Vi er påvirket af amerikansk økonomi og politik, ja tak, men det er intet i forhold til den amerikanske soft-power, som vi glædeligt underlægger os i form af store mængder film og tv-serier fra den anden side af Atlanten. Har du brug for et lille afbræk fra den velkendte fortælleform, den forudsigelige happy ending og de hjemmevante karakterer, så byder internettet på en guldgrube af tv i alle genrer fra Japan, Korea og Hong Kong til en seriesøndag i sofaen.
Advarsel! Det kan give akut udlængsel.
Miss Sherlock – i Japan er Sherlock Holmes en kvinde
Det er nogle år siden, at den legendariske mesterdetektiv Sherlock Holmes er blevet støvet af fra amerikansk og britisk side, og i lørdags havde HBO Nordic så premiere på den japanske fortolkning med ‘Miss Sherlock’. Denne gang er handlingen flyttet til Tokyo, og Sherlock og Watson er, som navnet antyder, kvinder.
For japanerne har ‘Watson’ nok virket for maskulint, derfor er Watson blevet til det mere japanskklingende navn Wato. I seriens første afsnit er den lidt triste og rodløse læge Wato netop hjemvendt fra et ophold i Syrien, da hendes ven pludselig bliver myrdet, og en mystisk mini-bombe eksploderer. Wato bliver indblandet i opklaringen af sagen, hvor hun hurtigt lærer den dominerende og skrappe privatdetektiv Sherlock at kende. De to bliver hurtigt et fast makkerpar, som opklarer skumle mordsager.
For en skandinav kan karakterne virke en smule karikerede og virkemidlerne lidt for tydelige, nok fordi vi er vant til en anden skuespiltradition, hvor skuespillerne ikke understreger deres reaktioner på så tydelig maner. Kan man se bort fra den kulturforskel, så er ’Miss Sherlock’ en spændende krimiserie og et indblik i Tokyos dystre sider. Serien er samtidig smukt filmet, og farvepaletten er en lækker nattehimmel i neonlysets skær.
’Terrace House’ – japansk reality-tv, hvor ingen bliver stemt hjem
I det japanske Netflix-realityprogram ’Terrace House’ flytter seks helt almindelige japanske unge, som ikke kender hinanden på forhånd, ind i et hus. Modsat ’Paradise Hotel’ og ’Big Brother’ er der ikke planlagt noget som helst, som de skal foretage sig. Som i ingenting. Der er intet af det velkendte konfliktoptrappende drama eller afstemning om, hvem der skal sendes hjem. Faktisk kan deltagerne gå ud, når de vil, og de kan endda tage på arbejde.
Det lyder måske lidt kedeligt, men når der bliver skruet helt ned for tempoet i reality-genren, så bliver der givet tid til dybere og mere følsomme samtaler. Det er interessant, når deltagerne genert stiller hinanden private spørgsmål – især når det foregår i et land besat af lydighed og præstationer, som Japan er. Kærligheden spirer fra første møde og resulterer i en smule drama og panisk overanalysering.
’Terrace House’ er et fascinerende indblik i japansk kultur og sindelag, da både indre og samfundsmæssige konflikter bobler op til overfladen. Alle, både deltagerne og det panel af japanske kulturpersonligheder, som efterfølgende kommenterer på de unges gøren og laden, er ekstremt gemytlige, hvilket efterlader seeren med en velsignet ro og en smule inspireret af den udtalte japanske venlighed.
Serien kom på Netflix i 2015, og det er siden blevet til tre forskellige hold unge beboere – en sæson fandt også sted i et luksushus på Hawaii. Femte sæson af serien, hvor de bor langt ude i en japansk skov, får premiere på Netflix 18. december.
’A Korean Odessy’– gys, syret fantasy, sukkersød forelskelse og et talentshow
Det er underholdene og sært tiltrækkende at se ’A Korean Odessy’, som foregår i et moderne fantasyunivers, hvor djævlekonger og onde ånder hopper mellem de dødes og de levendes verden, mens de sender forbandelser efter hinanden. De jagter alle den unge menneskepige Seon-mi, som kan give dem endnu flere superkræfter, men Seon-mi opdager hurtigt sin tiltrækningskraft på alverdens ånder. Hun forsøger derfor at få den halv-onde ånd, Son Oh-gong, som skylder hende en tjeneste, til at beskytte hende. Det resulterer i en masse kugleskøre forviklinger og en pirrende teenage-agtig forelskelse.
’A Korean Odessy’ dyrker fald på halen-komik og blød koreansk popmusik med tilhørende reality-talentshows og blander det så med gys og ægte chokeffekter, hvor man lige hopper tilbage i sofaen. Dertil kommer så seriens ’A Discovery of Witches’-agtige fantasyunivers, som med et sukkersødt kærlighedsdrama pirrer binge-lysten.
’A Korean Odessy’ kan ses på Netflix.
’Midnight Diner: Tokyo Stories’ – suppeslubren og hjertevarm midnatsrestaurant
Alle har en historie at fortælle i mesters lille restaurant, der har åbent fra midnat til kl. 7 om morgenen i travle Tokyo, hvor sene arbejdstider betyder aftensmad ved midnatstid. Med en simpel menu, som primært består af klassiske japanske retter og corndogs(friturestegte pølser med dej). Mester har kun en enkel række stole i sin restaurant, hvor han hver nat udsættes for lidt af hvert, mens han tålmodigt lytter og sanseligt tilbereder de ferske retter. Der er altid fyldt med gæster – alt fra fallerede skuespillere, unge kvinder, pornoskuespillere, ensomme pensionister, transkønnede og kendisser.
Hvert afsnit varer omkring 25 minutter og tager udgangspunkt i en af gæsternes personlige fortællinger, det kan være en akavet forelskelse, svære familiebånd, gamle venskaber eller en misforståelse, som ender i store komiske forviklinger. Historierne er menneskekloge og fører på rørende vis karakterne mod vigtige livserkendelser, og så er serien utrolig smuk i sin enkelhed.
’Midnight Diner: Tokyo Stories’ er baseret på mangaen ’Midnight Diner’, og der er lavet udgaver på både japansk, koreansk og kinesisk. Denne lille perle er fra Japan og kan streames på Netflix.
’Million Yen Woman’ – en ensom forfatter og alle hans mystiske damer
’Million Yen Woman’er lidt som at træde ind i en roman af den japanske forfatter Haruki Murakami, hvor det næsten altid drejer sig om en ensom, ung mand, som har svært ved at finde kærligheden og døjer med et anspændt forhold til sine forældre – og så gerne noget med mystiske katte og en hemmelighedsfuld kvinde.
Næsten det samme sker i ’Million Yen Woman’, hvor den unge forfatter Shin Michima, pludselig får besøg af fem unge kvinder, som påstår, at han har inviteret dem til at bo hos sig for én million japanske yen om måneden. Shin kæmper lidt med at bryde igennem som forfatter, og han har derfor brug for de ekstra penge og lader dem flytte ind. En jagt for at finde ud af, hvem de unge kvinder er, og hvor de kommer fra begynder for den unge forfatter, hvilket resulterer i en stilfærdig og ’Murakamisk’ fortælling om sex, mordmysterier og akavede samtaler.
’Million Yen Woman’ kan ses på Netflix.
’Chungking Express’ – en god introduktion til Hong Kong Cinema
Frit tilgængeligt på YouTube ligger en lille filmperle, som eftersigende har fået Quentin Tarantino til at græde og udtale: “I’m just so happy to love a movie this much.” Det er nemlig kultinstruktøren Wong Kar-wais nok mest kendte film, ’Chungking Express’, fra 1994. Rammen er Hongkongs regntidsfugtige og neonoplyste gader, hvor solen aldrig rigtig når ned, og befolkningstætheden er ekstrem. To forskellige fortællinger udspiller sig uafhængigt af hinanden, men begge omhandler de en fortvivlet og kærlighedssyg politimand.
For ikke mange siden var Hong Kong verdens tredje største filmindustri, kun overgået af Indien og Hollywood. Hongkongs storhedstid som filmproducerende bystat, foregik især fra 1970´erne frem til 90´erne, hvor der årligt blev produceret 200-300 film. Ikke alle er lige gode, men især Wong Kar-wais film er værd at bruge en hel aften i sofaen på, med et historisk tilbageblik på et råt og melankolsk Hong Kong, hvor alle bor oppe i himlen i skyskrabere og prøver at finde mening i et mørkt ’Bladerunner’-agtigt miljø.
Det er for nørder helt vildt, at det bedste fra Hong Kong Cinema – som det hedder – ligger frit tilgængelig på YouTube, og så endda både med engelske undertekster og i rimelig god kvalitet. Så gå lige på opdagelse, eksempelvis ligger også Wong Kar-wais film ’In the Mood For Love’ og ’Fallen Angels’ også derude.
