Mødestedet før den sæsondefinerende kamp. En iskold sodavand efter træning. En opkvikkende kop kaffe lørdag formiddag, inden de gamle stænger skal i aktion. Den hyggelige sommerafslutning med kåring af årets fighter, årets kammerat og årets spiller.
Disse situationer har alle rod i én bestemt ting.
Klubhuset.
Alle, der har befundet sig i fodboldmiljøet, kender formentlig til klubhusets magnetagtige tiltrækningskraft ved at fungere som mødested både før og efter kampe og træninger.
Og det er der en helt særlig årsag til, hvis man spørger Laila Ottesen. Hun er idrætssociolog ved Københavns Universitet og har et indgående kendskab til klubhusets betydning i dansk kontekst.
Hun kan blandt andet oplyse, at det historisk set har været vigtigt for klubberne at have et fysisk holdepunkt, hvor de har kunnet være sociale og afholde arrangementer – at værre herre i eget hus så at sige. Hertil har klubhuset fungeret som et tiltrængt sted at søge ly for kulde, regn og blæst i løbet af vinterhalvåret. Hun forklarer også, at det ikke er de fysiske egenskaber ved klubhuset, som gør det unikt. Det er snarere de usynlige af slagsen.
”For at opbygge social tillid, fællesskab og sammenhold i en fodboldklub er klubhuset alfa og omega. Det er her nære relationer internt på holdene styrkes, men det er også her, at perifere bekendtskaber på tværs af årgange, hold og køn kan skabes,” forklarer Laila Ottesen.
Kilden til aktivitet
I Fremad Valby kan de kun nikke genkendende til vigtigheden af at have et klubhus, hvor medlemmerne kan mødes før og efter diverse fysiske udfoldelser. Det har endda sit eget navn – ’Bevægelseshuset’. Og dette navn er ikke kommet ud af den blå luft.
Klubhuset ligger nemlig tæt på alle klubbens faciliteter, og formand for Fremad Valby, Steen Pedersen, forklarer, at tanken med Bevægelseshuset er at give klubbens medlemmer mulighed for at kunne tilgå dén aktivitet, de gerne vil dyrke indenfor en overskuelig afstand af klubhuset – om det så er fodbold, badminton, svømning, bordtennis eller petanque.
”Bevægelseshuset er en altafgørende del af klubben, da alle vores aktiviteter udgår herfra. Medlemmerne køber ikke bare en sodavand og går igen, de bliver ofte hængende, og der er masser af liv i huset,” lyder det fra Steen Pedersen.
På Østerbro og hos fodboldklubben BK Skjold kender de ligeledes til vigtigheden af at have et klubhus. Formand Jan Sørensen understreger, at det har en stor rolle som mødested, eftersom banerne ligger forholdsvis langt væk fra klubhuset. Derudover er det med til knytte medlemmerne endnu tættere sammen.
”Det er her, at de kan skabe et socialt liv ved siden af idrætsaktiviteten. Det er også et sted, hvor der kan skabes samhørighed på tværs af hele klubben – og ikke kun på sit eget hold. Klubhuset er uden tvivl med til at give en følelse af fællesskab,” mener Jan Sørensen.
Træning, og så hjem!
Alt er dog ikke ikke harmoni i klubhusene. De er nemlig udfordret af nutidens samfund med travle kalendere, og der er ikke altid tid og overskud til at blive hængende.
”Vi kan se en tendens, at flere medlemmer har travlt og måske ikke engang går i bad, men bare tager hjem med det samme. Det er ikke som i gamle dage, hvor alle blev hængende efter træning eller kamp. Især 1. holdene, som træner tre gange om ugen og allerede bruger meget tid i klubben, prioriterer at komme hjem, hvilket er fuldt forståeligt,” lyder det fra Fremad Valby-formanden.
Laila Ottesen påpeger, at det er en udfordring, som skal tages seriøst blandt klubberne, da det kan få en negativ indvirkning på sammenhængskraften og fællesskabet i klubben, hvis alle møder omklædte og efterfølgende tager hjem hver for sig. Hun opfordrer derfor klubberne til at være proaktive.
”Som klub skal man være opmærksom på, om folk møder omklædte og bare tager hjem efter træning eller kamp. Her vil det være en god idé af lave fx filmaftener, Champions League-aftener eller fællesspisninger for at lokke folk ind i klubhuset og få dem til at blive,” siger idrætssociologen.
I madens rige er vi alle lige
Lige præcis i forhold til fællesspisninger er både Fremad Valby og BK Skjold på forkant. Inden coronapandemien havde BK Skjold omkring 150 mennesker samlet hver tirsdag til fællesspisning i klubhuset. Deltagerne skulle smide 65 kroner for at spise med, og menuen bestod af klassiske middagsretter – gerne med ekstra grønt på siden for at imødekomme Østerbro-segmentet.
I Fremad Valby har de også haft stor succes med fællesspisninger. Formand Steen Pedersen er selv spiller i klubben, og på hans oldboyshold tropper omkring 20 af de 25 spillere troligt op til fællesspisning efter onsdagstræningen. Dagens ret koster en flad 50’er, hvor smagsløgene bliver pirret af mad fra det traditionelle, danske køkken.
”Jeg havde regnet med, at især damespillerne ville brokke sig over manglen på salater og vegetarretter, men dét har jeg ikke hørt noget til endnu. Alle medlemmer virker tilfredse med retterne. På sigt kan det dog være, at vi også vil lave færdigpakkede måltidssalater som i supermarkederne, men vi må først se, om der er efterspørgsel på det,” siger Steen Pedersen.
Nye veje
Netop på madfronten har BK Skjold tænkt ud ad boksen. Det anerkendte mikrobageri Galst Bageri ligger i hjertet af klubhuset, og her serveres der surdejsbrød, økologisk kaffe samt kanel- og kardonemmesnurrer af ypperste kvalitet.
Fokus på de lokale Østerbro-borgeres behov er den simple årsag til dette mikrobageris opståen.
”Det gamle, traditionelle klubhus med bøfsandwich, parisertoast og pomfritter er nok ved at uddø her inde i byen. Vi tror på, at man skal tænke klubhuset i nye rammer og tilpasse sine tilbud til målgruppen. Galst Bageri er et eksempel på dét, og så er bageriet med til at skabe liv hele dagen – især om morgenen og formiddagen,” forklarer Jan Sørensen.
BK Skjold-formanden nævner også foredrag og kunstudstillinger som moderne initiativer for at tiltrække folk ind i klubhuset. Alt skal dog have rod i medlemmernes behov, hvorfor næste punkt på dagsordenen er at få teenagerne til at tilbringe lidt mere tid i klubhuset.
”Vi har ikke lagt os fast på tilbuddene endnu, for de unge skal selv være med til at udforme dem. Tænkte eksempler er fester med DJ’s udefra, brætspilsaftener, FIFA-turneringer eller hyggelige samtaler over en kop te. Det hele kommer an på, hvad de unge vil have,” siger han.
Laila Ottesen har kun positive tanker om de to klubbers håndtering af udfordringen fra det moderne, travle samfund.
”Jeg tror ikke, at klubhuset dør ud. Hvis der er arrangementer, skal medlemmerne nok komme, men klubberne skal gøre noget aktivt for at tiltrække dem. Jeg ville dog være bekymret, hvis der ikke var klubhuse, for så ville vi miste social kapital og tillid i fodboldens verden. Det er vigtigt med et sted, som kan samle folk,” lyder det fra eksperten.
