Jeg takkede i september sidste år nej til at medvirke i DR2’s nye programserie ‘Danmarks lækreste spasser’. Første grund var, at jeg faktisk ikke føler mig specielt komfortabel foran et kamera. Jeg har alligevel valgt at gøre det et par gange tidligere for at få et – i mine øjne – vigtigt budskab frem. Men det følte jeg ikke var muligt i denne sammenhæng. Jeg brød mig ikke om programmets præmis om en skønhedskonkurrence for personer med et handicap. Jeg brød mig heller ikke om titlen. Overhovedet.
I mandags blev første program i serien om Mulles jagt på lækre deltagende så sendt. Og ja, jeg så det selvfølgelig – desværre med krummede tæer og ondt i maven. Først og fremmest skal det siges, at jeg kender mange af de medvirkende. Jeg har stor respekt for dem alle, også for Mulle og hendes lyst til at finde alternativer til de gængse skønhedsidealer. Jeg er sikker på, at de alle har valgt at deltage for at fortælle positive historier om livet med et handicap. Jeg er også sikker på, at de deltagende gerne vil nedbryde en masse fordomme med programmet. Det tror jeg desværre ikke kommer til at ske. Det er selvfølgelig muligt, at der i de næste programmer sker et mirakel, og jeg senere på måneden vil sidde og klappe i mine små skæve hænder – det skal på alle måder være i programmets favør. Jeg tror det bare ikke.
Det bedste, der kan komme ud af programserien, er et øget fokus på medierepræsentation af personer med et handicap, og at den generelle befolkning bliver bevidst om, at alle individer bør mødes med øje for netop individet, og ikke minoriteten dette måtte være en del af. Det værste, der kan komme ud af programserien, er et større skel mellem minoritet og majoritet og en ’misforståethed’ omkring, at minoriteters eksistensberettigelse står og falder med mængden af dennes selvironi og inspirationspotentiale.
Som person med et handicap bryder jeg mig ikke om titlen ‘Danmarks lækreste spasser’, ligesom jeg som homoseksuel mand ikke ville bryde mig om titlen ‘Danmarks lækreste svans’. Som hvid, cis-kønnet ville jeg heller ikke bryde mig om titlerne ‘Danmarks lækreste neger’ eller ‘Danmarks lækreste mandekvinde’. Hvorfor ikke? Fordi skældsord om minoritetsindivider sparker nedad.
Hvis Mulle har lyst til at omtale sig selv som ‘Danmarks lækreste spasser’, skal hun på alle måder have lov til det. Det rører mig ikke det mindste. Vi skal alle have lov til at omtale os selv, som vi vil, men vi skal ikke have lov til at omtale alle andre, som vi vil. Når DR2 vælger at kalde produktionen for ‘Danmarks lækreste spasser’, sparker de nedad. Selvom titlen måske refererer til Mulles selvvalgte etikette, er kanalen med til at opretholde en kultur, hvor vi gerne må træde på hinanden – så længe det gøres med et smil og en god intention.
Skønhedskonkurrencen som programserien munder ud i har fået titlen ‘Danmarks lækreste med et handicap’. Det er ud fra ovenstående problemstilling naturligvis et skridt i den rigtige retning, men med konkurrencens format – og knap så mundrette titel – opstår der igen flere problematikker.
De deltagende i konkurrencen har alle et større fysisk handicap og i de fleste tilfælde et synligt et af slagsen. At castingen på den måde medvirker til at fastholde billedet af, at en person med et handicap skal kunne aflæses som dette ved første øjekast, er første problem.
I min optik er det største problem dog, at konkurrencens format ikke samler os alle under samme vilkår. Skønhedskonkurrencen har endnu ikke været sendt på tv, og jeg kan som tidligere skrevet blive positivt overrasket. Jeg er dog meget sikker i min sag, når jeg spår, at programmet indirekte vil fortælle historien om en slags ’andenrangsmennesker’, der aldrig vil være lige så attraktive som de andre. Derimod søde og gode og fulde af spas. Dyr i et cirkus, som de kropskapable tilskuere med deres lige hænder kan klappe af.
Jeg har i hvert fald ikke lyst til at få at vide, at jeg er ret pæn af en handicappet person at være. Jeg vil ses på som værende en del af et større fællesskab med samme regelsæt som de andre på spillebrættet. Og så kan det godt være, at jeg aldrig vinder ‘Miss Danmark’, men det er faktisk helt i orden, for det gør kropskapable fru Hansen på halvanden meter heller ikke. Selvom hun er et smukt og godt menneske.
I sæson 22 af modelkonkurrence-tv-programmet ‘America’s Next Top Model’ blev vinderen Nyle DiMarco. En smuk døv mand, der under hele konkurrencen kommunikerede ved hjælp af tegnsprog og en tolk, og som siden hen har haft stor succes i branchen. Sæsonen var også startskuddet på en stadig stor karriere for deltageren Winnie Harlow, der er født med hudsygdommen vitiligo. Jeg er helt med på, at de begge er høje og slanke og trænede og på næsten alle parametre lever op til konkurrencens snævre kriterier for succes, men de deltog altså på trods af deres handicap. På lige vilkår med de andre i konkurrencen.
Der er tydeligvis et behov for større diversitet i de skønhedsidealer, der eksisterer, men den diversitet skal vi skabe sammen. Personer med og uden handicap. Personer med forskellig hudfarve og seksualitet.
Jeg føler mig tit attraktiv. Hvis du synes, at jeg er lækker eller kan tænde på mig, er det fedt, men hvis det ikke er tilfældet, er det også helt cool. Sådan er det jo faktisk for alle. Jeg vil derimod kræve, at du tiltaler mig med respekt. At du taler til mig, som du taler til enhver anden voksen mand. Én ting er sikkert – hvis du råber ‘spasser’ efter mig på gaden, er vi ikke ligefrem blevet bedre venner.
‘Cause I’m not your spasser’. Jeg er din ven, din kollega, din nabo eller den tilfældige forbipasserende. Jeg er Henrik – lækker eller ej.
Programserien ‘Danmarks lækreste spasser’ kan streames på DR.dk. I aften kl. 21.30 sendes andet afsnit.
