Foto: Netflix

Et liv på Jiddish: Hvem er de hasidiske jøder, du har mødt på Netflix?

Mænd med slangekrøller og kvinder i paryk. I øjeblikket bliver miniserien ‘Unorthodox’ om Esty fra Brooklyn set i hele verden. Her kan du høre lidt mere om virkelighedens hasidiske jøder.

En flok kvinder går på gaden omringet af en masse børn. Kvindernes blege hud står i skarp kontrast til deres sorte paryk (sheitl) og med deres nedtonede påklædning i brune og sorte farver, passer de på ikke at virke for tiltrækkende. Men de virker til gengæld glade – og plaprer løst på Jiddish med hinanden. På den anden side af gaden går en flok mænd klædt i sorte frakker. Under frakken kan man skimte frynserne på deres bedesjal. På hovedet bærer de en sort hat. Den traditionelle minkhat Streimel (som kan koste tusindvis af dollars) gemmer de til Sabbat. Vi befinder os ikke i Østeuropa i 1720 – men derimod i New Yorks pulserende bydel Brooklyn i 2020.

Det er netop her, Netflix’s populære miniserie ‘Unorthodox’ udspiller sig. Den handler om den unge Esty, der flygter til Berlin fra et ulykkeligt ægteskab og et kæmpe pres fra sin ultra-ortodokse familie i Brooklyn. Serien er baseret på biografien ‘Unorthodox: The Scandalous Rejection of My Hasidic Roots’ skrevet af Deborah Feldman.

Esty er hasidisk jøde. Hun tilhører et trossamfund, der udsprang af jødedommen i Ukraine helt tilbage i 1700-tallet, men som man i dag nemmest kan observere i USA eller Israel. Der er også mindre grupper tilbage i Polen, Litauen og Belgien, men det største samfund findes i Brooklyn, New York, hvor adskillige såkaldte dynastier hører til. Hasidister har været ofre for udryddelse – først i Rusland i starten af 1900-tallet hvor det kommunistiske styre ikke tolererede religionsfrihed – og senere under holocaust hvor omkring 500.000 hasidistiske jøder mistede livet. Der er i dag kun omkring en million tilbage på verdensplan. 

Selvom hasidister til enhver tid nok vil sige, at de lever et helt almindeligt liv, er der et væld af strikse regler og normer, de skal leve under. Grundlæggende ønsker de, at alt skal være, som det var tilbage i Europa, da hasidismen opstod. Derfor taler de for eksempel sproget Jiddish sammen. En blanding af tysk, polsk, russisk og hebraisk som i dag kun tales af omkring 1 million mennesker verden over. Stort set alle medvirkende i ‘Unorthodox’ skulle kunne tale Jiddish. 

Hasidister kan normalt ikke lide udtrykket ”arrangeret ægteskab”, men forældre får gerne hjælp af en Matchmaker (shadchan) for at finde den helt rette partner til deres datter eller søn. 

Når man som 17-19-årig bliver gift, forventes det, at man straks går i gang med at reproducere. Det er helt normalt for hasidiske familier at have 6-8 børn, og nogle har op til 15 børn – og det til trods for at gifte par skal sove adskilt 12 dage om måneden – nemlig mens kvinden menstruerer, og i de syv dage der følger.  

Skolegangen (som er kønsopdelt) består af læring om jødedommen og kun omkring to timer ud af en skoledag på op til 12 timer bliver brugt på den såkaldte sekulære undervisning som matematik, engelsk og fysik. Den sekulære (altså verdslige modsat religiøse) verden er, generelt set, meget fremmed og uønsket for hasidister. Enkelte ejer en mobiltelefon – men de bruger ikke internet. Ganske som de ikke ser tv, film eller går på biblioteket. I Netflix’s dokumentar ‘One of us’, der følger tre unge mennesker, der forsøger at bryde med deres hasidiske baggrund, fortæller den unge Ari om første gang, han stiftede bekendtskab med internettet. Han var 19 år og satte sig foran en computer. Han havde hørt om Google, men anede ikke, hvordan man kom ind på Google. Han siger derfor storgrinende: ”Jeg kunne jo ikke google, hvordan Google fungerer.” 

En anden medvirkede i dokumentaren er Etty, som er mor til syv. Hun får hjælp af organisationen Footsteps, som hjælper folk, der gerne vil bryde med det hasidiske samfund. Etty lever i et voldeligt ægteskab, men bliver af organisationen bedt om at overveje nøje, om hun virkelig vil slæbe sin mand i retten og forsøge at få forældremyndigheden over børnene. Hun bliver advaret om den ensomhed, hun vil opleve, når hele hendes netværk og familie vil vende hende ryggen.

Det hasidiske samfund er et generøst samfund, hvor man hjælper hinanden. Både praktisk, moralsk og økonomisk. At bryde med det er et valg, der for de fleste betyder, at man vil starte et nyt liv ganske alene – hvilket ikke er nemt, når man intet kender til den moderne verden. Serien ‘Unorthodox’ er blevet kritiseret for at fokusere på de negative aspekter af den hasidiske levemåde og sågar for at være faktuelt misledende. Men om ikke andet giver den et unikt indblik i et samfund, der ligger meget langt fra vores – og en hverdag hvor tiden er skruet 300 år tilbage.

Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER. Du må også meget gerne dele os med dit netværk, så vi kommer bredere ud. Tak

Footer graphics