Taxa i New York
Foto: Beraldo Leal (Wikipedia Commons)

Den gule newyorkertaxi er en truet art

Engang var der rigtig mange taxaer i New York. Så kom Uber, og for tre år siden stod antallet af køretøjer nogenlunde lige med 14.000 til hver spiller. I dag har Uber trukket i føretøjen.

Foto: Beraldo Leal (Wikipedia Commons)

Du kender den fra ‘Taxi Driver’, ‘Ghostbusters’, ‘Sex and The City’. Men den gule newyorkertaxi, sjovt nok bare kendt som ‘yellow cab’, er en truet dyreart.

Der er nemlig kommet et nyt apexdyr, og det hedder Uber.

Uber, Lyft og de andre appbaserede transporttjenester har i antal overhalet taxa-flåden i New York i rekordfart. Der er nu 80.000 biler, newyorkerne kan appe sig til, mens der kun er knap 13.000 Yellow Cabs.

Det er et tal, der forlængst er besluttet af New Yorks myndigheder. Der må med andre ord ikke være flere taxaer på gaden, og det skaber en skævvridning, som markedet nu mærker konsekvenserne af.

Delebilstjenesternes store markedsandel betyder også, at taxachaufførerne har kigget langt efter lønforhøjelser, og at det etablerede licenssystem (medallions) har tabt penge. Licenserne, der giver tilladelse til at køre en af de legendariske gule taxaer, har også fungeret som chaufførernes pensionsopsparing. Den kan de nemlig sælge videre, når de trækker sig. På sit højeste kostede en licens op mod $1 mio. dollar.

Cirka halvdelen af alle licenser til de gule taxaer i New York ejes af banker og investorer. Historisk set har nogle licensejerne – altså ikke dem, der kører taxaen, men dem der ejer retten til deres licens – krævet en stor procentdel af indtjeningen i en slags gebyr.

Værdien af licenserne steg voldsomt fra omkring årtusindeskiftet, og det begyndte at ligne en gul(d)randet forretning at eje en taxilicens – lige indtil Uber kom 11 år senere, og licensernes værdi faldt med omkring 90 pct.

Markedet præ-Uber har været blevet kraftigt reguleret (efter amerikanske standarder), da der i tidernes morgen var alt for mange taxaer på gaden i New York. Reguleringen betød tilmed, at omkostningerne for chaufførerne i de gule taxaer været overkommelige og gennemskuelige.

I det omfang det lykkedes at skaffe en af de svært opnåelige licenser, var der rig mulighed for at bruge det som sikkerhed for et lån og ikke mindst have sig en rimelig alderdom ved salget.

Men reguleringen betød også, at man især udenfor Manhattan slet ikke kunne få fat på en taxi. Der var simpelthen ikke nok af dem. Ville man selv køre taxa, var licensen både svær og hundedyr at få fat i.

Det udnyttede Uber og de andre, og nu er spørgsmålet, hvor mange sheriffer byen har plads til.

Efter sigende skulle mange tidligere og potentielle taxachauffører have valgt konkurrenten til fordel for højere løn og mere fleksible arbejdstider.

Måske vi snart skal se filmen ‘Uber Driver’ i biografen?

Find mere om
Footer graphics