David Zepernick
Foto: Ida Wang

Hvorfor giver staten egentlig mediestøtte til en avis, der tjener penge på kvindehandel?

David Munis Zepernick (B) undrer sig over, at JP/Politikens Hus både kan modtage millioner i mediestøtte og være med til at hvidvaske penge fra handel med prostituerede kvinder.

De fleste danske dagblade og netaviser giver underskud og overlever i længden kun i kraft af den årlige mediestøtte fra staten, som beløber sig til cirka 400 mio. kr. om året. De mindste får et årligt tilskud til redaktionel produktion på cirka 100.000, mens de største får op imod 30 mio. kr. En avis som Ekstra Bladet ligger nogenlunde midt i med godt 17 mio. kr., og sammen med de øvrige medier ejet af JP/Politikens Hus udgør statsstøtten ifølge kulturministeren godt 55 mio. kr.

Som afsløret af Politikens egen Cavlingvindende journalist, Olav Hergel, i en serie artikler hen over efteråret, har Ekstra Bladet og JP/Politikens Hus imidlertid også andre indtægtskilder i millionklassen, som dog er noget sværere at få sat tal på. De skjulte millionindtægter hidrører Ekstra Bladets og JP/Politikens Hus’ mangeårige drift af både de trykte massagesider og nogle af Danmark mest populære online prostitutionssider. For en betydelig dels vedkommende er der tale om annoncering af helt lovlig prostitution, hvoraf der i hvert fald i teorien afregnes skat og moms som ved enhver anden forretning.

Brændt bank skyr ilden

Men ikke alt hvad der annonceres for og ikke alle de penge, som JP/Politikens Hus får ind gennem kasseapparatet, tåler dagens lys. Som dokumenteret af både Fagbladet Journalisten og Politiken selv kommer en del annoncer og betalingen for dem fra tvivlsomme kilder med forbindelse til kvindehandel, tvangsprostitution og international kriminalitet.

Helt ekstraordinært har Danmarks største og meste statsstøttede mediekoncern stædigt insisteret på at kunne tage imod betaling for disse annoncer i ikke-sporbare kontanter, vel vidende, at det åbner en ladeport for hvidvask af kvindehandlens bagmænds sorte penge.

I foråret blev det så grelt, at selv Danske Bank følte sig tvunget til at opsige samarbejdet med JP/Politikens Hus. Det var en konsekvens af, at JP/Politikens Hus ikke kunne (eller ville?) sandsynliggøre pengestrømmenes lovlige oprindelse over for Danske Banks hvidvasketiske komité. Brændt bank skyer ilden! Heldigvis for JP/Politikens Hus var deres hovedbankforbindelse, Nordea Bank, mindre kræsne og kritiske og villige til også at overtage den del af forretningen, og i skrivende stund håndterer Nordea fortsat både de dubiøse og godt skjulte kvindehandels-kontanter og den mere åbne og offentlige del af JP/Politikens Hus finansielle virksomhed.

JP/Politikens Hus i splid med sig selv

Kun få personer, såsom Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, koncerndirektør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, og forhenværende direktør og nuværende formand for JP/Politikens Hus bestyrelse, Lars Munch, kender millionbeløbets præcise størrelse. Sikkert er det, at disse penge i det skjulte kanaliseres ind i koncernregnskabet, blandes med indtægter fra avis- og abonnementssalg og de mange støttemillioner fra staten, hvorefter JP/Politikens Hus kan fremstå som et mønstereksempel på en veldrevet, velrenommeret mediekoncern.

Politiken mener således selv, at de værdimæssigt styrer efter grundlæggeren Viggo Hørups citat: “Vi skal arbejde for samfundets omvæltning – fra det ringere til det bedre, fra uret til ret, fra ret til større ret, og fra gammelt til nyt”.

Noget tyder dog på, at de flotte ord, visioner og værdier fra redaktionslokalerne går tabt enten på vej ned til regnskabsafdelingen eller på vej fra Dagbladet Politiken, som altså selv bidrog til afdække sagens rette sammenhæng og op til beslutningstagerne i JP/Politikens Hus´ koncernledelse.

Statsministeren må på banen

Indtil videre ser statsminister og minister for pressen, Mette Frederiksen (S), stiltiende til, mens det officielle Danmark for skatteborgernes penge via mediestøtten medfinansierer løjerne. JP/Politikens Hus driver ikke bare Danmarks formentlig største markedsplads for kvinder handlet til prostitution, men med sin insisteren på at fastholde muligheden for kontant indbetaling uden at vise nogen form for ID, så vanskeliggør man også bevidst en eventuel politimæssig efterforskning.

Det har fået lov at stå på årevis, hvilket kan undre, da den forhenværende justitsminister Mette Frederiksen allerede for fem år siden meget markant gjorde sig til talsperson for kampen imod kvindehandel og kaldte netop kvindehandel for ”et yderst vigtigt indsatsområde”. Statsministerens mand, filminstruktør, Bo Tengberg, står i øvrigt bag en anmelderrost film med den tilsigtede ironiske titel ‘Wonderful Copenhagen‘ om netop kvindehandel, så man må antage, at emnet bliver drøftet over morgenkaffen fra tid til anden.

Reglerne for mediestøtte er både komplicerede og genstand for en heftig debat om, hvilke kriterier der skal lægges til grund, og dermed typer medier, som skal have hvilken andel af støtten. De fleste er dog enige om, at mediestøtten skal tildeles på transparente og objektive kriterier. De fleste vil forhåbentlig også være enige i, at medvirken til hvidvask af kvindehandlens bagmænds sorte penge i et eller andet omfang bør diskvalificere fra at modtage statsstøtte.  

Derfor venter vi stadig på en god forklaring på, hvordan JP/Politikens Hus-koncernen hvert år kan modtage et stort tocifret millionbeløb i skatteyderbetalt mediestøtte samtidig med, at de scorer kassen på de tvangsprostituerede og handlede kvinder fra bl.a. Nigeria og Rumænien? Nordea Danmark skylder vel egentlig strengt taget også Folketinget, Finanstilsynet og alle vi andre en god forklaring på, hvorfor de aktivt har tilvalgt de her forretninger, som Danske Bank ikke længere vil røre med en ildtang?

David Munis Zepernick er bestyrelsesformand for Fonden Safe and Alive og medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse (B)


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics