Det er ganske få personer, vi i løbet af vores liv beskæftiger os med i mere end tre år. Især hvis det er nogen, vi aldrig er i direkte kontakt med. For Emil Ellesøe Ditzel har dette dog været tilfældet med en kvinde, som hele Danmark lærte navnet på tilbage i 2018: Britta Nielsen.
I en ny bog, som netop er udkommet, skriver han i flere nye detaljer om en af de største svindelsager i Danmarks historie. Samtidig gør han læseren klogere på, hvem personen bag er, og hvorfor vi nok alle kan relatere bare lidt til hendes handlinger.
“Sagen taler jo til noget, der er i os alle sammen. Tit og ofte står vi over for en situation, hvor vi enten kan gøre det rigtige eller noget, der stiller os selv i en bedre situation. På den måde havde sagen mange af elementerne for en god, journalistisk historie, som alle kunne snakke med om,” fortæller Emil Ellesøe Ditzel.
“Men den var også mere end bare tabloid. Vi har jo et velfærdssamfund, hvor vi har særdeles høj tillid til både hinanden og embedsapparatet, og hvor vi har nogle af verdens mindst korrupte politikere. Og det er jo derfor, vi alle synes, det er så farverig en historie, fordi Britta Nielsen jo brød den samfundskontrakt, der et eller andet sted er. Og gjorde det med tusinde kilometer i timen og for fuld smadder.”
I bogen beskriver Emil Ellesøe Ditzel blandt andet, hvordan manglende kontrol med Britta Nielsens sagsbehandlinger i Socialstyrelsen gjorde det muligt for hende at overføre penge, der skulle være gået til projekter for svært stillede borgere, til sig selv.
Fra desperation til grådighed
Det hele startede, da hendes familie kom i økonomisk uføre, så de måtte tage ekstra jobs for at holde styr på finanserne. Britta Nielsen var selv opvokset med forældre, der ikke altid var i stand til at forsørge sine børn, og det ville hun ikke ønske for sine egne, hvilket fik hende til at stjæle første gang, har hun fortalt i retten.
Da hendes mand, Khursheed Hayat, døde i 2005, eskalerede svindelnumrene, som i alt indbragte hende 117 millioner kroner over mere end 20 år. Og det er ifølge Emil Ellesøe Ditzel fra det øjeblik, hvor det går fra desperation til grådighed, at det kammer over.
“Hun tager jo pengene, som skulle være gået til landets fattigste, og bygger sit eget paradis i Sydafrika, som er et af de allermest ulige lande i verden. Den diametrale modsætning til Danmark. Du kan ikke skære det mere tydeligt ud i pap, end at det her er en, der skider på velfærdsstaten,” siger han.
Tilfældig kickstart
Emil Ellesøe Ditzel er til daglig journalist på TV 2, hvor han primært dækker klima-historier. Og det var egentlig også en sådan, han sad med, da det en oktoberdag i 2018 kom frem, at en person havde stjålet mere end 100 millioner kroner fra Socialstyrelsen og de facto samfundets svageste borgere.
“Det var jo ret tilfældigt, at det lige var den historie, jeg skulle bruge så meget tid på. For hvis ikke jeg var kommet i tanker om, at jeg nok godt kunne finde ud af, hvem der var tale om, så tror jeg ikke, jeg havde fået en så central rolle i TV 2’s dækning ,” fortæller han.
Det var under et pressemøde, der ellers skulle handle om klima og en øget indsats på området, at en pressemeddelelse fra Socialministeriet tikkede ind. En 64-årig havde overført 111 millioner kroner til sig selv af Socialstyrelsens midler, stod der.
Og så måtte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og en større skare af regeringens ministre vige pladsen for Mai Mercado, som på det tidspunkt var børne- og socialminister, og derfor stod til ansvar for resortområdet. En ny historie havde stjålet dagsordenen.
Imens fulgte journalisterne på TV 2’s redaktion spændt med i pressemødet. Og imens det ruller over skærmen, fik Emil Ellesøe Ditzel et øjebliks klarhed. Han vidste, at han sandsynligvis ville kunne finde frem til, hvem denne 64-årige var gennem offentlige arkiver, som han gennem tidligere arbejde havde mestret at navigere rundt i.
Med hjælp fra en kollega skulle det ganske rigtigt lykkes, og så gik det stærkt.
Informationen skulle fluks sende ham på den anden side af jordkloden til Sydafrika i sin søgen efter Britta Nielsen. Og det skulle desuden starte et årelangt arbejde med at kortlægge de systemiske huller, der overhoved muliggjorde svindlen.
“At man nogen gange har en forudsætning for at komme videre med en sag, der rammer, er jo bare journalistisk held. Det sker ikke særligt tit, at man har lige præcis den indgang til, hvordan man går videre med en stor nyhedshistorie,” siger han.
Ikke mere Britta Nielsen – for nu
Fra i går kunne man så læse hans bog, ‘Britta – Forræderiet mod velfærdsstaten’, om hans tre år lange arbejde med at finde hoved og hale – og huller – i den store svindelsag, der stadig er under behandling den dag i dag. Med bogens udgivelse sætter Emil Ellesøe Ditzel dog sit eget punktum i sit arbejde med sagen.
“Medmindre jeg får et tip om, hvor vi konkret kan finde nogen millioner kroner, eller at der mod forventning skulle være nogen fra familien, der får lyst til at tale med mig, så tror jeg ikke, jeg kan koge mere suppe på den sag.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️