Trasker man op igennem Østerbrogade med retning mod Svanemøllen Station, kan man på Østerbrogade 190 spotte en bygning, der skiller sig noget ud fra det ellers gamle byggeri i nærområdet.
Den er seks etager høj, kulsort og bygget med træ og beton – og så er den lige blevet kåret til at være Danmarks grimmeste bygning.
Bygningen, der huser CO2-venlige studieboliger, fik 41 procent af de 1.935 afgivne stemmer i den årlige afstemning på Arkitekturoprørets hjemmeside. Arkitekturoprøret er en folkebevægelse, der kæmper for at bevare og beskytte ældre bymiljøer og byggestil. De kalder sig selv for et talerør for den brede befolkning i arkitekturdebatten.
Og ifølge organisationens formand, Jep Loft, er det ingen overraskelse, at bygningen fik den lettere kedelige førstepræmie. Han mener, at de arkitekter, der tegner nybyggeri, er ude af trit med den almindelige befolkning og den allerede eksisterende arkitektur.
– Den passer jo slet ikke ind i omgivelserne. Denne bygning kunne jo lige så godt stå et sted i Asien eller New York, siger han.
Andenpladsen gik til det nye Sundhedshus i Nyborg, der fik 22 procent af stemmerne, mens tredjepladsen gik til Bakkeskolens Multihal i Esbjerg.
En ilddåb
Dog var Østerbogade 190 den klare vinder. Og den fik da også en hård medfart, da den var under konstruktion. I Facebook-grupper for Østerbro-borgere var kommentarfeltet rødglødende ifølge ØsterbroLIV. Også politikere ytrede modstand mod bygningen.
– Vi synes, at det er for massivt og dominerende. Derudover tager det dagslyset fra eksisterende boliger. Vi ønsker sagen bragt op i udvalget, så vi kan meddele afslag til byggeriet, udtalte De Konservatives Jakob Næsager i 2020 til mediet.
Det endte dog alligevel med, at et snævert flertal i Teknik- og Miljøudvalget stemte projektet igennem i 2020. Og nu står det altså færdigt.
Selv beskriver arkitektfirmaet bag bygningen, Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S, på deres hjemmeside, at bygningen er en genfortolkning af det moderne byhus i København “med en rolig taktil facade og tilbagetrukne vinduer”. De har ikke svaret på kritikken.
Kedeligt nybyggeri
Der findes dog noget nybyggeri, som folk godt kan lide, ifølge afstemningen på Arkitekturoprøret. I år gik en delt førsteplads for bedste nybyggeri til henholdsvis Sanct Anna Gade 71 A i Helsingør og en pumpestation på Kløvermarken på Amager. De fik 33 procent af stemmerne hver.
Ifølge Jep Loft er årsagen, at bygningerne ikke prøver at skille sig ud, men indordner sig efter de omkringliggende omgivelser.
Det er med andre ord ikke det, de fleste nok associerer med moderne arkitektur, der vandt førstepræmier hos organisationen.
Følelsen af, at moderne nybyggeri ligger lige lovligt langt væk fra det allerede eksisterende, går igen hos flere danskere. I 2024 spurgte TV 2 Kosmopol Berlingskes arkitekturanmelder, Holger Dahl, hvorfor vi ikke længere bygger i klassisk arkitektonisk stil.
Han forklarede, at det ville være “helt ekstremt dyrt” at bygge bygninger med mursten fra top til tå. De ‘gammeldags’ bygninger, man kan se i eksempelvis Indre By og på Vesterbro er lavet med gammeldags stemmejern og mejsler, som ville være meget krævende at lave i dag. Derfor bruger man beton som det inderste lag og med et murstenslag yderst.
Og det er fordelagtigt at bygge billige boliger, da netop disse efterspørges.
Men det ændrer ikke ved, at nogen synes, at afstanden mellem det nye og det gamle er lige lovligt stor.
