Okay, så er vi altså tilbage. Folk er i gang med at straffe sig selv oppe nord for polarcirklen, og vi kan sidde derhjemme og fornøje os med det hele foran tv’et. Fantastisk.
Dog er det på sin plads med en lille opklaring: Ja, vi er sent på den i år med anmeldelserne. Beklager, men så må DR jo lade være med at sende det her program midt i sommerferien.
Nu kører vi med faste ugentlige anmeldelser resten af sæsonen – som jo ser ud til at blive lang.
En eller anden starut har jo tænkt sig at slå rekorden, forlyder det, og jeg tænker da allerede, at der er en klar favorit.
Det tynde øl er allerede røget hjem på grund af diverse snitsår og hjemve. Jeg kan ikke helt komme mig over ham der muskelmanden, der græd som en pisket på dag 5 på grund af noget følelsesmæssigt.
Jeg er med på, mænd skal vise følelser og sådan noget, men alligevel… så mange følelser?
Vi er nu på dag 20, vinteren er på vej, og vi er i er kommet i den fase, hvor de resterende fire deltagere er blevet lidt sløve i det. Ja, lige på nær ham den unge Niels, som er craaazy.
Det er også en fase, hvor alle begynder at blive sentimentale over forskellige ting.
Niels har grædt over en gammel pædagog, der hed Berit.
Stefanie savner sin familie. Det kommer lidt i ryk for hende, og vi ved jo godt, at det er et svaghedstegn med de børnefamilier.
Nå, men det hele kalder jo som sædvanlig på en slavisk gennemgang af begivenhederne. Vi tager deltagerne én for én og giver procenter.
Rasmus: 81 %
Jeg tror ret meget på ham her. Han er ligesom den pragmatiske type med disciplin og en plan. Han rationerer sin mad, hvilket han fortjener ros for, men er måske endda lidt for god til det.
Følelsesmæssigt er han meget middel of the road. Der sker nærmest foruroligende lidt.
Men da det begynder at regne, bryder han pludselig ud i sang.
– It’s raining men, halllujah, synger han.
Hans sangstemme er på niveau med Frank Hvams underhylere. Ikke super tjekket. Han synger på en måde kun én tone og alligevel lyder det pivfalsk.
Ikke at det er det, det skal komme an på, men nu er det jo ham selv, der begynder på det, og så må man jo forholde sig lidt kritisk til det.
Til gengæld er hans shelter virkelig tæt pakket med mos udenpå. Det synes jeg er imponerende. Tætningsarbejdet er en ren 12’er.
Omvendt bygger han en båd, som han så smadrer på en spids pind efter 6 meter. Katastrofal situation.
Ja dér, havde jeg sgu nok kastet håndklædet i ringen. Men ok, han fikser det fandme og kommer ud på vandet i en trekantsformet båd, som er unik.
Han kunne godt komme langt. Især fordi han har prøvet det, der er værre. For eksempel at hans krop engang spiste hans egen lårmuskler nede på Sydpolen. Frygtelig historie egentlig.
Hvis han ikke vinder, er det fordi, han kommer til at lave en dum bommert.
Jeg kunne også godt forestille mig, at han får noget med maven på grund af det der gustne nedkog af træ-vat, eller hvad det nu var. Old man’s beard. Ligner ikke rigtig noget, man skal putte ind i kroppen.
Niels: 93 %
Han har det bare så konge. Helt ærligt, han virker næsten for god til det her program. Han er jo lidt bims, men bims på den gode måde. Det gode er, at han har så let ved at opleve ekstase.
Det er en afgørende mental egenskab at kunne finde glæden ved små ting, når du har frostskader i ansigtet, og der for eksempel er en væsel, der lige har spist din fisk.
Sådan noget sker jo.
På et tidspunkt finder han en lort.
– Der er lidt meget græs i, siger han.
– Måske en elg eller et rensdyr med tynd mave.
Hvad sker der for øvrigt for naturmenneskers besættelse af dyrelort? De vil altid rigtig gerne regne sig frem til, hvilket dyr der mon har lagt den.
Senere bygger han en seng af mos, som er fantastisk. Altså, der gad man da godt at sove. Måske ikke rejse helt til Finland for den, men Vejle-agtigt.
– Yes! råber Niels.
Bagefter går han i hi og sover over et halvt døgn.
Ren zzzzzzzzzzz. Det er sindssygt.
Programmet tror, han er død. Det er han ikke, men hvad så? Han har fandme også taget på i vægt, siger lægen. Hvad fanden? Han pisser jo på de andre deltagere, og det er fuldstændig legendarisk.
Og apropos legendarisk: Hans små kammerspil med ham Niels Nævesvin – kan vi måske lave en ægte spin off på den? Tænker godt, han kan være med i ’House of The Dragon’ eller noget.
Hvad skal fucke den her unge mand op? Han har mad til flere uger, hans bolig er solid, og han er ikke bange for en skid.
Nå, men der er jo så en bjørn, der har lagt tre-fire kokasser relativt tæt på hans habitat. Vi håber virkelig ikke, der går ’The Revenant’ i den. Eller… det ved jeg ikke, det var en fed film.
Niels’ taktik mod bjørnen er at blæse i en fløjte.
– Piiiiiiiit!
Jeg har sgu lidt svært ved at tro på, at det er den reglementerede måde at skræmme en bjørn på.
Ikke at jeg skal kloge mig. Se mig og mine bløde journalisthænder, jeg havde sikkert forsøgt at stille den et kritisk spørgsmål i den situation.
Så hellere nyde spektaklet her på afstand. Og hvilken fornøjelse det er.
Heidi: 0 %
Vikingemama her mangler mad og bøvler med, hvilken dato det er. Det virker som et lidt sjovt fokus. Jeg mener bare, who cares? Du er i vildmarken.
Jeg kan virkelig godt lide hende, men hun er i problemer.
– Jeg arbejder for meget og spiser for lidt, siger hun, og jeg kan relatere. Det er hårdt her efter sommerferien, at man ikke skal spise Snickers-is hele tiden.
At bruge et fiskegarn og en fiskestang er fucked for hende.
En fjende, hun ikke forstår, siger hun, og humøret er ikke for godt.
Hun kunne virkelig godt trænge til at høre noget Bob Marley.
Men inden der går ren depression i den, fanger hun endelig fire fisk. Stor sejr, og måske kan det blive et vendepunkt.
Jeg ved dog ikke helt med det ”tinge” der, det er sgu lidt specielt. Hun snakker bogstaveligt talt bare med en bunke grene.
Det virker ikke helt så vikingeagtigt. Synes vi er mere over i noget pachamama-agtigt, hvor man også drikker urin og tror på, at træer har en sjæl og sådan noget.
For seeroplevelsen mener jeg heller ikke, hun får helt nok ud af alt det der vikingehalløj. Jeg har siddet i Stillezoner i toget, hvor stemningen var vildere end i Heidis habitat.
Kan hun ikke spise en fluesvamp og gå lidt bersærk?
På dag 28 eller deromkring vælger hun så at tage hjem. Hun vil hjem og ”være nogens”.
– Vildmarken slog mig ikke ud, men moderkraften trak mig hjem, siger hun, og det må man respektere. Hendes drøm om at vinde som mor og viking var nobel, men nu gik den ikke længere.
Stefanie: 35 %
Stefanie har hvepseskræk og smører fisk i hovedet. Hun er ikke for klog, for nu vil alle kryb være i hendes ansigt.
Hun har stadig ikke noget bål, og hendes bolig er dårlig.
At hun stadig er her, er lidt af en bedrift. Hun er mere hardcore, end man tror.
Vi ser dog, hun begynder at græde.
– Det er meget hårdt at putte gran ud af sit hus, siger hun.
Hun bygger også en seng af stolper, som er stenhård, og på et tidspunkt finder hun noget ”chaga”, som er en svamp, hun synes ligner en fisse.
-Jeg tænker på en gynækolog.
Hendes sydsjællandske er meget kraftigt. I princippet bevaringsværdigt, men det er jo frygteligt at høre på.
Hun er bue-typen, og jeg fatter ikke, at folk bliver ved med at tage de buer med i vildmarken. De pløkker aldrig noget.
Der er ”nul action,” siger hun.
Til gengæld har hun været på toilet i et bildæk.
– Det var virkelig, virkelig, virkelig skønt.
Hun overvejer at tilbyde lægen, at han kan skide på hendes toilet. Og det er så cirka heromkring, at hun mister mig lidt.
Jeg synes ikke, det er et godt tilbud.
Jeg skulle i hvert fald ha’ noget for at skide på kommando på nogens toilet.
Anyway, det går faktisk ret dårligt, da hun får besøg af lægen, og Stefanie er nedtrykt bagefter. Som om hun blev lidt forstyrret i ensomheden, og det er svært at sige, om det er godt eller skidt.
Hendes største ulempe er hendes sønner, som hun savner. Jeg tror desværre, hun knækker.
