Det gik nok de færrestes næse forbi, da man hos Lagkagehuset pludselig kunne få en ‘Kageperson’ på saftig bløddej med kanelremonce. Det ikoniske fødselsdagsbagværk havde mistet sit køn.
Men hvad synes danskerne egentlig om sprogets udvikling?
Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn skal vi nok vinke farvel til ‘formanden’ og ‘ophavskvinden’. De er nemlig i gang med at blive erstattet af den kønsneutrale ‘person’-endelse, vurderer nævnet, der også peger på, at det særligt er blandt de yngre danskere, at ændringen vinder mere og mere frem.
Og selvom ‘mand’ fortsat er en meget udbredt endelse, vokser accepten generelt af de mere neutrale alternativer.
Det bliver dog på bekostning af både de traditionelle kønnede former, men også de nyere kvindelige modstykker som for eksempel ‘bededamen’ – men også ‘forkvinden’ må se sig slået, for langt flere foretrækker i følge Dansk Sprognævn at bruge betegnelsen ‘forperson’.
Siden før 1500-tallet er mænd blevet opkaldt efter deres funktion i samfundet (det kunne for eksempel være en bonde), mens kvinder blev betegnet med udgangspunkt i deres relation til en mand (mø, brud eller enke). De maskuline endelser har generelt været dominerende, selvom ‘forkvinde’ faktisk var en tidlig undtagelse, da hun gjorde sit indtog i sproget allerede i 1894.
Men nu ser det altså ud til, at vi går fra mand til kvinde til person, for udvikligen af de feminine pendanter er gået lidt i stå. Desuden anser mange ord som ‘lærerinde’ og ‘skuespillerinde’ som forældede og unødvendige.
Og så skal folk måske bare ikke bede om, at blive kaldt for ‘bededame’.
De ser i hvert fald ud til, at det ikke kun er ‘kagepersonens’ køn, som udfases. Undersøgelsen viser, at de kønnede former langsomt er på vej ud af sproget.
LÆS OGSÅ:
