Da Emma gik i folkeskole, ringende hun tit til sin mor Tina Emtkjær i løbet af dagen. Hun var smuttet fra skolen og gik nu ude i skoven. Hun ville gerne hjem. Emma mistrivedes i sådan en grad, at hun ikke kunne gå i skole som andre børn, og da familien ikke kunne få den rette hjælp, hang Tina Emtkjærs job og privatliv ikke sammen. Det fungerede ikke både at have et fuldtidsjob og en datter i mistrivsel. Tina Emtkjærs mand rejste meget, så den bedste løsning var, at Tina Emtkjær skulle gå derhjemme, så Emma kunne være i skole i det omfang, hun kunne overskue.
Da Emma var 12 år, blev hun diagnosticeret med Aspergers og ADHD, men på det tidspunkt var hun allerede langt udenfor skolesystemet. Da hun havde det allerværst, havde hun ni forskellige diagnoser som følge af ikke at møde den forståelse, hun havde behov for. Så Tina Emtkjær blev den støtteperson, Emma ikke kunne få bevilliget af kommunen.
Men en dag lysner tingene en smule. Emma og Tina Emtkjær er til psykiater, og her møder de Lars Carlsen, hvis bror er psykolog på den klinik, hvor Emma er tilknyttet. På daværende tidspunkt har Emma haft fuld skolevægring i to år. Lars Carlsen, der er uddannet folkeskolelærer med erfaring fra specialområdet, har startet et projekt med støtte fra Mikkeller for at skabe arbejdspladser til folk, som står udenfor arbejdsmarkedet, under navnet People Like Us, og her vil han gerne ansætte Emma.
En inkluderende arbejdsplads
Med 20 års erfaring fra specialområdet har Lars Carlsen oplevet og slået sig på mange sager som Emmas. Sager om mennesker, der af den ene eller den anden årsag ikke passer ind i de sædvanlige rammer, og derfor bliver overladt til sig selv.
”Jeg har undret mig og været målløs over, at vi ikke gør noget andet med mennesker, som har det svært end at blive ved med stille de samme krav, så de ender de samme steder. Det er menneskelig uværdigt, men også samfundsøkonomisk fuldstændig katastrofalt.”
Lars Carlsen fik nok af at arbejde i et system, hvor han hele tiden var vidne til menneskers mistrivsel. Så da han mødte Mikkel fra Mikkeller, besluttede de to sig for at skabe arbejdspladser for alle de mennesker, der mistrives. Det blev begyndelsen på People Like Us.
Virksomheden har eksisteret siden 2016 og er et mikrobryggeri med mission om at skabe arbejdspladser til folk, som på grund af manglende forståelse fra samfundet ikke kan finde et arbejde.
”Vi skal være med til at skubbe til, hvordan samfundet ser på mennesker med diagnoser. Vi er en god blanding af, at vi selvfølgelig er en virksomhed, der skal skabe noget vækst gennem øl, men samtidig har vi et formål om at tage ansvar for mennesker, som har det svært.”
I starten var det Lars Carlsen, der stod for at udstikke retningslinjer og som mentor for de ansatte, men som People Like Us voksede sig større, var det ikke længere muligt at være mentor for alle. Det var derfor vigtigt for Lars Carlsen at få bygget en arbejdskultur op, hvor de ansatte kunne være hinandens mentor.
”Kulturen skal være sådan, at vi tør tale om det gode og det dårlige. Hvis vi ikke taler om det, der er svært, så er det svært at hjælpe. Jeg går selv efter at være meget åben. Jeg håber derfor også på få noget, der minder om det samme fra mine medarbejdere. Det er ikke, fordi jeg skal vide alt, men det er godt at vide, hvis man er hårdt ramt derhjemme eller hårdt ramt på en opgave, så kan jeg være med til at stille nogle andre arbejdsopgaver og stille nogle andre krav. Det er ikke en terapiklub, men det er vigtigt at vide, hvor folk er henne. Det giver et fundament for, hvordan vi passer på hinanden.”
Folk som os
Emma og Tina Emtkjær startede i job hos Mikkeller gennem People Like Us’ outsourching. Emma ville gerne arbejde med chokolade, så det fik hun lov til. To gange om ugen i seks timer kom Tina Emtkjær og Emma derfor ind og pakkede chokolade. Emma gjorde det hurtigt, og hun gjorde det godt.
Emma og Tina Emtkjær begyndte også at tage med til arrangementer, som People Like Us arrangerede. Emma er glad for dans og tog derfor til en masse salsa og zumba-arrangementer.
”Det har haft en kæmpe betydning for hende at være hos People Like Us. Hun er en kvik pige, og det er nogle gange en ulempe. Selvom hun var barn, vidste hun godt, hvad vi var fanget i med kommunen, men hun fik et værd, da hun begyndte at arbejde. Jeg var i døgnservice for hende, indtil hun fandt ud af, at der er mange ting, hun godt selv kan,” siger Tina.
Da chokoladeproduktionen hos Mikkeller lukkede ned, stoppede Emma og Tina Emtkjær med at pakke chokolade. På daværende tidspunkt havde kommunen tilbudt Emma en skoleplads. Det fungerede dog ikke, men da hun blev tilbudt et forløb med en lærer, skete der store forandringer for hendes skolegang. Hendes behov blev endelig mødt. Emma færdiggjorde dermed folkeskolen, tog en HF og er i dag på højskole. Hun er flyttet hjemmefra, har fået en kæreste og påtænker at skulle studere efter sit højskoleophold.
Tina Emtkjær får tårer i øjnene, når hun fortæller om, hvor langt Emma er kommet siden årene med skolevægring, men tiden med et barn i mistrivsel har taget hårdt på hende. I en periode var hun bange for at tage telefonen, fordi hun så mange gange måtte leve med den magtesløshed, der fulgte med, at kommunen ikke kunne gøre noget for Emma. Tina Emtkjær fik diagnosen PTSD, og da hendes psykiater en dag påpegede, at hun skulle tilbage på arbejdsmarkedet, var hun sikker på, at det aldrig ville komme til at ske.
”Det var hårdt at være i den her mistrivsel. Slåskampene med kommunen og at være vidne til, at Emma ikke kunne få noget hjælp. Alting tager skade af at være livredder for sit barn.”
Tina Emtkjær blev dog i People Like Us, da Lars Carlsen var interesseret i at beholde hende. Til at starte med arbejdede hun 12 timer om ugen, hvor hun sad i kælderen og puttede labels på pakker til kunder. I kælderen kunne hun sidde uforstyrret og passe sig selv.
”Jeg tror, jeg restituerede. Jeg kunne trække mig og bare arbejde. Jeg havde virkelig brug for at være mig selv, bare lukke helt af,” fortæller Tina Emtkjær.
Langsomt begyndte Tina Emtkjær at komme op til overfladen igen. Hende og Lars Carlsen begyndte derfor at snakke om, hvad hun ellers kunne bidrage med, og lige så stille fik hun flere og flere arbejdsopgaver.
”Jeg kunne se, Tina skulle restituere, og det gav jeg hende lov til. Jeg kunne se, at der var nogle opgaver hun trivedes i, og efterhånden som hun fik noget energi tilbage, begyndte vi at snakke om, hvor vi skulle bevæge os hen. Hun begyndte at åbne op for, hvad hun havde lavet før, så jeg begyndte at bygge arbejdsopgaver op omkring det. Nu kan jeg jo slet ikke følge med mere,” griner Lars Carlsen.
I dag fungerer Tina Emtkjær nærmest som Lars Carlsens højre hånd. Med en baggrund i lønadministration og bogholderi tager hun sig af alt fra økonomi, til lager- og logistikarbejde. Hun har det godt og er også blevet en slags mentor for de lagermedarbejdere, der har brug for støtte, ligesom hun selv havde. Hun er også blevet bedre til at tale om de svære ting, så de ikke hober sig op.
”Det handler om at turde at være sårbar. I mange år havde jeg det svært, hvis jeg skulle ind og røre ved det sårbare. Men jeg synes efterhånden, at der er kommet så mange ord på, og det hjælper.”
Flere initiativer på vej
Emma og Tina Emtkjærs historie er langt fra enestående. I dag har People Like Us omkring 25 medarbejdere, hvoraf 80 procent er folk, der ellers stod udenfor arbejdsmarkedet. Lars Carlsen vil gerne skabe flere arbejdspladser, men People Like Us har ikke midler eller kapacitet til at tage flere ind. Han håber derfor, at andre virksomheder også vil begynde at tage den samme form for ansvar, og det lader nu til at være blevet en realitet. Amager Centeret har inviteret People Like Us ind for at hjælpe med at skabe flere arbejdspladser til sociale frikortere, som blandt andet inkluderer flexjobbere, hjemløse og stofmisbrugere.
”Amager Centeret er glade for at have en virksomhed som People Like Us, fordi vi går ind for social bæredygtighed, som de ikke får meget af i deres samarbejder. Vi skal prøve at udfordre nogle ting i centeret for finde ud af, hvordan vi skal løse nogle opgaver med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.”
Gennem ordningen socialt frikort, der er en ordning, hvor socialt udsatte udenfor arbejdsmarkedet kan tjene op til 40.000 kroner skattefrit om året, uden at lønnen bliver modregnet offentlige ydelser, har en række hjemløse malet og stået for alt interiør i den nye People Like Us-bar i Amager Centeret.
”Sådan nogle opgaver vil vi gerne sprede ud, så vi snakker med lederen for Amager Centeret om, hvad vi ellers kan gøre. Lige nu snakker vi om at lave nogle pakkeopgaver, altså pakke julegaver ind og pakke goodiebags. Der kommer hele tiden flere og flere ting, hvor vi kan være med til at understøtte Amager Centeret til at blive en social bæredygtig virksomhed.”
Hvornår er I i mål med jeres indsats?
”Der findes rigtig mange mennesker, som er på overførselsindkomst, så vi er ikke i mål, før vi har de fleste på arbejdsmarkedet. Der er lang vej til succesen, men jeg vil sige, at et delmål er, at vi allerede er kommet ind et sted som Amager Centeret. Tænk, hvis flere danske shoppingcentre blev inspireret til at være med. Det kan være en inspiration for andre virksomheder til at gøre det samme. Men vi er ikke i mål, før vi ser mennesker lige og ser, at mennesker med handicap og diagnoser ikke er en byrde.”
Hvorfor tror du, det er svært for arbejdsmarkedet at tage de her mennesker ind?
”Jeg synes, det er meget problematisk, at vi gennem mange år har lavet specialskoler og specialområder, så vi faktisk kører parallelle samfund. Det gør, at, når vi mødes på arbejdsmarkedet, så har vi faktisk ikke lært at være sammen. Vi har glemt, at mennesker med handicap også bare er almindelige mennesker. Jeg møder tit virksomheder, som siger, at de er bange for at skulle gøre det samme som os, for de ved ikke, hvordan de skal møde et menneske med handicap. Det er sådan vi er endt som samfund, og det skal vi lave om.”
Med en baggrund indenfor specialområdet har du en baggrund, som gør, at du kan møde mennesker med diagnoser, men hvad skal virksomheder gøre, hvis de ikke har den slags erfaring?
”Hvis man er en god leder, så har man også baggrunden, for så møder man mennesker forskelligt. Er man en god leder, så tør man tage det spring og arbejde med mennesker, som ikke ligner en selv. Man kan starte med et par stykker i sin afdeling, så man kan se, at det faktisk ikke er så svært og bygge det op derfra. Jeg er sikker på at alle gode ledere, vil kunne tage det ansvar.”
