Hvis kaninerne holder sig fra venstremanden Lars Krarups flæskesteg, skal han nok holde sig fra deres: I dag er dine Morgenbeats kødfri

Er der noget, der kan skræmme danskerne, er det tanken om at indtage så meget som et enkelt måltid uden kød. Forleden kom regeringens såkaldte indkøbsstrategi frem, hvor man vil sørge for at indføre to kødfrie dage om ugen i de statslige kantiner. Bravo! Det fik dog straks Hernings slagteruddannede borgmester Lars Krarup (V) til at tweete et billede af sin elskede flæskestegssandwich, for Herning hopper ikke med på det storby-fims, må vi forstå. Men vegetarisk mad er bare mad. Også i Herning. Det er risotto, porretærte, misosuppe, svampestuvning, risengrød, pizza margherita, blomkålsgratin, løgsuppe, kartoffelmad, omelet og så videre. Altså helt almindelig mad! Der er mindst en million forskellige måder at spise vegetarisk på, og den danske folkesjæl sidder altså ikke i trynen på en pakke hakket svin.

Tilbage i september annoncerede regeringen sit klimaprogram, der skulle reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Men med en hockeystavs-formet kurve gik planen mere eller mindre ud på at udskyde problemerne til senere – indtil panikken rigtigt breder sig, og det absolut ikke kan udskydes mere – som jo, hvis du spørger enhver gymnasieelev, er den eneste sande arbejdskurve. Denne ellers fede plan har dog fået mange til at råbe ‘klimalovbrud’ ind i dét sorte hul, der nu engang er politik. Men forleden tilsluttede Klimarådet sig koret og sagde, at søndags-panik-lektielæsning måske alligevel ikke er den helt optimale løsning på klimakrisen. Tak til dem.

Her midt i det på mange måder ekstremt nærværende efterår kommer der lige en modemæssig tese: Kunne man forestille sig, at Patagonia inden længe opnår en slags fleece-monopol? Deres brand er nu så udbredt, at det kan bæres af alle, uanset om man er CEO eller cykelbud. Og personligt vil jeg mene, at det repræsenterer et civilisatorisk zenit, at komfort og mode endelig har fundet hinanden. For ikke længe siden var fleece et kikset tekstil. Men Patagonia har gjort det muligt at være en bevidst og moderigtig forbruger på samme tid, fordi de – som mange sikkert ved – producerer deres tøj med omtanke. Jeg vil unde dem det, hvis de lykkes med det ypperste, man kan som brand: At ens navn bliver ensbetydende med selve produktet. Vi kender det fra Kleenex og Nutella, der har samme semantik som ‘lommetørklæde’ og ‘nøddesmør’ – ord, ingen benytter mere. Måske vil ingen længere sige fleece i fremtiden, men bare ‘en padagåwnia’.

Kunstig intelligens er spændende, og det er fascinerende, hvordan digitale algoritmer påvirker vores liv. Selvfølgelig kan det også være skræmmende, hvordan de store mediekoncerner kan bruge vores personlige data til hele tiden at forbedre deres algoritmer – se bare dokumentarfilmen ‘The Social Dilemma’, som i den grad pirrer ens angst for, hvilke kræfter der er på spil hos de sociale medier – men alt i alt må man bare have respekt for den intelligens, både ægte og kunstig, som styrer vores medieforbrug… havde jeg nær sagt. For når jeg på det seneste er blevet præsenteret for de forslag, som mit Spotify og Netflix er kommet med, er jeg tilbøjelig til at mene, at der snarere er tale om en særdeles LAV intelligens. NEJ, jeg er hverken til Lis Sørensen, Foo Fighters eller ‘Soldaterkammerat’ med Kim Larsen, Spotify! Og du får mig ikke til at se hverken ‘Den Sidste Samurai’ eller ‘Syv år i Tibet’, Netflix! I KENDER MIG JO SLET IKKE. JEG HAR JO GOD SMAG! SÅ SE MIG DOG!