Knap så super heltefilm
Komedieserien er tilbage. I 90’erne var det sitcom’ens guldalder med ’Seinfeld’, ’Frasier’ og ’Friends’, men i streamingens første år var der sjældent så meget at grine af. Det har ændret sig – især i år. Serier som ’Nobody wants this’ og danske ’De bedste år’ er blevet store hits, og min favorit er Max’ nye serie ’The Franchise’, der tager os bag kameraet på optagelsen af endnu en håbløs superheltefilm. Den er uhyggelig godt skrevet, hvilket skyldes fx skaberen Jon Brown, der også har skrevet til ’Succession’, så hvis man kan lide grov humor, magtspil og den konstante ydmygelse mennesker imellem, skal man kaste sig over ’The Franchise’. Det må være årets sjoveste.
Ude på Max
De gamle kan stadig
I musikhistorien er det desværre sjældent, at kunstnere laver rigtig gode plader, når de har nået en vis alder. Men i de seneste par måneder har der været flere spektakulære undtagelser, der viser, at der kan være et kreativt liv efter 60.
Herhjemme har der været mest bemærkelsesværdigt med Thomas Helmigs personlige og rørende album ’Sortedam’, og sidste uge væltede Robert Smith og The Cure ind på scenen igen efter 16 års pause med en af karrierens bedste plader. 65 år er Robert Smith efterhånden blevet, men det har bestemt ikke sat sig på stemmebåndet.
En anden herhjemme, der altid har holdt den kreative kadence er Jens Unmack, der i øjeblikket er på soloturné rundt om i landet (jeg spurgte ham sidste år, hvordan han holdt sig aktuel).
I december udgiver han en af Love Shops bedste album ’Go’ på en særlig vinyl-udgave med blandt andet deres coverversion af ’Langebro’, og det kunne meget vel blive årets julegave.
Love Shop: Go – udkommer 6. december
Arvelig ensomhed
Det er både frustrerende og fantastisk, at nordmændene producerer så meget god litteratur. Frustrerende, da vi burde gøre det samme herhjemme. Som minimum kunne vi gøre bøger momsfrit (så ville knap hver fjerde dansker købe flere bøger). Det er også fantastisk, at nordmændene har en guldalder, for når vi nu ikke kan selv, er det dejligt, at vores naboer, der jo ligner os så meget, har så meget at byde på.
Det blev da også igen en nordmand, der i år løb med Nordisk Råds Litteraturpris, og det er ganske fortjent.
Niels Frederik Dahls fine portræt af sin far (og farfar), og hvordan ensomhed kan gå i arv, er skrevet virkelig elegant og fint.
’Fars ryg’ er ude nu
