Det er da dejligt for Matthew McConaughey og Woody Harrelson, at de er så gode venner, at de kan lave en mellemfornøjelig tv-serie sammen, som giver dem mulighed for at hænge ud.
Det har efter alt at dømme været tanken bag deres fælles tv-serie ’Brothers’, hvor de to ærke-texanere og verdensberømte skuespillere lukker publikum ind i deres privilegerede liv. For selv om det er godt tænkt at filmatisere det ægte rygte om, at de to faktisk er halvbrødre, føles det, som om idégenereringen er gået i stå efter det.
Man behøver næppe andet end deres gode selskab, før begejstringen er total, synes tankegangen at være. Også hos Apple TV har man øjensynligt regnet med, at der ikke skulle andet end de to topkarismatiske superstjerner til, før succesen var i hus.
Enhver kritik af serien føles dog lidt som at skyde gråspurve med kanoner, for de to mænd i centrum tager det tilsyneladende ikke særlig seriøst.
Derfor bliver man nærmest mod sin vilje alligevel en smule charmeret, når der med referencer til samarbejdet i ’True Detective’ og komplet gakket komik fortælles en klassisk historie om, at blodets bånd ikke altid er det stærkeste.
Flippet og kontrolleret
’Brothers’ kommer helt skævt fra start. Woody nyder luksuslivet i sit strandhus i Californien, da hans ældste datter pludselig hulker af ulykke over en brudt forlovelse, som vi aldrig hører årsagen til.
Underforstået er det ret ligegyldigt, for det handler bare om at få samlet de to bedstevenner, der bor i hver sin stat.
I stedet for at hjælpe til i nødens stund, meddeler skuespilleren, at han vil besøge Matthew i Texas. Men hurtigt bliver det til, at hans kone og børn kommer med i den farvestrålende autocamper, så der er et møde mellem den flippede Harrelson-familie og den mere kontrollerede McConaughey-klan i kalenderen.
Der bliver ikke gjort sig den ulejlighed at præsentere en logik bag de forskellige handlinger. På den måde slipper man for at skulle forklare sig, men det betyder også, at man som seer ofte sidder med en undren over, hvorfor Woody egentlig opfører sig som en skiderik, når han skulle forestille at være en elskelig stoner med hang til våbenhvile over en isvandsbong.
Matthew har sat sig for, at han vil være guvernør i hjemstaten, så han hyrer en højenergisk kampagneleder – spillet med stærk komisk timing af Lisa Gilroy – mens Woody kører op i en spids, da vennens mor (Holland Taylor) lader forstå, at de to mænd potentielt er halvbrødre.
I kulisserne render deres koner og børn rundt, og serien bliver faktisk bedre, efterhånden som den blander ungdommelige kærlighedsforviklinger ind i det gumpetunge plot.
Mangler fælles vision
Det er velrenommerede Lee Eisenberg, tidligere manuskriptforfatter på kvalitetsserier som den amerikanske ’The Office’ og ’Jury Duty’, der har fået ansvaret som showrunner på ‘Brothers’.
Sidste år blev optagelserne stoppet præmaturt, da den oprindelige serieskaber David West Read – en af de kreative kræfter bag successerien ’Schitt’s Creek’ – forlod ’Brothers’ efter angiveligt at have optaget otte af 10 planlagte afsnit.
Den endelige serie er endt på otte afsnit, og det hele lugter af, at der ikke har været en fælles vision for projektet på noget tidspunkt. Resultatet er en flimrende omgang, der stritter i mange retninger, men fungerer bedst på overdrevet, som da det celebre makkerpar får peberspray og stød af politiet efter en misforståelse.
Det er en af seriens få originale ideer, at vi slet ikke ser dem arbejde, men kun oplever privatlivet med familiekriser og udfordringer skabt af deres egen forfængelighed.
Når stjerner spiller sig selv, handler det ofte om branchen med en slet skjult kritik af Hollywoods selvfedme, men her dyrker hovedpersonerne selvfedmen for fuld smadder og ryger derfor selv i det satiriske sigtekorn.
Det er bare ikke helt tydeligt, hvornår vi griner af dem, og hvornår vi griner med dem, eller hvor kendte de egentlig er i seriens univers.
Man kunne godt ønske sig, at de i stedet for at klæde sig ud som rockmusikere eller iføre sig matchende vilde jakkesæt ville gøre mere som Casper Christensen og Frank Hvam i ’Klovn’ og virkelig lege med deres offentlige image som tilbagelænede berømtheder.
Kropsbehåring som en banan
Heldigvis er det ikke en direkte pine at sidde igennem ’Brothers’, selv om processen med at lave serien vist har været hård for nogle.
Undervejs kan man more sig en smule, når Matthew McConaughey banker sig på brystet ligesom i ’The Wolf of Wall Street’, og Woody Harrelson svarer på en beskyldning om at være dramatisk med ordene: ”Selvfølgelig er jeg dramatisk, jeg er en fucking skuespiller!”
Jeg klukkede også lidt over, at McConaughey ifølge serien har kropbehåring som en banan, når Harrelsons datter forgæves leder efter hår til en DNA-test til tonerne af ’True Detective’-introsangen ’Far From Any Road’.
De gode øjeblikke redder dog ikke det samlede indtryk af en serie, der mere ligner et forfængelighedsprojekt end en serieperle a la seneste samarbejde.
🖤🖤🖤🤍🤍🤍
Se den på Apple TV
