude tre gange om ugen. Og man tænker, hvordan fanden får de alle de penge? Hvad er det for et samfund, vi har lavet?”
Det er et simpelt resultat af udbud og efterspørgsel, mener Holger Dahl. Der er ikke lejligheder nok til de mange mennesker, som ønsker at bosætte sig i hovedstaden – derfor bliver de lejligheder, der er, dyrere. Også den lave rente har spillet en stor rolle.
“Det har naturligvis også betydet meget, at renten har været tæt på nul i virkelig mange år. Det har været billigt at låne penge, og dermed har sælgerne kunne skrue priserne op,” siger Dahl.
København er ikke en højhusby
Selvom boligpriserne er høje, skal bygningerne ikke være det. I hvert fald ikke hvis man spørger Holger Dahl. Med flere og flere højhuse risikerer København at miste sin karakteristiske identitet som en lav by med markante spir.
”Det er sådan, man skal kunne kende den (byen red.), når man kommer kørende hertil. Hvis du står og kigger udefra på afstand og siger, ‘der ligger København’. Det er ikke en højhusby. Så modstrider man byens idé,” mener Holger Dahl.
Dahl er ikke modstander af højhuse, men han synes, at højhuse kun bør opføres, hvis de har et arkitektionisk potentiale, og han påpeger, at synligheden af dem forpligter.
”Hvis man skal lave et kæmpestort hus på toppen af Valby bakke, er det noget, man må være bevidst om. Det bliver set af alle. Ikke kun dem der bor derinde skal leve med det. Alle mennesker i København ser det her byggeri. Man skal gøre sig umage,” siger han.
Holger Dahl retter kritik af Carlsberg Byen, som i hans optik er et eksempel på et misforstået byggeri. Selvom han anerkender grundidéen om at bygge højt på bakken, er antallet af højhuse kritisabelt.
“Grundidéen med Carlsberg Byen er god. Problemet er bare, at de aldrig skulle have lavet så mange (spir red.). De skulle have holdt sig til maksimum tre. Og derfor synes jeg, det er en fejl, for nu ligner det jo nemlig sådan en amerikansk skyline. En fremmed form i byen, som jeg er modstander af.”
Til gengæld er Holger Dahl optimistisk omkring fremtiden. Han er af den klare overbevisning, at klima- og bæredygtighedsdagsordenen vil påvirke arkitekturen på flere måder.
“Der er en trend i at genanvende alt, vi har. At gøre byen fed og moderne gennem de ting, der allerede er her. Det synes jeg er spændende. Og så bynaturen – mere grønt, parker og bassiner til regnvandsopsamling for at klimasikre. De bevægelser tror jeg kommer til at præge byen de næste mange år.”
