Kirkeklokkerne er efterhånden den mest naturlige, menneskeskabte lyd. De fleste registrerer knap nok, når tonerne til dagens start markeres fra Guds højborg.
Men det er ikke alle naboer til byens utallige kirker, der er lige begejstrede for kirkeklokkernes særstatus.
Peter Monrad, der bor lige ved siden af Matthæuskirken på Vesterbro, er en af dem, der undrer sig over kirkeklokkerne – og deres ret til at forstyrre weekendens søvn.
Han mener, at kirken burde følge mere med tiden, nu hvor den ikke længere har en decideret praktisk funktion.
– Jeg ville tænke, at det var en modernisering at sige, “hey, vi ved godt, at vi ikke opfylder nogle praktiske formål længere i forhold til at fortælle befolkningen, hvad klokken er, så derfor ringer vi kun fra klokken 9 eller klokken 10”, fortæller Peter Monrad.
Peter Monrad har prøvet at indgå en dialog med sin højlydte nabo, men uden held. For kirken har nogle lovmæssige forpligtelser, der gør, at den ikke kommer uden om at skulle ringe med klokkerne.
– Det vil være min bedste vurdering, at det ikke er menneskeligt muligt at sove for de klokker der. Jeg skrev til dem og spurgte, om de ikke bare kunne udskyde det til klokken 9, det var mit bud på et eller andet kompromis, som jeg tror, alle her rundt omkring kirken ville synes var en god idé. Men det var jo ikke noget, de ville gå ind i på den måde, fordi de har nogle forpligtelser og påstår, at der er nogle folk, der er glade for det.
Dansk lov fra 1683
Reglerne for de danske kirkeklokker har sin legitimitet rodfæstet i dansk lov fra 1683 og Kirkeregulativet fra 1685. Ifølge Kirkeministeriets vejledning fra 1993 ringes der normalt om morgenen og om eftermiddagen, men kirker kan fravige de gældende regler for klokkeringning. Og der står ikke, at morgenringning i himlens navn skal ske kl. 8. Derfor varierer tidspunkterne for morgen- og aftenringning også fra kirke til kirke.
Peter Monrad er ikke den eneste kritiker. I mange af Københavns lokale facebookgrupper findes der tråde med uenigheder om, hvorvidt kirkeklokkernes ringning er skønheden selv eller en religiøs alarm, man absolut ikke har bedt om. Man kunne ud fra debatterne godt få indtryk af, at det er et stigende problem.
Også for Christian Alstrup, der er nabo til Matthæuskirken, er det noget, der deler vandene.
– Der er dem, der synes, at man bare skal flytte på landet, selvom der også bliver klaget over kirkeklokkerne der, og så er der dem som er mig, der synes, at de er et unødigt levn fra fortiden, fortæller han.
Natten til mandag sad en kirkeklokke sågar fast i landsbyen Durup i Nordjylland, så den ringede natten lang. Og den slags kan jo godt være lidt forstyrrende for borgernes nattesøvn.
Christian Alstrup får dog for det meste sin nattesøvn og mener egentlig, at præstinden på Vesterbro gør det virkelig godt.
– Det føles også, som om der faktisk er skruet ned for styrken af klokkerne. Men jeg ville ønske, at de kun ringede ved særlige lejligheder og ikke hver halve time, hver dag – også i weekenderne. Jeg tror faktisk, at hvis de kun ringede op til særlige begivenheder, ville det vække mere nysgerrighed.
Borgerforslag
Tilbage i 2021 blev der stillet et borgerforslag af foreningen ‘Vi elsker stilhed’ om at begrænse lydstyrken på kirkeklokker og bønnekald. Den fik dog ikke nok underskrifter og blev derfor ikke behandlet.
Men klagerne over kirkeklokkernes lydstyrke er langt fra kun noget, der er begrænset til København, hvor koncentrationen af kirker og naboer som bekendt er høj. En række borgere klagede til Skanderborg kommune over den høje lydstyrke i deres sogn.
En af dem var Rune Kier Nielsen, der undrede sig over kirkens særstatus i lovgivningen og var nysgerrig på, hvad politikerne i Skanderborg mente om det.
– Det er ikke rart at blive vækket af støjende klokker. Heller ikke hvis de spiller Vivaldi. Og det er nu engang os – de nærmeste naboer – der oplever den højeste lydstyrke. Hvis bare kirken skruede ned, så kunne vi alle sammen være her, udtalte Rune Kier Nielsen til DR
“Kirkeklokken repræsenterer civilisation”
Thomas Høg Nørager er præst i Stefanskirken på Nørrebro, og han siger, at han ikke oplever overvældende mange klager over kirkeklokkerne, men kalder det snarere for nogle små pip.
– Der er nogle pip en gang imellem, når der er noget ekstraordinært. Og det er der jo, når der er en højtid, det vil sige op til klokken seks, så slår man på kirkens største klokke med sådan en vedvarende, intens ringning. Og det lyder jo nærmest som en alarm, hvis ikke man vidste bedre. Og så er der jo nogen, der hænger der og spørger, hvad er det for noget, fortæller Thomas Høg Nørager.
Men på trods af, at der ikke lander mange klager om klokkens lydlige tilstedeværelse i kirkens indbakke, så er præsten Thomas Høg Nørager ikke i tvivl om, hvordan han har det med den slags brok
– Folk, der brokker sig over kirkeklokker, tænker simpelthen for snævert og for egoistisk på en eller anden måde. Og når jeg siger snævert, så tænker jeg simpelthen, man skal kunne spørge, hvad er potentialet i kirkeklokker?
Ifølge Thomas Høg Nørager er det en daglig påmindelse om at være en del af en historie, en del af noget, der er større end os selv.
– Kirkeklokken repræsenterer ikke religion, det repræsenterer civilisation. Og her er der mennesker, der indretter samfund, og det gør de efter, at der er overgange, der er noget, der slutter, og der er noget, der begynder.
Traditionelt har klokkerne haft en konkret praktisk funktion til at angive klokkeslæt og skemaguide den menige borger rundt i sin middelalderlige dagligdag. Men det er ingen overraskelse, at det efterhånden er en del år siden, at klokkerne kunne bruge det som et argument.
Alligevel er kirkeklokkernes “bimlen og bamlen” ifølge Thomas Høg Nørager vigtigere i dag, end det var tilbage i tiden.
– I dag er det vigtigere end nogensinde. Folk efterspørger det. Folk efterspørger, hvad er min civilisationskode? Hvad er det, der kendetegner os? Hvad er vores historie? Hvad er vores tradition? Hvad er vores civilisation? Hvor er det? Og jeg vil bare sige, kirkeklokken er lyden. Det er soundtracket til det spørgsmål.
Er det ikke lidt ude af proportioner, hvor meget man hører kirkeklokkerne, når kirken i dag fylder så lidt i mange menneskers hverdag?
– Det er meget, meget vigtigt, at man skiller forholdet mellem religion og civilisation. Det synes jeg, på en pæn måde, at mange trænger til at få genopdaget. Vi har haft klokken gennem tusind år, og kirkeklokken repræsenterer ikke religion, det repræsenterer civilisation.
Peter Monrad mener heller ikke, at kirkeklokkerne har særlig meget med kristendom at gøre i dag.
– Jeg ved ikke, om jeg synes, det har noget med kristendommen at gøre. Jeg synes ikke, de elsker deres naboer, når de ringer med de klokker klokken otte. For nu at bruge deres egen terminologi.
