How to thanksgiving
Nu er det jo ikke fordi Thanksgiving er en så stor begivenhed herhjemme, og man kan sagtens anføre alt muligt om at adoptere amerikanske traditioner, men det vil jeg undlade at komme ind på. For et eller andet sted, så giver det jo mening at fejre ting, så tit man kan af den simple grund, at det er rart at ses og spise med mennesker, man kan lide. På torsdag er det Thanksgiving, og jeg har længe gået om den varme kalkun, så at sige, men i år har jeg tænkt mig at sætte handling bag bejlerierne. Det skyldes blandt andet den her glimrende video, som den gastronomiske it girl, Alison Roman, har lavet på sin YouTube-kanal, hvor hun gennemgår, hvordan man laver den opulente menu med gravy og stuffing og det hele.
/Thomas Balslev
The Boy Who Lived
David Holmes var elitegymnast og det, man vil betegne som en daredevil. Som gymnast var han ikke bange for noget. Det var ikke altid de flotteste spring, men det var de farligste. Da han var 14 år, blev han derfor ansat som Daniel Radcliffes stuntmand i Harry Potter-filmene, og hurtigt fik de to et meget stærkt venskab. Radcliffe så den ældre Holmes som en storebror, der lærte ham baglæns saltoer og mindre stunts. David var en eminent stuntmand, der kunne finde løsninger på stunts ingen andre kunne, men under prøverne til den sidste Harry Potter-film, kom han ud for en ulykke. David skulle øve til en scene, hvor Harry Potter bliver slynget gennem en væg. Det betød at David skulle rykkes baglæns med stor kraft ind i en måtte, men vægten på rykket var fejlberegnet og han blev trukket tilbage med for stor kraft. Da han rammer måtten, brækker han nakken, og bliver lam fra livet ned.
Daniel Radcliffe er nu blevet executive producer på dokumentaren ’The Boy who Lived’ om David Holmes liv, før og efter ulykken. En utrolig rørende dokumentar om det venskab, mange af de medvirkende byggede op under indspilningerne af Harry Potter. Selvom David bliver lam, prøver alle omkring ham at gøre livet så almindeligt som muligt, og han formår at holde gejsten på trods af, at han mister sin livs passion. Den er utrolig nærværende fortalt, og kan klart anbefales.
Man behøver ikke være Harry Potter-fan for at se dokumentaren, men som fan varmer det at se fællesskabet på settet, og det sammenhold og den familiefølelse, mange af de medvirkende stadig har til hinanden.
/Frederikke Hinsby
Bonusfamilien
Det er ikke mange serier, vi deler med vores nabolande, hvilket i grunden er ret uforståeligt, da vi har meget kultur, humor og værdier til fælles. Men den svenske ’Bonusfamilien’ er et sødt, sjovt og ganske underholdende bud på en bred skandinavisk serie. Den er ikke ny. I fire sæsoner har den kørt og er faktisk afsluttet med en spillefilm i år, men jeg er altså først sprunget på nu.
Det handler i sin enkelthed om en bonusfamilie med alle de komplikationer som eksmænd/koner og ekstra børn skaber.
Vi er absolut ikke i den rå socialrealistiske ende af skalaen, men som fin familieunderholdning er den bestemt værd at se og ikke så politisk korrekt, som man måske kunne frygte og forvente fra vores svenske naboer.
/ Emil Norsker
