Mitchel Oliver træder ud i menneskemængden foran Roskilde Kongres- og Idrætscenter iført et glansfuldt, dobbeltradet jakkesæt. Han tænder en cigaret.
Han er medlem af det såkaldte borgerlige boyband og DF’s SoMe-manager.
Han trækker sin øresnegl ud og lader den hænge ned ad skulderen.
– Du kan bare kalde ham SoMe-generalen, siger det menige DF-medlem Carsten, da jeg spørger Mitchel Oliver, hvorfor SoMe-manageren går med øresnegl.
Han ligner en Secret Service-agent, der abonnerer på Euroman, og hans baggy bukser er næsten blevet et symbol på det nye, genrejste DF. For mens der sælges poloer, vinterjakker og DF-J-dagshuer i foyeren, render den nye generation, DFU’erne, nu rundt i dobbeltradede jakkesæt.
Hvis rygtet taler sandt, skulle DF’s seneste valgfest også have været den bedste valgfest af dem allesammen. Sådan en man godt kan få FOMO over at tænke for meget på. Fra det store katastrofevalg i 2022 og frem til nu er der sket noget nær en transformation af det rødternede parti, der nu står til 14,3 procent af stemmerne. At være med i DF er på alle ledder og kanter en fest lige for tiden. Og derfor er det store spørgsmål – i det mindste for nogle af os – om DF simpelthen fester bedre end alle os andre lige nu? Det bedste sted at søge svar på dét spørgsmål må være til det her årsmøde.
Tilbage på Kongrescenteret starter DFU’eren Andreas Mortensens dag i Roskilde med et smil.
– Da jeg kom i morges, opdagede jeg, at Mitchel og jeg har præcis samme sko på – og også dobbeltradet jakkesæt. Vi har ikke en gang aftalt noget, fortæller han.
Det lyder fra flere af de medlemmer fra ungdomsorganisationen, jeg møder, at det handler om fremtoning, og Andreas Mortensen fortæller også, at det handler om at give DF et bedre ry ved at være aktive unge mennesker, der går op i demokratiet.
– Det gør man bedst, når man er velklædt, som han siger.
Mitchel Oliver mener også at det dobbeltradede antræk er helt på sin plads,
– Det er en god dyd at klæde sig efter anledningen, og med over 14 procent i målingerne, synes jeg ikke det er urimeligt, at vi klæder os på til fest.
Blå bloks største parti
Årsmøde nummer 31 falder på et tidspunkt, hvor Dansk Folkeparti er blå bloks største parti. I den seneste Epinion-måling er partiet kun overgået af Socialdemokratiet, og ved folketingsvalget i marts 2026 fik partiet som bekendt hele 16 mandater.
Partiet har selv døbt arrangementet et årsmøde-show. Selvom det i ugens løb har trukket mange overskrifter, at pressen ikke har adgang til mødets første del, og vi kun må være her mellem kl. 13 og 17, er der lagt op til fest.
Morten Messerschmidt har endda lovet masser af “spotlys og Las Vegas”.
Kanye i højttalerne
Klokken 13.12 træder hele folketingsgruppen ind på scenen i håndboldhallen, og som lovet tændes et spotlys med blåt skær. De løfter hænderne over hovedet, mens salen rejser sig i jublende applaus.
Kanye Wests ’All of the Lights’ buldrer ud i salen og har i dagens anledning fået en ny musikvideo med Morten Messerschmidt i hovedrollen, bestående af et triumferende sammenklip fra valgaftenen i marts.
Jeg har placeret mig på de bagerste rækker blandt publikum. Foran mig sidder en ung fyr og filmer på Snapchat. Bag mig sidder et ældre ægtepar og kommenterer med begejstring alt, hvad der foregår.
Langs halkanten patruljerer Mitchel Oliver. Der er hæl på hans sko, så man er ikke i tvivl, når SoMe-generalen marcherer rundt. Efter sigende er det den 27-årige SoMe-managers fortjeneste, at Kanye Wests hit fra 2010 er blevet en ny darling for DF.
Anders Vistisen skal levere eftermiddagens første tale. Han afsætter en stor del af tiden til Matador-analogier, nu hvor vi er i Lise Nørgaards fødeby. Salen ligger flad af grin, når han sammenligner Alex Ahrendtsen med Oberst Hackel og siger noget med, at politisk ordfører Peter Kofod har samme følelser for kogt fars som Overlærer Andersen. Da den sidste bemærkning lander, må Peter Kofod bøje sig forover af grin, og hans kone klapper ham kærligt på ryggen. Det må være den reneste form for DF-fest-humor.
Dele af folketingsgruppen har placeret sig et par rækker foran mig. Mette Thiesen sidder med sin forlovede, Jan Krongaard, der er DF-byrådsmedlem i Haderslev. Peter Kofod sidder med sin kone, Josephine Alstrup Kofod, der også er MF for DF.
– Det er jo Malte, siger kvinden bag mig til sin mand, da hun ser ungkarl og “boybandmedlemmet” Malte Larsen tage plads ved siden af Peter Kofod.
Malte Larsen repræsenterer sammen med Mikkel Bjørn, Mitchel Oliver og LA’eren Mads Strange, de nye toneangivende velklædte unge mennesker i blå blok. Sammen udgør de en modpol til det dansktoppede, provinsielle udtryk. Boybandet er kendt for at indtage Amaretto Sours på Café Dan Turèll i Indre By, mens der bliver spillet den samme form for hiphop, der nu har fundet vejen til årsmødets højtalere. På selvsamme café har jeg endda interviewet Malte Larsen, og da dét kommer det menige medlem Carsten for øre, griner han:
– Det er ikke til at holde styr på alle de unge kvinder, Malte tager med på Dan Turèll.
Efter Anders Vistisen er det udlændingeordfører Mikkel Bjørns tur. Han har ligesom Mitchel et dobbeltradet jakkesæt på og går på scenen til tonerne af Baby Keem og Kendrick Lamars ’family ties’.
Det nye DF orienterer sig på mange måder ud i verden. Morten Messerschmidt lader sig inspirere af andre nye højrebevægelser rundt om i Europa og i USA. Og han flirter åbenlyst med Trump og har besøgt hans palæ Mar-a-Lago. At Dansk Folkeparti skal være noget andet, end det hidtil har været, er tydeligt for enhver.
Stegt flæsk eller avocadomadder?
– Der må du aldrig gå hen Simba, siger et DF-medlem til sin ven, da jeg siger, jeg er journalist. De glæder sig til, de mærkelige gæster (ikke-medlemmer) går, og festen går i gang. Mere vil de ikke sige.
Det her er det største årsmøde i 10 år med 1.200 deltagere. Som noget nyt har ikke-medlemmer også kunnet købe billet, men de skal ligesom pressen også gå klokken 17, når Morten Messerschmidt har holdt tale.
De piger, der passer baren i kongrescenteret, fortæller mig, at det kun er den ene ud af to barer, der sælger fadøl. Det må selvfølgelig noteres som et dårligt tegn i festlig øjemed.
Jeg kan heller ikke få nogen til at fortælle mig, om det faktisk bliver en vild fest senere. Det kan betyde to ting:
Enten er det så vildt, at det er helt uden for referat.
Eller også er det så kedeligt, at man vil tabe ansigt ved at fortælle det.
Det er ingen skam at blive væk, når man ikke er inviteret. Så vi må nøjes med at vurdere den del af festen, vi er inviteret til.
Tre kvindelige DFU’ere deltager i en talk om det at være en ung borgerlig kvinde, og de skal derfor lege this or that på scenen. De bliver blandt andet sat til at vælge mellem stegt flæsk eller avocadomadder, en kæreste fra Moderaterne eller Socialedemokratiet og til sidst, om de helst vil være Trad Wife eller Girl Boss? Selvom den ene, Marguerite Kristensen, er bange for at blive cancelled, vælger hun avocadomaden. Det er som en sober drukleg, men publikum er ikke helt med. Grinene og klapsalverne er begrænsede. Som festligt indslag må det få karakteren 4.
Af uvisse grunde er Joachim B. Olsen kommer også kommet for at rose partiet i dag.
– Hvis ikke det var for Pia Kjærsgaard ville Danmark have svenske tilstande, siger han.
Det afføder store klapsalver fra både det nye og det gamle DF. Det gamle DF kan hylde Pia ved at gå i merchboden og købe en termokop med hendes ansigt. Det nye DF kan købe en pude med hendes ansigt og teksten Slay Queen. Den pude har der været rift om, der er solgt 40-50 stykker, men det er den sorte DF-polo, der sælger bedst, fortæller Natascha Strüwing mig. Hun passer den ene af de to merchboder. Puden og poloen koster begge 200 kroner. Eller:
– 200 fucking kroner, bro, som en ung sikkerhedsvagt siger til en sikkerhedskollega efter at have tjekket bodernes priser.
Der er også arrangeret roast – ikke, som man måske kunne tro, stegt pattegris, men den retoriske leg, hvor man tilsviner nogen. Komikeren Peter Werner er kommet for at tage pis på partiet, og der er indlejrede videohilsner fra de øvrige partiledere fra blå blok. Alex Vanopslagh for eksempel.
– Go win, siger han i sin video, med henvisning til at Morten Messerschmidt sagde det samme til en prorussisk politiker fra Montenegro. Salen bryder ud i grin.
Dette indslag fungerer godt. En god fest skal også være selvironisk.
Showets helt store indslag er selvfølgelig afslutningsnummeret i form af Morten Messerschmidts tale. Enhver performer med respekt for sig selv har en opvarmer. Indtil for kort tiden siden havde Ed Sheeran Macklemore. Morten Messerschmidt har stadig Peter Kofod. Han varmer op til formanden der igen, igen går på scenen til Kanye West, denne gang er det ‘Power’.
I løbet af eftermiddagen har folk vandret frem og tilbage mellem hallen og foyeren, men nu er alle tilbage. Der er kommet flere mennesker på de bagerste rækker, og folk hujer og klapper, da formanden går på scenen.
Talen handler stort set ikke om udlændinge eller den varme kartoffel: remigration. Den handler om familien og fremtiden. Det nye DF.
– I fremtidens Danmark ser jeg landsbyer blomstre med muligheder for et arbejde til mor og far, en skole til børnene og en familielæge man kan køre til i en bil, man har råd til at tanke op.
Eftermiddagen slutter med fællessang, og denne gang bliver det ikke Kanye West. Det bliver Adam Oehlenschläger. Festen har været som en bingoaften tilsat yuppie-energi. Det nye genrejste DF rummer både flæsk, rødtern, hiphop og dobbeltradede jakkesæt, og det lader til, at der er fin plads til begge dele. De gamle, de nye og sågar de kommende DF’ere er alle begejstrede for dagens program. Selvom der er en kulturel diskrepans mellem det nye og det gamle DF, så fungerer de uden tvivl sammen i festligt lag.
