Vi er ikke langt fra en fremtid, hvor robotterne og den kunstige intelligens kommer til at overtage i en sådan grad, at det kan være svært at se vejen frem for menneskeheden.
Det budskab bliver med skiftende grader af alvor messet ind i hovedet på os i disse dage, mens vi bruger ChatGPT til hjælp med alt fra skoleopgaver til at planlægge den næste sommerferie i en verden, som forhåbentlig stadig findes om et år.
Med de dystre udsigter kan der nemt opstå et behov for også at grine af hele redeligheden, og det får man mulighed for i selskab med den danske animationsfilm ’Brohr’. Det er den tredje film af kunstner-kollektivet Gigis efter ’Blokhavn’ fra 2020 og ’Shabholm’ fra 2023, men denne gang har de skruet op for ambitionerne med en højaktuel samfundssatire om teknologi og social ulighed.
I ghettoen Valhalalparken bor unge Ali med sin kone Yasmina, men de tvinges i genhusning på ForFalster, da en rigmand opkøber området og vil bygge liebhaverlejligheder med hjælp fra robotter. Derfor samler Ali sin fremmedgjorde vennegruppe af såkaldte shababs for at finde tilbage til livet, som de kender det.
’Brohr’ er den bedste film i rækken indtil videre, fordi den tør kaste sig over tunge samfundsemner som fællesskab og mangfoldighed på en måde, der føles let og frisk. Den føles som en slags kulmination for det humoristiske univers, men forhåbentlig bliver den ikke den sidste.
Grænseoverskridende tirader
Det er en verden med imponerende stærk deltagelse, der bliver stykket sammen i ’Brohr’.
Danmarks største skuespiller, Mads Mikkelsen, har lagt herligt modbydelig stemme til rigmandsskurken med det forrygende navn Jasper Puch. Han har fået opfinderen Niels Brorh til at lave en flok robotter, såkaldte Puch Max, som uden at stille spørgsmål gerne laver alt det arbejde, som eliten ikke gider betale underklassen for at gøre.
Musikeren Tessa viser igen flere talenter med sit stemmearbejde som Yasmina, der har ben nok i næsen til selv som gravid at få Ali til at tage sig sammen.
Sofie Linde er filmens Sofia Linda, der som ny slayminister – som hun kalder sin statsministerpost – har givet landets politiske magtcentrum det nye navn Christianeborg. Det er selvfølgelig en hyldest til Christiane Schaumburg-Müller, der gør alt, hun rører ved, til guld. Linda har forbudt både kød og cigaretter, og så er hun på mission for at gøre verden til et hæsligt sted for alle mænd.
Vi oplever også Rasmus Bjerg som robotten Brohr, der hjælper venneflokken med at bekæmpe de grådige fjender, men for undertegnede leveres den sjoveste stemmeoptræden af Jan Elhøj, der genopliver sin gamle karakter Kenned fra DR-satiren ’Banjos likørstue’.
Han kan godt være frisk i vendingen som den ene halvdel af makkerparret i ’Nul stjerner’, men som scooterfræsende Kenned med bagvendt kasket kommer der den ene grænseoverskridende tirade efter den anden ud af munden.
Kærlighed til det skæve
’Blokhavn’ fungerede i kraft af sin rå charme, mens ’Shabholm’ på imponerende vis udvidede det animerede univers, hvor en flok venner af anden etnisk herkomst prøver at få lov at være til i et fiktionaliseret Danmark.
Gigis startede som et kunstnerkollektiv med en masse medlemmer, men efterhånden er der blevet skåret ind, så de kreative kræfter nu er Adrian Hosseinpour og Malthe Emil Kibsgaard, der har instrueret og lagt stemme til mange af figurerne, mens de har fået hjælp til manuskriptet af Troels Unneland og Christoffer Krustrup.
De narrative vinger bliver spredt ud i en række flashbacks for gutterne, der blandt andet mindes simplere tider med deres dejlige lærer Gertrud. Og så bliver der leget med sproget, som mikser arabiske ord som kalb og sharamuta ind i en historie, hvor man får lov til at grine ad alle vores fælles fordomme og stereotyper.
Det bliver nemlig gjort med en næsten bundløs kærlighed til alt det skæve.
Sprudlende idérigdom
Noget af det sjoveste ved ’Brohr’ er at holde øje med alle de små detaljer undervejs i filmen.
På skilte rundt omkring kan man blandt andet se, at Casper Christensen og Frank Hvam er i gang med sæson 84 af ’Klovn’, hvor de nu sidder i kørestol. Der er også en reklame for bogen ’Guide til darkweb’ af den tidligere politiker Henrik Sass Larsen, og så er der på en mur graffitimalet teksten Chat Lives Matter.
Det giver måske ikke helt mening alt sammen, og nogle gange forfalder det til regulære spredehagl, men det er skønt at være vidne til den sprudlende idérigdom, som kulminerer i en gang robot-jihad.
Med under halvanden times spilletid kender filmen sin besøgstid, og så gør det ikke så meget, at moralen nærmest er på staveplade, når det bliver sagt, at maskiner passer bedre på hinanden end mennesker. Det gør filmen selv grin med på en måde, der får den til at fremstå dejligt fejlbarlig i al sin menneskelighed.
🖤🖤🖤🖤🤍🤍
