Christian indfrier organdonorenes sidste ønske som kirurg: “Det er helt særligt, når et hjerte begynder at slå igen”

”Når jeg står med operationshandskerne på, tænker jeg ikke på, at det er en kamp mellem liv eller død. Dermed ikke sagt, at jeg ikke er klar over, at det er en stor operation – for det er det. 

Når meldingen om en mulig transplantation kommer, forbereder jeg mig derfor ved at sætte mig godt ind i sygejournaler, så vi kan opnå en så vellykket operation som muligt. Vi udfører jo netop transplantationen for at forbedre og forlænge liv, men forudsætningen for en hjertetransplantation er jo desværre, at et andet menneske er erklæret hjernedød.

Ethvert dødsfald er tragisk og sorgfuldt, men måske kan en organdonation være en trøst i tragedien. At den afdøde kan gøre nytte for et andet menneske, og at de efterladte vil kunne opleve, hvilken stor livsglæde og taknemmelighed, der er forbundet til donationen. Jeg ved, at alle vores recipienter er dybt taknemmelige over at have fået en chance til.

Der er noget særligt over at opleve, et hjerte begynde at slå igen, og ligegyldigt hvor mange vellykkede transplantationer man har lavet, er det altid en rar følelse at kunne ringe de pårørende op og fortælle, at operationen er gået godt.

Alle lungetransplantationer i Danmark foretages på Rigshospitalet, mens hjertetransplantationer kan foretages på enten Rigshospitalet eller på Skejby i Aarhus. Hele organdonationsprocessen har mange faser og kræver et stort team af hjertemedicinere, sygeplejesker, kirurger og andet sundhedspersonale – og så kræver det selvsagt en organdonor.

For at kunne benytte et donorhjerte til en recipient (patienten, der skal modtage et organ) kræver det, at hjertet er raskt, og at donor og recipient matcher i både blodtype og størrelse. Da der er flere, som venter på et hjerte end antallet af brugbare donorhjerter, kan ventetiden være lang, men vi finder et, er det med stor glæde i stemmen, at vi kan meddele, at der venter et nyt hjerte.

De transplantationer, jeg laver, foregår på Rigshospitalet, og vi har derfor et udtagerhold – et hold af læger og sygeplejersker, der foretager donoroperationen, hvilket sker på det hospital, hvor donoren er indlagt. Af hensyn til både donoren og de pårørende ønsker vi nemlig meget nødigt at flytte på donoren, og det er derfor uundværligt med et mobilt udtagerhold.

Tidsgrænse på 4-6 timer

Vi indgår i det skandinaviske samarbejde Scandiatransplant, hvorigennem vi kan få tilbudt donororganer fra Norge, Sverige og Finland, så det er ikke utænkeligt, at udtagerholdet skal til udlandet for at hente et hjerte til Rigshospitalet.

For at holde hjertet i live under rejsen fra donorhospitalet til Rigshospitalet, standser man hjertet i donoren med en kold væske for derefter at lægge det i en køleboks, der har en temperatur et sted mellem 4 og 8 grader. Det ved vi, at et raskt hjerte kan tåle inden for en tidsgrænse på 4-6 timer. Vi forsøger derfor altid at time operationen sådan, at recipienten er klar til at få sat hjertet ind, når udtagerholdet ankommer til Rigshospitalet.

• 

Selve hjertetransplantationen tager som regel 5-6 timer. Under operationen tilkobles recipienten en hjerte- lungemaskine, som overtager hjertets og lungers funktion. Det er herefter muligt at klippe det syge hjerte ud, sy donorhjertet ind og få genetableret alle karrene. Når recipientens blod fylder det nye hjerte, opvarmes det og begynder at slå. Efterfølgende holder vi nøje øje med hjerterytmen og pumpefunktionen, og efter en passende tid begynder vi langsomt at skrue ned for hjerte- lungemaskinen, så det nye hjerte kan overtage den fulde cirkulation af kroppen.

”Det enormt vigtigt, at man tager stilling”

Det er enormt vigtigt, at man tager stilling og registrerer sit ønske – også hvis man ikke ønsker at være organdoner.

Ved at registre sit ønske kan man ikke blot gøre processen nemmere for sundhedspersonalet, men – endnu vigtigere – gøre beslutningen om organdonation nemmere for de efterladte. For det kan have svært at skulle træffe sådan en beslutning på en andens vegne – særligt når man står i en stor sorg. Netop derfor er jeg selv registret som organdonor og har talt med min familie om det valg. Det er måske den samtale, vi skal øve os på at have med hinanden.

For i øjeblikket ser vi desværre et begrænset antal af organer, der kan benyttes til donation, og der er derfor patienter, som venter forgæves. Både som fagmand og som menneske respekterer jeg, hvis man ikke ønsker at være organdonor – det kan der være mange årsager til, at man ikke ønsker. Men det er synd, hvis en persons usagte eller ikke-registrerede ønske om at blive organdonor ikke indfries. Det handler om at tage aktivt stilling – det kan i sidste ende redde liv.”

---

Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️