Hvordan vurderer man, om noget er en nyhed eller ej? Jo, man bruger f.eks. de såkaldte nyhedskriterier. Dem findes der fem af, og et af dem er ’konflikt’. Det lærer alle journalistelever, når de har deres første nyhedsundervisning. For når en historie rummer en konflikt, så er historien mere nyhedsværdig end en historie uden konflikt. Hvis nogle er sure over noget, eller hvis nogle er kede af det, jamen så er det en bedre historie, som vi har nemmere ved at sælge til læserne.
Men behøver det være sådan? Hvad nu, hvis historien i stedet var positiv? Glad? Opløftende? Ville det virke og gad vide, om den ville blive læst?
Der er kun én måde at finde ud af det på – ved at prøve. Derfor starter vi ugen med at gå modsat den konflikt-retorik, man ellers lærer på journalistuddannelsen. I stedet byder vi her på fem nyheder, der giver dig et smil på læben og lidt håb til din januar.
1. Grækenland uddeler statsborgerskab til helte-migranter
Tre migranter var ude med deres fiskebåd, da stærke vinde fik bredt en forfærdelig skovbrand omkring halvøen Attika tæt ved Athen. Øjenvidner fortæller, at hundredvis af mennesker ved kystområdet søgte ud på stranden, hvor de tre mænd befandt sig og kunne hjælpe folk sikkert ud i vandet og op på bådene. Skovbranden kostede mindst 90 mennesker livet.
Heltegerningen belønnede den græske stat med et statsborgerskab til de tre mænd, der kommer fra Albanien og Egypten. Det skriver BBC.
Den græske premierminister sagde ved en ceremoni, at handlingen skal ses som et stærkt medmenneskeligt budskab forud for Europa-Parlamentsvalget til maj:
”Dette er et opråb til fremmedfrygten og populisterne, der er imod den europæiske humanisme og solidaritet. I er nu europæiske borgere, og nu kan I fortælle dem, der ikke anerkender Europas værdier, hvordan de bør handle”.
Til en græsk avis udtalte den ene migrant, Mahmoud Mousa, at ”når man ser sådan noget, findes der hverken religion eller sort eller hvid. Man hjælper, og man giver endda sit liv for at redde andre”.
2. Indien droppede planer om 14 nye kulkraftværker til fordel for solenergi – nu er de førende i vedvarende energi
Kulkraft er lig med fossile brændstoffer, og fossile brændstoffer er lig med dårlig samvittighed. De både sviner og udleder en hulens masse CO2, der som bekendt er en af de allerstørste klimasyndere.
Indien er verdens næststørste land målt i antal indbyggere (1,2 mia.) og er en økonomi i fremgang og kræver således en hel del strøm.
Derfor er det med som en af ugens gode nyheder, at landet med sin investering i solenergi forrige år, hvor de pga. prisfald på netop solenergi aflyste opførslen af 14 nye kulkraftværker på 14 gigawatt – svarende til den samlede mængde i Storbritannien – har indtaget andenpladsen blandt 103 ikke-OECD lande i BloombergNEFs måling af bedste energisektor for vedvarende strømkilder. På grund af bl.a. billige kinesiske produktioner af solpaneler er prisen på solenergi i Indien er stadig faldende. Sammenlagt giver det lidt håb i en mørk klima-tid. Indien har siden da også fokuseret på atom-energi, hvilket landet også advokerede for til det nyligt overståede COP24.
Ved nyheden om aflysningen af opførslen af de nye kulkraftværker sagde Tim Buckley, analytiker og direktør for energi og økonomi-tænketanken IEEFA, at Indiens skifte til solenergi kommer alle til gode, fordi det smitter af på andre udviklingslande, der ofte benytter fossile brændstoffer på prisbillige kraftværker på vejen til en konkurrencedygtig økonomi:
”For første gang nogensinde er prisen på solenergi lavere end på kul. Det får stor betydning for det globale energimarked. Som vi har set i Sydafrika, De Forenede Arabiske Emirater, Australien, Chile og Mexico vil aktører nu investere i Indiens solenergi-infrastruktur, og det vil have en positiv effekt på andre markeder, der er i en forvandlingsfase”.
Mens onde stemmer vil hævde, at landet kun gør det, der er bedst økonomisk uden øje for klimaet, så kan vi alligevel prise os lykkelige for, at vedvarende energi betaler sig. Mere af det, tak!
3. Første lesbiske par gift i Østrig
Fra 1. januar 2019 trådte en ny lov i kraft i det konservative, katolske land Østrig. Loven muliggør ægteskab mellem to personer af samme køn, og det benyttede to forlovede kvinder sig af, da de i sidste uge blev officielt gift af den østrigske stat.
The Washington Post skriver, at Østrigs forfatningsdomstol i 2017 vedtog, at homo-ægteskaber skulle kunne indgås officielt fra 2019. Tidligere har det kun været muligt at indgå et registreret partnerskab, hvilket ifølge avisen giver færre rettigheder.
Østrigs regering, en koalition mellem det konservative parti og Frihedspartiet, har været imod lovændringen, men siger, at de respekterer rettens bestemmelse.
4. Amazons undertrykte arbejdere vil starte en fagforening i Amerika
”For dem er du kun et tal. De overarbejder dig, og i højsæsonen pålægger de dig 60 timer om ugen. I juli arbejdede jeg selv 60 timer. Den samme dag, som jeg var på overarbejde, endte jeg i et trafikuheld, fordi jeg faldt i søvn bag rettet”.
Sådan siger en anonym Amazon-ansat til The Guardian om de arbejdsvilkår, den amerikanske techgigant tilbyder sine ansatte i USA.
Andre fortæller om, at de knap kan gå på toilettet, fordi de frygter at misse vigtige point (time off task points) til de arbejdstimer, Amazon kræver.
”Vi er ikke robotter. Vi er mennesker. Vi kan ikke arbejde efter kun fire timers søvn og så få at vide, at man forventer, at vi er fuldt udhvilede og klar til at gå i gang. Det er umuligt,” fortæller Rashad Long, der pakker varer i en af virksomhedens store lagerhaller på Staten Island.
Denne type beretninger er ikke unikke, og det har de ansatte fundet ud af. Så selv om anledningen er ganske trist, er det alligevel en positiv nyhed, at arbejderne prøver at forene sig om at fremstille nogle krav. Derfor er denne nyhed med på ugens gode nyheder, da der ifølge The Guardians oplysninger er en bevægelse i gang for at starte en fagforening, der kan sikre Amazons ansatte en samlet stemme, som kan råbe arbejdsgiveren op og forhandle bedre vilkår i verdens mest værdifulde virksomhed.
Amazon afviser i øvrigt samtlige anklager.
5. Hver tredje bil solgt i Norge i 2018 var el-drevet
Mens der ikke sker det helt store med bilafgifterne herhjemme, er vores norske naboer på vej fremad. I sidste kalenderår var 1 ud af 3 solgte biler 100 pct. el, og det er faktisk verdensrekord, skriver Reuters.
Nordmændene satser på at udfase salget af konventionelle forbrændingsmotorer (benzin og diesel) indenfor seks år, altså i 2025. Hæmskoen kan dog vise sig at være manglen på ladestationer, der måske vil afholde købere fra at gå 100 procent elektrisk.
Alligevel er det gået stærkt med salget af el-biler, der er steget fra 20,8 pct. af alle solgte biler i 2017 til 31,2 pct. i 2018. Ifølge DR’s tal er nordmændene så vilde efter el-biler, at producenterne knap kan følge med de mere end 40.000, der står på venteliste til et klimavenligt køretøj. Eksperter vurderer, at det særligt er Norges afgiftsfrihed på el-biler, der har hjulpet salget i gang. Til sammenligning blev der solgt 1.545 elbiler i Danmark i 2018 og 46.154 i Norge.
Foto øverst: Nick Gesell/pixabay
